7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

BRUG HJERNEN BEDRE…

Normalt har vi kun bevidst kontrol over de 15% af hjernen, der sidder lige bag panden, og som vi i det daglige kalder for vores bevidsthed. Men vi har uden professionel hjælp meget lidt kontrol med de dele af hjernen, der giver os angst, sorg, temperament, motivation, generthed, lavt selvværd, stress, jalousi osv. Og uden kontrol kører de ubevidste dele deres eget løb. Og da de ofte er ret primitive, kan det give nogle ret uheldige resultater

Hjernen består af mange forskellige dele med forskellige interesser

De seneste 25 års forskning indenfor cellebiologi og evolutionsbiologi har dokumenteret, at vi ikke bare er Karen, Klaus, Kristina eller Kurt med en masse slaveceller, men at vi faktisk hver især er et samfund af celler, der arbejder sammen. Og at vi i den sidste milliard år, siden de første encellede væsener begyndte at slå sig sammen, har udviklet os til komplicerede strukturer med i gennemsnit ca. 70.000 mia. celler.
Ligesom de forskellige dele af kroppen har de forskellige dele af hjernen også deres specialiserede opgaver – og engang imellem konflikter de. Det er derfor vi nogle gange føler os splittede mellem f.eks. det at nå vores mål (som styres af et område lige bag panden) og angsten for, hvad der kan ske (styres af vores angstcenter i den mere primitive pattedyrshjerne). Teknologien er nu så fremskreden, at forskerne endda kan registrere, hvordan forskellige dele af hjernen prøver at lukke munden på hinanden

Brug hjernen bedre

Men det helt afgørende er, at hver eneste celle i os gerne vil os det godt. Selvom de måske kommer til at gøre tingene uhensigtsmæssigt ved f.eks. at give os unødig angst, har de alle en positiv intention. For de er en del af det samfund, som vi hver især udgør. Med manglende styring kommer de bare nogle gange til at medføre lige det modsatte af intentionen. Et godt eksempel er angst for eksamen, der vil beskytte os mod et nederlag, men lige præcis giver os nederlaget, fordi angsten får os til at gå i sort. Eller jalousi, som vil beskytte os mod at miste vores kæreste, men som jo netop ofte gør, at vi mister kæresten, fordi han eller hun ikka kan holde vores jalousi ud

I det hele taget er alle vores følelser basalt set sunde og tjener til at beskytte os eller gøre os glade. Men lige som i mange andre sammenhænge er for meget og for lidt noget skidt. For meget angst handicapper os – for lidt gør os naive. For meget temperament gør os uudholdelige – for lidt gør, at vi lader os træde på, osv. osv. Så der skal styring på – og vi skal sikre, at det naturligvis er dig, der sidder med styrepinden

De forskellige dele af hjernen taler forskellige sprog

En stor del af vores problemer skyldes, at de forskellige dele af hjernen misforstår hinanden.
Hjernen er – overordnet – dannet i 3 forskellige epoker: Reptilhjernen er ikke meget anderledes end hos en krokodille og er ca. 400 mio. år gammel. For ca. 200 mio. år siden blev vores forfædre pattedyr – og med levende unger havde de behov for et mere veludviklet følelsesregister, og derfor kom gradvist pattedyrshjernen til, der supplerede (ikke erstattede, men supplerede reptilhjernen). Pattedyrshjernen kaldes også ”følehjernen” eller det limbiske system. Det sidste, voldsomme spring er sket indenfor de sidste 6-7 mio. år, hvor vi pga. mere protein- og næringsrig kost fik bygget den valnøddelignende struktur på, som vi kalder menneskehjernen (eller cortex), og som supplerer pattedyrshjernen og reptilhjernen.

Problemet med hjernedele, der er dannet i så forskellige epoker ligger i selve evolutionen natur: Evolutionen er ikke en udskifter, men en der bygger ovenpå. Hvis vi skulle sammenligne de forskellige dele af hjernen med computere, udskifter evolutionen ikke den gamle computer med en ny – evolutionen sætter den nye computer til at korrigere det, den gamle computer gør. Så vores hjerne svarer til det at sætte en gammel commodore 64 fra 1980’erne og en windows-computer fra år 2000 til at arbejde sammen med en superavanceret kvantecomputer anno 2015. Og det giver nogle problemer med kommunikationen, for mens menneskehjernen i høj grad kommunikerer med ord, arbejder de øvrige dele af hjernen primært med billeder, fysiske fornemmelser og symboler.
Et klassisk eksempel på oversættelsesfejl mellem de forskellige dele af hjernen er, hvis vi pga. temperaturen oplever kuldegysninger. Det kan i følehjernen blive fejloversat til følelsen angst, der så igen får menneskehjernen til at lede efter noget at være bange for. Et andet klassisk eksempel er en lidt for følsom beskyttelsesmekanisme i følehjernen, der får enten reptilhjernen eller menneskehjernen til at gå i panik. Og endelig kan i princippet sunde spekulationer i menneskehjernen får følehjernen og reptilhjernen til at udvikle stress, fordi tankerne kredser om noget farligt.

 

Samarbejde

Mens stort set al psykologi og medicin drejer sig om at undertrykke de mere primitive strukturer, er fokus ved neurocoaching på samarbejde. Hvorfor bruge kræfter på at undertrykke kraftfulde beskyttelsesmekanismer, hvis vi i stedet kan lære dem at beskytte dig på en god måde, f.eks. ved at give dig styrke og tro på dig selv.

Så vi lærer dig det ”sprog”, som de gamle dele af hjernen bruger – for så kan du tolke den information, du får fra dem rigtigt – og du kan give dem nye og bedre opgaver.

 

Hjernen som virksomhed

En af de bedste måder at beskrive samarbejdet mellem de forskellige dele af hjernen på, er ved at sammenligne din hjerne med en virksomhed: DIG A/S
Du er selvfølgelig direktør i DIG A/S. Og man har faktisk fundet ud af, lige præcis hvor direktionslokalet sidder – det sidder nemlig allerforrest i hjernen. Det er den del af hjernen, som vi kalder bevidstheden. Og forestil dig, at du har en flok meget motiverede medarbejdere.
Så langt, så godt. Problemet er bare, at du ikke rigtigt kan kommunikere med dem, fordi de taler et andet sprog. De vil gerne gøre det allerbedste de kan, men de forstår ikke, hvad du gerne vil. Og da de ikke forstår en disse af, hvad du ønsker, går de i gang med at løse deres opgave på den måde, de tror er den bedste. Og så giver de dig f.eks. angst med den positive hensigt at beskytte dig bedst muligt. Og de giver dig ulykkelig kærlighed, fordi de tror, at hvis bare du hiver fat i din eks, så bliver du glad.
Og stress, det er bare en medarbejder, der banker på direktørens kontor og prøver at fortælle, at maskinrummet er ved at brænde sammen.
Problemet er bare, at du ikke lytter. Du kommer til at misforstår signalerne som ubehag og sygdom og lægger låg på med medicin, alkohol, sukker og sjove stoffer i stedet for bare at lytte og handle.

 

Du kan sammenligne dine følelser med smerte – det er medarbejdernes måde at kommunikere på. Ligesom smerte vil fortælle dig, at du lige skal fjerne hånden fra den varme kogeplade, på samme måde vil angst fortælle dig, at der er noget, den anser som farligt.dig-as
Neurocoaching går ud på, at du lærer at tale medarbejdernes sprog (som primært består af indre billeder, kropslige fornemmelser og symboler) – og at arbejde sammen med dine medarbejdere i stedet for at bekæmpe dem. Lytte til dem, og fortælle dem, hvordan de mere effektivt kan beskytte dig, gøre dig glad eller fortælle dig noget. Og du vil opdage, at de elsker, at du endelig begynder at lytte og handle.
Er det så simpelt? Ja, det er så simpelt. Det er derfor, vi oftest på få uger kan skabe resultater der, hvor det traditionelle behandlersystem har givet op. Problemet er, at det for mange af os er en kolossal omvæltning at vende hele vores måde at bruge hjernen på. Der er SÅ meget vane i det. Det er lidt ligesom at vende en supertanker – og jo ældre vi er, jo mere fart er der kommet på supertankeren. Men vende supertankeren – det kan vi alle.

 

Få alle til at trække i samme retning

Hvordan ville det være at bruge alle de ressourcer, som du har spildt på angst, stress og depression, på at nå dine mål? Har du haft angst, depression, stress eller lignende, så ved du, hvor mange kræfter, det koster at have det sådan. De kræfter lærer vi dig at bruge anderledes og mere hensigtsmæssigt.
Du kan igen bruge virksomhedsmetaforen. Men du kan også sammenligne de forskellige dele af hjernen med slædehunde. De vil alle gerne være verdens bedste slædehunde, og de vil gerne allerhelst føre dig i mål. Problemet er, at en af dem mener, at målet ligger i den modsatte retning og derfor trækker bagud. Og en trækker måske til venstre eller højre. Så hvilken forskel ville det gøre, hvis al den kraft, der har holdt dig tilbage, fremover står til rådighed henimod dine mål? Her lærer vi dig at kommunikere med de neurale strukturer, så de forstår, hvilken vej, de skal trække. Den del af hjernen, der styrer vores følelser, er ca 200 mio. år ældre end vores bevidsthed, og derfor har den en helt anden måde at kommunikere på, men så snart du får det lært, får du en metode uden sidestykke til at styre og arbejde med dine følelser – og bruge dine ressourcer henimod dine bevidste mål.

 

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom

Vi arbejder meget med hjernens organisering af tid – og derfor kan vi hjælpe dig med på meget kort tid at ”overskrive” gamle data, f.eks. traumer og uønskede automatprogrammer.

Alt hvad du har kunnet på ét tidspunkt af dit liv, kan du også altid gentage, så har du været igennem en personlig eller sportslig krise, kan vi hjælpe dig tilbage til der, hvor du havde det allerbedst, og med speciel teknik ”trække” den ressource op til nutiden.

 

Gør dig fri af dine forældres automatprogrammer

Alt, hvad der driller os, har vi enten kopieret fra andre (pga. de specielle hjernebølger i 0-7-årsalderen typisk fra mor og far)- eller vi er blevet påført det. Vi hjælper dig med at frigøre dig fra disse ubevidste mønstre, der har holdt dig fanget. Og vi gør det på en måde, så alle dele af din hjerne forstår det.

 

Det hele hænger sammen

Angst, stress, depression og selvværd hænger typisk tæt sammen. Har vi et forkert selvbillede, dvs. typisk et lavt selvværd, har vi bildt os ind, at vi mangler ressourcer, og vi kommer typisk til at se verden som mere farlig end den er – og det gør, at vores alarmsystem er mere følsomt, og at vi er mere sårbare overfor de slag, som livet nu engang giver. Så i stedet for at tage fat i symptomerne er kunsten som behandler at identificere de underliggende årsager og sætte ind der.

 

Bonus for kroppen

Vi tager ikke kunder ind, der har smerte som deres hovedproblem – det overlader vi i første omgang til lægerne. Men mange oplever som en sidegevinst ved neurocoaching, at deres fysiske helbred bliver kraftigt forbedret gennem processen. Ikke bare mere energi, men en gang imellem viser det sig også, at umiddelbart rent fysiske forhold som stærke smerter i kroppen, migræne eller piskesmæld, er psykisk betinget. Det er da også grundigt dokumenteret, både at traumer kan sætte sig fysisk, og at vores overbevisninger skaber en kemi, der går ind og påvirker den enkelte celle og dens sundhedstilstand. Det er også dokumenteret, at eliminering af stress giver stærkt forøgede ressourcer til immunforsvaret.

.

Hvordan adskiller vi os

hvordan-adskiller-vi-os-fra andre behandlere

Teorien bag

teorien-bag Neurocoaching

Hvad er Neurocoaching

hvad-er-neurocoaching

Hvad siger pressen

Se Neurocoaching i pressen

Kan vi hjælpe dig

kan-vi-hjælpe

Praktisk information

praktisk

.

DK - 8543 Hornslet/Århus |(+45) 7027 6100 | mail@neurocoaching.dk
angst

VIL DU VÆRE KLOGERE PÅ DIN HJERNE?

Så tilmeld dig vores artikler. Så får du ganske gratis den nyeste viden samt mentalteknikker, du kan bruge i hverdagen .

Dine data bliver ikke delt med andre - og du kan altid framelde dig igen.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

DECEMBER: Virker Woodoo på dig?

 

 

(Husk at bekræfte din tilmeldning  i din mailboks )

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!