FJERN STRESS, ANGST OG DEPRESSION
VED AT BRUGE HJERNEN BEDRE
Alle dele af din hjerne vil dig det kun godt – de kommer bare til at lave en fejl.
Følelser som stress, angst og depression kan nu fjernes langt hurtigere og mere effektivt med anvendt neuropsykologi. Neurocoaching er en gren indenfor anvendt neuropsykologi og bygger på de seneste 25 års rivende udvikling indenfor bl.a. celle- og evolutionsbiologi. Den udvikling viser nemlig, at vores hjerne består af mange forskellige dele, som har forskellige interesser. Du kender det sikkert fra dig selv, hvor du har oplevet, at en del af dig gerne vil fremad (til eksamen, til ansættelsessamtale, til fest, på date osv.), mens en anden del prøver at holde dig tilbage ved at gøre dig nervøs og angst. Det er dokumenteret, at alle dele af dit nervesystem altid har en positiv hensigt – men da delene er meget primitive, kommer de til ind imellem at gøre tingene forkert og give dig f.eks. unødig stress, angst og depression. Og alle de problemer, vi har listet her på siden, skyldes basalt, at de forskellige dele af din hjerne ikke ikke arbejder korrekt sammen. Og at du, dvs. den bevidste del af dig, derfor har mistet kontrollen.
Så hvordan ville det være at tage kontrollen tilbage?
Hvordan ville det være, at alle dele af dig føler sig trygge til for eksempel eksamener eller i store forsamlinger? Hvordan ville det være, at hele dig tager det stille og roligt, ligegyldigt hvor meget der ramler omkring dig? Hvordan ville det være, at du bestemmer dit humør og din energi?
Så neurocoaching drejer sig om, hvordan du får kontrollen tilbage – også over stress, angst og depression -ved at kunne kommunikere med og samarbejde med de forskellige dele af hjernen, specielt den del af din hjerne, der producerer dine følelser.
Vi lærer dig at kommunikere med de dele af hjernen, der driller
For at forstå, hvorfor de forskellige dele af hjernen ikke altid arbejder optimalt sammen, er det vigtigt, at vi kigger på, hvordan hjernen er dannet.
Hjernen er – overordnet – dannet i 3 forskellige epoker: Reptilhjernen er ikke meget anderledes end hos en krokodille og er ca. 400 mio. år gammel. For ca. 200 mio. år siden blev vores forfædre pattedyr – og med levende unger havde de behov for et mere veludviklet følelsesregister, og derfor kom gradvist pattedyrshjernen til, der supplerede (ikke erstattede, men supplerede) reptilhjernen. Pattedyrshjernen kaldes også ”følehjernen” eller det limbiske system. Det sidste, voldsomme spring er sket indenfor de seneste 6-7 mio. år, hvor vi pga. mere protein- og næringsrig kost fik bygget den valnøddelignende struktur på, som vi kalder menneskehjernen (eller cortex), og som supplerer pattedyrshjernen og reptilhjernen. Selvom andre hjernedele er involveret, er det primært her, stress, angst og depression dannes.
Problemet med hjernedele, der er dannet i så forskellige epoker ligger i selve evolutionens natur: Evolutionen er ikke en udskifter, men en mekanisme, der bygger ovenpå. Hvis vi skulle sammenligne de forskellige dele af hjernen med computere, udskifter evolutionen ikke den gamle computer med en ny – evolutionen sætter den nye computer til at korrigere det, den gamle computer gør. Så vores hjerne svarer til det at sætte en gammel commodore 64 fra 1980’erne og en windows-computer fra år 2000 til at arbejde sammen med en superavanceret kvantecomputer anno 2015. Og det giver nogle problemer med kommunikationen, for mens menneskehjernen i høj grad kommunikerer med ord, arbejder de øvrige dele af hjernen primært med billeder, fysiske fornemmelser og symboler.
Et klassisk eksempel på oversættelsesfejl mellem de forskellige dele af hjernen er, hvis vi pga. temperaturen oplever kuldegysninger. Det kan i følehjernen blive fejloversat til følelsen angst, der så igen får menneskehjernen til at lede efter noget at være bange for. Et andet klassisk eksempel er en lidt for følsom beskyttelsesmekanisme i følehjernen, der får enten reptilhjernen eller menneskehjernen til at gå i panik. Og endelig kan i princippet sunde spekulationer i menneskehjernen få følehjernen og reptilhjernen til at udvikle stress, fordi tankerne kredser om noget farligt.
Samarbejde
Mens stort set al psykologi og medicin drejer sig om at undertrykke de mere primitive strukturer, er fokus ved neurocoaching på samarbejde. Hvorfor bruge kræfter på at undertrykke kraftfulde beskyttelsesmekanismer som stress, angst og depression (depression er afledt af kronisk stress), hvis vi i stedet kan lære dem at beskytte dig på en god måde, f.eks. ved at give dig styrke og tro på dig selv.
Så vi lærer dig det ”sprog”, som de gamle dele af hjernen bruger – for så kan du tolke den information, du får fra dem rigtigt – og du kan give dem nye og bedre opgaver.
Hjernen som virksomhed
En af de bedste måder at beskrive samarbejdet mellem de forskellige dele af hjernen på, er ved at sammenligne din hjerne med en virksomhed: DIG A/S
Du er selvfølgelig direktør i DIG A/S. Og man har faktisk fundet ud af, lige præcis hvor direktionslokalet sidder – det sidder nemlig allerforrest i hjernen. Det er den del af hjernen, som vi kalder bevidstheden. Og forestil dig, at du har en flok meget motiverede medarbejdere.
Så langt, så godt. Problemet er bare, at du ikke rigtigt kan kommunikere med dem, fordi de taler et andet sprog. De vil gerne gøre det allerbedste de kan, men de forstår ikke, hvad du gerne vil. Og da de ikke forstår en disse af, hvad du ønsker, går de i gang med at løse deres opgave på den måde, de tror er den bedste. Og så giver de dig f.eks. stress, angst og depression med den positive hensigt at beskytte dig bedst muligt. Og de giver dig ulykkelig kærlighed, fordi de tror, at hvis bare du hiver fat i din eks, så bliver du glad.
Og stress, det er en medarbejder, der banker på direktørens kontor og prøver at fortælle, at maskinrummet er ved at brænde sammen.
Problemet er bare, at du ikke lytter. Du kommer til at misforstå signalerne som ubehag og sygdom og lægger låg på med medicin, alkohol, sukker og sjove stoffer i stedet for bare at lytte og handle.
Detektiver og personlige trænere
Som den gamle kunstner, Storm P., sagde: “Intet kommer af intet – undtagen lommeuld”. På samme måde kommer de ting, der udfordrer dig (og alle os andre for den sags skyld), heller ikke ud af det blå. Heller ikke stress, angst og depression. Typisk er der tale om kopimekanismer eller beskyttelsesmekanismer – og specielt dem, der er indlejret i 0-7-årsalderen er interessante, da det er i den alder, vi danner de grundlæggende “briller”, som vi ser os selv og verden igennem resten af livet.
Så først skal du og din neurocoach sammen være detektiver og finde ud af, hvilke faktorer, der grundlæggende ligger bag de symptomer, du oplever. Da vi naturligvis har en klar erfaring omkring, hvor vi skal lede, går det oftest ret hurtigt.
Derefter drejer det sig om, at vi sammen flytter dine ressourcer fra den ubevidste del af hjernen til den bevidste, så du bevidst kan bruge dem. For du har allerede nu alle de ressourcer, du har brug for – de skal bare bevidstgøres. Og samtidig lærer vi dig at “overskrive” de små, negative stykker “software”, som er installeret gennem livet gennem f.eks. traumer og negative overbevisninger og mønstre. Meget af dette når vi allerede på første session, hvor vores klienter i gennemsnit flytter sig fra 23% til 68% af deres mål (baseret på 328 cases).
Alt dette laver vi så om til små, lavpraktiske øvelser, som du skal bruge og træne hver dag. For al læring i hjernen er en kemisk proces i de såkaldte synapser (afstandene mellem neuronerne) – en kemisk proces som fremmes gennem gentagelse. Så i resten af forløbet kan du i høj grad se os som en slags personlige trænere, der sikrer, at du laver øvelserne korrekt og løfter dig, som du skal. Og så har du kontrollen – selv hvis der var tale om stress, angst og depression.
