Tag kontrollen tilbage – ring 70276100
ANGST
Normalt taler vi om angst som noget negativt. Men uden angst havde ingen af os været tilstede her i dag. Angst er nemlig vores primære beskyttelsesmekanisme, der advarer os mod at gøre farlige og dumme ting som f.eks. at køre ud over skrænter, rende rundt på den jyske motorvej i myldretiden eller opbevare benzin i mikrobølgeovnen. Nogle mennesker har pga. hjerneskade et defekt advarselssystem, og tro os – de symptomer ønsker du dig ikke. Så lige som i mange andre af livets forhold: Både for meget og for lidt giver problemer.
Det ser endda ud som om, at evolutionen har tilgodeset dem med de stærkeste beskyttelsesmekanismer, sådan at alle os, der lever i dag, er resultatet af de mest bange i vores slægter. Det er jo trods alt dem, der har været mest bange, der er løbet først væk fra rovdyrene, dengang vi lå længere nede i fødekæden – mens de modige endte som sabeltiger-tapas.
Angst produceres i det lille hjernecenter amygdala i følehjernen, som ligger i den del af hjernen, som vi normalt kalder for underbevidstheden – derfor kan vi normalt ikke bevidst styre den. Da amygdala er en primitiv del af hjernen, slår angsten typisk til som et relæ, når vi oplever noget ubehageligt, eller vi kopierer angsten fra andre – og så forbliver den slået til resten af livet, medmindre vi gør noget ved det. Og mens den er let at slå til, er der kun ganske få behandlingsmetoder, der kan slå relæet fra igen.
SE AMYGDALA SOM ET ALARMSYSTEM
Du kan sammenligne amygdala med en alarm. Og ligesom ved en gængs alarm, giver det en masse gener, hvis dit interne alarmsystem er så følsomt, at det laver fejlalarmer. De fleste med et alarmsystem derhjemme eller i virksomheden har sikkert prøvet at opleve fejlalarmer, hvor det ikke er maskeklædte tyve, men bare en harmløs flue eller edderkop, der har sat alarmen i gang. Og her er det naturligvis vigtigt at få skruet ned for følsomheden i alarmen i stedet for at fokusere på fluen eller edderkoppen. På samme måde er det ved irrationel angst vigtigt at kigge på, hvorfor amygdala er følsom i stedet for at fokusere på, hvad der nu tilfældigvis udløste alarmen.
ANGST OG FOBIER
Betegnelsen angst bruger vi mest om en generel bekymrethed, mens vi ved en fobi forstår, at vi er bange for noget bestemt, f.eks. edderkopper ved araknofobi. Men neuropsykologisk er den skelnen ikke så vigtig – her er det vigtige bare, hvorfor dit angstcenter i det hele taget er overfølsomt og giver fejlmeldinger.
LÆS HER, HVORDAN ANGST, STRESS, DEPRESSION OG SYGDOM HÆNGER SAMMEN….
ANGST OG OCD
På samme måde er forskellen mellem angst og OCD også uvæsentlig i anvendt neuropsykologi. OCD (obsessive, compulsive disorder) er lidelsen, hvor du skal gøre en række ting for at undgå ulykker. Men det er stadig “bare” angst – det er kun reaktionen, der er anderledes. Mens traditionel angst er en flugt/frys–mekanisme, der prøver at få dig til at tage benene på nakken eller bare gå i sort (så rovdyret ikke får øje på dig), er OCD en såkaldt sikkerhedsadfærd, som får dig til at gøre mærkelige ting (f.eks. vaske hænder 200 gange dagligt eller konstant tælle til 8) for at undgå ulykker eller ende i helvede. Se mere om OCD
HVAD SKER DER I HJERNEN
Ved irrationel angst er det vigtige ikke de input, du får fra dine sanser – det er måden, du fortolker (eller rettere misfortolker) inputtene på. F.eks. er det ikke hverken det grønne bord eller censoren i fløjlsbukser, der giver dig eksamensangst – du har eksamensangst, fordi du har bildt dig selv ind, at din identitet står på spil, hvis du ikke får den karakter, som du har sat næsen op efter. Det er altså som om dine sanseindtryk først skal igennem et filter – og det er det filter, der afgør, om amygdala reagerer eller ikke.
Gør dit filter, at amygdala skal reagere, går hele dit beskyttelsessystem i gang, og du begynder at frigive adrenalin og kortisol, som sætter kroppen i kampberedskab. Og det er fint, hvis du skal kæmpe mod en sabeltiger, men mekanismen gør dig dårligere til stort set alt andet. I fodbold viser undersøgelser f.eks., at du kan øge din præstation med op til 60% ved at holde amygdala i ro. Og det samme gør sig efter al sandsynlighed gældende i alle andre sammenhænge, hvor du skal præstere.
TO DIREKTE ÅRSAGER TIL ANGST
Din angst, uanset om den er fornuftig eller irrationel, kan være opstået på en af to måder:
Enten har du kopieret angsten fra andre. Specielt i 0-7-årsalderen kopierer du uden filter dem omkring dig, specielt dine forældre, men også senere i livet kan du kopiere irrationel angst fra f.eks. nærtstående.
Eller du har oplevet et konkret traume (f.eks. at du har brændt dig på en varm kogeplade), hvor amygdalas relæ slår til og fremover vil beskytte dig mod, at noget lignende sker. Og ikke alene vil amygdala så fremover advare dig mod den konkrete kogeplade – amygdala vil også generalisere, så den advarer dig mod alle varme kogeplader, så du ikke skal brænde dig, hver gang, du er ved en ny, varm kogeplade. Og det er jo som udgangspunkt vældigt smart, men i alle komplicerede systemer kan der ske fejl, og det gør der også nogle gange her, så amygdala i stedet for bare at fokusere på kogepladen siger til dig “Du har brændt dig i dit køkken – køkkenet er farligt”. Eller “Du har brændt dig i dit hus – huset er farligt”. Et klassisk eksempel på det er flyskræk, der typisk starter med en ubehagelig flyvetur – og for at beskytte dig mod en gentagelse af den ubehagelige oplevelse, kan amygdala komme til at overgeneralisere og advare dig mod al flyvning.
INDIREKTE ÅRSAGER TIL ANGST – MUSEN OG LØVEN
Amygdalas følsomhed afhænger også af, hvordan du – og dermed amygdala – opfatter dig selv og dine ressourcer. Opfatter du dig selv med masser af ressourcer, kan den slappe af. Opfatter du dig selv med få ressourcer, er den meget følsom, for så trænger du jo til beskyttelse. Vi plejer at kalde fænomenet for musen og løven: Musen ved, at den er godt langt nede i fødekæden, at den er lille, og at verden er farlig. Så den er hele tiden stresset og på vagt – og har et kort liv. I modsætning til musen har vi løven, der ved, at den er øverst i den naturlige fødekæde, at verden er tryg – og at den derfor kan slappe meget mere af – og leve meget længere.
Din grundlæggende opfattelse af dig selv og din omverden er derfor afgørende – og den dannes primært i 0-7–årsalderen.
ANGST, STRESS OG DEPRESSION
Angst, stress og depression hænger tæt sammen, alene af den grund at amygdala og hippocampus (der både er hjernecenter for indlæring og hukommelse og for stop af produktionen af stresshormonet kortisol), ligger lige ved siden af hinanden. Angst stresser og kan med tiden udløse depression – og MRI-scanninger viser, at stress og depression omvendt også gør amygdala væsentligt mere følsom.
SÅDAN HJÆLPER NEUROCOACHING
I neurocoaching ser vi angst som det, den er, nemlig kommunikation mellem de forskellige dele af vores nervesystem. Amygdala giver dig simpelthen beskeden “Pas på dit” eller “Hold nallerne fra dat”. Og amygdalas positive intention med at producere angsten er jo udelukkende at beskytte dig.
Vi betragter derfor irrationel angst som fejlkommunikation, som skyldes at forskellige hjernecentre ikke arbejder korrekt sammen. Og typisk skyldes det et forkert selvbillede eller et generelt forkert billede af omverdenen, som typisk er dannet i 0-7-års-alderen. Du kan se det forkerte billede af dig selv eller din omverden som en slags briller, du ser din omverden igennem – og har du sorte briller på, virker alt naturligvis mørkt og farligt.
Så vi parkerer i første omgang faktisk selve angsten og tager fat i de underliggende overbevisninger, som har gjort amygdala overfølsom. For når du har fået korrigeret dit billede af dig selv, så du ser dig selv med de ressourcer, du har – og du ser verden som et trygt sted fuldt af muligheder, ja så falder amygdala til ro. Det vi kan i forhold til andre behandlere er at hjælpe dig med at kommunikere ændringerne direkte ned i amygdala – for det, kun at forstå det bevidst, nytter ikke meget.
Når det er gjort, hjælper vi dig med at bevidstgøre dine ubevidste ressourcer, afmontere social arv – og vi lærer dig at arbejde med hjernens organisering af tid og erindringer, så du kan overskrive de traumer, som har gjort amygdala oversensitiv.
Desuden lærer vi dig at styre hjernens fokussystem, så du får fokus væk fra angsten henimod dit mål.
Endelig træner vi dig i at bruge en række lavpraktiske redskaber, som du kan bruge i alle situationer, hvor du oplever fejlkommunikation fra amygdala.
VI GÅR EFTER RODEN I STEDET FOR SYMPTOMERNE
De fleste behandlere begår i vores optik den fejl at fokusere på, hvad der udløser angsten eller fobien (f.eks. mus eller edderkopper) i stedet for at kigge på, hvorfor dit angstcenter, amygdala, i det hele taget er så følsomt, at det reagerer på ufarlige ting. Resultatet er oftest, at forløbene ender som uendelige symptombehandlinger, fordi en angst eller fobi hele tiden afløses af en anden, så længe der ikke gøres noget ved det underliggende problem, den overfølsomme amygdala. Og symptombehandling er efter vores mening som at klippe blomsten af en mælkebøtte – der kommer hurtigt en ny. Vi vælger i stedet at gå efter mælkebøttens rod og koncentrere os om, hvorfor amygdala i det hele taget er overfølsom. Derfor er der for os kun én slags fejlmeldinger (i fagsproget kaldes disse fejlmeldinger irrationel angst) – for med en overfølsom amygdala er det egentlig bare tilfældigheder, der har gjort, om du nu har fået araknofobi, socialfobi, flyskræk, generel angst, OCD eller noget sjette.
Case :
Frank (navnet er ændret) var selvstændig, men hans angst hæmmede ham i alvorlig grad både privat og professionelt. Som så ofte ved angst viste der sig at lægge et forkert selvbillede bag, der var opstået i barndommen, men som var blevet forstærket gennem flere traumatiske hændelser i voksenlivet.
Vi gik systematisk til værks, korrigerede selvbilledet og begyndte at afmontere traumer og de uhensigtsmæssige mønstre fra barndommen et for et. Heldigvis viste det sig, at kun nogle af traumerne var afgørende, så de fleste af dem kunne vi afmontere meget hurtigt.
Neurocoaching er en træning af hjernen. Derfor er vedholdenhed, engagement og en åben indstilling ligesom ved al anden træning det allervigtigste for at komme hurtigt i mål – og Flemming ydede en virkelig dedikeret indsats. Den indsats kan han også takke for, at han på de 3 sessioner ( 12,5 timer) flyttede sig fra 28 til 99% af sit mål. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede han sig sig i processen fra 44 til 72. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider af denne rapport.
I processen fik vi også flettet forskellige salgsteknikker ind, og sammen med den øgede energi, som processen gav ham, kunne han allerede i processen øge sin omsætning i firmaet.
Her er Flemmings egen feedback:
“Jeg opsøgte Dansk Center for Neurocoaching for at få hjælp med mit selvværd og angst I slutningen af oktober. Hvis I ligesom mig efterhånden har prøvet en hel del uden den store succes, så kan i vel også nikke genkendende til en smule skepsis, når man skal i gang med endnu et forsøg på at skabe sig en bedre tilværelse. Jeg var i hvert fald skeptisk, ikke på grund af Dansk Center for Neurocoaching, men mere på grund af alle de ting jeg havde brugt penge og kræfter på uden resultat.
Jeg blev dog meget hurtigt positiv allerede ved den første snak med dem. Jeg havde kontaktet Dansk center for Neurocoaching på mail og jeg blev herefter kontaktet af en af deres neurocoaches, og vi snakkede i næsten 1 time, og det var inden jeg overhovedet havde sagt ja til at forsætte. Allerede her blev jeg klar over, at jeg var kommet i gode og kyndige hænder. Der blev lagt en plan for, hvad der videre skulle ske, og jeg følte, at jeg allerede var på vej i den rigtige retning.
Jeg blev derefter ringet op at en medarbejder, som skulle hjælpe mig med at finde de ting i min fortid som kunne være årsag til min tilstand. Vi snakkede i over en time, om alt og ingen ting. Det var som om jeg bare havde hyggesnakket med en god ven om ting i min fortid. Jeg var dog godt klar over, at jeg skulle være åben og ærlig for at de kunne hjælpe mig bedst muligt ,og det var jeg også helt indstillet på.
Herefter skulle jeg have et Skype møde for første gang. Jeg var dog helt afslappet, da jeg kunne sidde hjemme i vante omgivelser og ikke skulle til at køre og være et fremmed sted, så det var allerede en super god start for mig.
Efter en lang snak havde jeg allerede fået nogle redskaber og øvelser jeg skulle benytte. Jeg fik det hele på mail sammen med nogle lydfiler, jeg skulle høre morgen og aften. Det fungerede bare super godt. Jeg kunne læse alt, hvad vi havde snakket om, og jeg kunne læse og gennemgå øvelserne igen og igen.
Jeg fik at vide, at det ikke var en magisk pille det her. Det er hårdt arbejde, og man skulle ville det, for det er kun en selv, der kan gøre noget ved det. Den havde jeg taget til mig og sagt til mig selv, at selvfølgelig er det kun mig, der kan gøre noget ved det, men nu har jeg jo også nogle konkrete redskaber at gå i gang med, så selvfølgelig vil jeg da bruge alt min energi på at få det bedre ellers er der jo ingen mening i at opsøge hjælp, for det er jo ikke gratis.
Jeg mærkede også hurtigt at der var ændringer i min adfærd og tankegang. Så jeg var ikke i tvivl om at det her var det rigtige for mig, og at det var vejen til den tilværelse, som jeg gerne vil have. Alt det jeg lærte var nemlig i forbindelse med mit firma. Men det var en personlig udvikling, der skulle til, for at jeg kunne få større succes med mig selv og mit firma.
Jeg er mere selvsikker nu og tager ikke det hele så personligt. Samtidig med at min angst er dæmpet kraftigt ,og det er mig, der er i kontrol nu. Jeg bruger de redskaber jeg har fået flere gange om dagen, og det er efterhånden blevet en vane og en automatik. Der er nogle gange, når det er slemt, at jeg lige skal koncentrere mig en ekstra gang og give mig god tid. Men der går længere og længere tid imellem og det bliver mindre og mindre.
Så jeg har på ca. 2 måneds tid opnået, hvad jeg ikke har kunnet opnå gennem snart 14 år. Dermed ikke sagt at det er overstået, nej det er stadig hårdt arbejde hverdag flere gange om dagen, men neurocoachene har givet mig redskaberne og indsigten til at skabe mig det liv, jeg har fortjent, og det er jeg dem evig taknemmelig for.
Jeg kan kun anbefale Dansk Center for Neurocoaching. Hvis du virkelig for alvor mener, at du vil ændre dit liv og vil yde det der skal til, så får du her redskaberne til at gøre det. GOD FORNØJELSE, du vil ikke fortryde det!”
FRA ANGST TIL TRO PÅ SIG SELV
Simone (navnet er ændret) var supersympatisk , havde succes i karrieren, var vellidt og havde en dejlig familie, men følelsen af angst lå altid og lurede bag overfladen – en angst, som nu også havde udviklet sig til stress. Hun kontaktede os, fordi vi havde hjulpet et af hendes børn, der på kort tid havde løftet sig flot. Alle sessionerne foregik over telefon eller skype.
Der viste sig hos Simone at ligge en række traumer, omvæltninger og manglende forældreressourcer i specielt den vigtige 0-7-års-alder, hvor vi danner den grundlæggende opfattelse af vores egne ressourcer og af vores omverden. Og lærer vi i den unge alder at se verden som grundlæggende utryg og farlig, vil vores indre alarmsystem, amygdala, gennem resten af livet være meget mere følsom og overreagerende (hvis vi altså ikke får gjort noget ved det). Samtidig identificerede vi en række stressfaktorer i familien. Og som du kan læse på siden om stress, giver stress tit også angst.
Endelig havde Simone taget rollen som “Den pæne pige fra flinkeskolen” med sig i voksenlivet. Og den gjorde, at hun ikke fik sagt nok fra, men i stedet bare vendte konflikterne indad som angst og stress.
Efter at have identificeret alle de dybere årsager under hendes angst, lærte vi Simone at få de indre beskyttelsesmekanismer, som havde skabt angsten, til at beskytte hende på en bedre måde ved at få hende til at stole på sig selv. Vi opløste derefter traumerne og lærte hende at afmontere den uheldige “software”, hun havde samlet op i barndommen. Og endelig gav vi hende nogle lavpraktiske redskaber til at sige fra overfor sine omgivelser – i processen fandt Simone f.eks. ud af, at hun med sine kvalifikationer sagtens kunne tage væsentligt mere for sit arbejde.
Hun løftede sig på de i alt 3 sessioner (totalt 9,5 timer) fra 25% til 82% af sit mål, og på den internationale WHO-trivselsskala løftede hun sig fra 32 (lige under depressionsgrænsen) til 84 (det danske gennemsnit er 66). Se mere om WHO her.
Her Simones egen feedback efter forløbet:
“Da jeg kontaktede jer, var jeg virkelig ved at opgive håbet om, at noget som helst kunne hjælpe mig. Jeg havde i MANGE år – nærmest det meste af mit liv (var 48, da jeg var klient), lidt af angst. I løbet af de mange år, havde jeg konsulteret min læge, psykiater, psykolog, psykoterapeut, akupunktør, zoneterapeuter, været på selvudviklingskurser… Alt uden effekt. Det jeg kontaktede jer for, som jeg på det tidspunkt troede var et familiært hovedproblem, viste sig egentlig at være et problem, der var afledt af noget helt andet, så min oplevelse af behandlingsforløbet var, at der ligesom var en masse brikker i puslespillet, der blev lagt på plads. I takt med at jeg fik udleveret én brik, så kunne næste brik også lægges på plads osv, så derfor gav det en kæmpestor forandring i mit liv i forhold til min angst. På samme måde forandrede mine relationer til andre mennesker sig, ligesom mit livssyn samt evne til at passe på mig selv på en meget mere kontrolleret og positiv måde.
I behandlingsforløbet, udarbejdes der en lydfil, som man bliver bedt om at lytte til. Den fil er stadig et meget vigtigt redskab for mig. Jeg lytter ikke til den hver dag mere, men hvis jeg lige synes min angst banker på døren, så lytter jeg til den igen og kan allerede efter et par gange mærke den dejlige ro og selvfølgelige, nærmest aha oplevelse igen. Alt bliver pludselig endnu mere enkelt, hvis jeg lige har glemt, hvad det hele i virkeligheden handler om.
Jeg blev mødt med forståelse, ro, accept samt empati og selv om jeg selvfølgelig betalte for behandlingerne har jeg det stadigvæk som om jeg fik foræret en gave 🙂
Case:
Fra angstanfald til færdigt afgangsprojekt
Tina (navnet er ændret) var en frisk og intelligent pige, og da hun kontaktede mig, manglede hun kun sit afgangsprojekt for at kunne afslutte din drømmeuddannelse. Problemet var, at hun både var kommet gevaldigt i tvivl om, hvad lærerne forventede, og om værdien af sit projekt. Det var et meget kreativt studie med meget få facitlister, og der var samtidig tradition for en ret hård omgangstone fra lærernes side. Tvivlen havde vokset sig så stor, at hun havde oplevet deciderede anfald af panikangst, og endda havde overvejet at droppe ud af studiet.
Problemet med angst ligger i den primitive opbygning af hjernens angstcenter, Amygdala. Den ville i Tinas tilfælde beskytte hende mod nederlag. Vi gav den derfor en ny opgave (dele af underbevidstheden kan ofte virke som selvstændige identiteter, man kan forhandle med): Vi gav den opgaven at beskytte hende ved at give hende ro og plads til de kreative ideer (behøver ikke give logisk mening, så længe det giver mening for den del i underbevidstheden, der skal ændres).
Samtidig kom Tina til den erkendelse, at hun ikke skulle lave opgaven for lærernes skyld, men for sin egen,
Vi boostede også hendes ressourcer, så hun selv kunne styre sit kropssprog og sin udstråling, som via en feedbackmekanisme er vigtige for selvtillid og humør. Bl.a. var hun fremragende og selvsikker indenfor en bestemt sportsgren. Og de 3-4 hjernefiler, der gav hende selvsikkerheden her, kopierede vi simpelthen over i studiesituationen. Copy-paste, så at sige.
Vi sammensatte også en øvelse, som hun kunne lave hvor som helst, hvor hun ved behov effektivt kunne erstatte enhver begyndende angst med selvtillid og overskud.
Og endelig gennemgik vi den kommende eksamen, minut for minut, som hun gerne ville have, den skulle forme sig. Og vi gjorde det fra både hendes, lærernes og tilhørernes vinkel, så hun kunne vurdere sin præstation neutralt.
Stress
Depression
Praktisk
