FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

tag kontrollen tilbage 5

FORSTÅ DIT PROBLEM – OG LØSNINGEN – PÅ 5 MINUTTER

Vi har i mange år fejlagtigt betragtet følelser som f.eks. stress, angst, vrede, sorg og ulykkelig kærlighed som noget sygt og farligt. Noget farligt, der hurtigst muligt skulle undertrykkes med ofte endnu farligere medicin.

Men de sidste 25 års revolution indenfor cellebiologien og evolutionsbiologien har vist, at vi har taget godt og grundigt fejl. Vores følelser er ikke noget sygt eller farligt, men derimod en kommunikation mellem forskellige dele af vores nervesystem (1) – og ofte en meget væsentlig kommunikation fra dele af vores nervesystem, som faktisk kun vil os det godt! Og ved at forsøge at dræbe budbringeren,  blokerer vi  for en løsning af vores reelle problem. Lidt ligesom hvis du er direktør i en virksomhed, og du så straffer din medarbejder for at forstyrre dig. Og mens du gør det, så brænder virksomheden op – for det var jo bare det, medarbejderen gerne ville gøre dig opmærksom på.

 

HVORDAN REAGERER DU PÅ SIGNALER FRA DIN HÅND?
Du kan sammenligne dine følelser (uanset om det er angst, stress, vrede, sorg eller tristhed) med det signal, du får fra din hånd, hvis du kommer til at lægge hånden på en varm kogeplade. Her sender sanseceller i hånden besked op til din hjerne om, at du risikerer at ødelægge din hånd, hvis du ikke handler? Hvad vil den positivt……..? Nemlig….den vil beskytte dig. Og hvordan reagerer du? Lader du hånden ligge på kogepladen, mens du ringer til din læge for at få nogle lykkepiller? Nej vel…..du lytter til signalet, og du handler på signalet ved at trække hånden til dig. Det er det, vi også lærer dig at kunne, når du oplever, at du overmandes af dine følelser.

 

HVORDAN REAGERER DU SÅ PÅ SIGNALER FRA DIN HJERNE?
Cellebiologien har fastslået, at alle dele af os – helt ned til den enkelte celle – kun vil os det godt. Enten beskytte os eller give os vækst og glæde. Hvorfor så det? Ganske simpelt fordi vi mennesker ligesom alle andre flercellede organismer er samfund af celler, der har sluttet sig sammen i løbet af de sidste 1,8 milliarder års evolution. Så det ville simpelthen være imod selve livets grundlæggende principper, hvis en del af os havde en negativ hensigt.

Men hvor opstår så problemet så? Problemet er, at de tre overordnede dele af hjernen er opstået på meget forskellige tidspunkter af evolutionen 2). Og det har gjort, at de kommunikerer på en forskellig måde. Menneskehjernen (her skabes dine sproglige tanker) arbejder mest med ord. Pattedyrshjernen (der producerer dine følelser) kommunikerer mest med billeder og symboler. Og reptilhjernen (der skaber dine fysiske ubehag) arbejder mest med fysiske fornemmelser.
For det meste går det heldigvis godt. Men engang imellem går det helt galt. Og når det går helt galt, skyldes det ofte en af 3 ting:
1. Du prøver at ignorere signalet, f.eks. ved at prøve at undertrykke og ignorere din stress eller angst.
2. Du misforstår signalet, f.eks. ved at gå i panik, når stressen eller angsten bare prøver at fortælle dig, at du skal passe på.
3. Det er et fejlsignal, fordi en del af hjernen er for følsom eller selv har misforstået noget. F.eks. hvis dit selvværd er dårligt, og dit angstcenter så tror, at du ikke kan håndtere en harmløs situation som f.eks. mødet med en lille edderkop. Eller når et traume har sat sig forkert, og du så bliver bange for at flyve, bare fordi du som 12-årig oplevede en flyvetur med lidt turbulens.

 

KONFLIKTERNE I DIN HJERNE SUGER ENERGIEN UD AF DIG
Så uanset om det er angst, stress, depression eller et af de andre emner i menuen til venstre, skyldes dit problem en konflikt mellem forskellige dele af din hjerne. Typisk mellem de dele af din hjerne, der gerne vil fremad (f.eks. din bevidsthed) og de dele, der gerne vil holde igen for at beskytte dig (f.eks. dit angstcenter, amygdala). Og din bevidsthed og din bevidste vilje er kun én ud af mange spillere blandt de 180 hjernecentre og 86.000 milliarder hjerneceller, som din hjerne består af. Iflg. de seneste målinger udgør dit bevidste jeg faktisk kun omkring 20% af din hjerne (har forskere anslået ud fra energiforbruget). Så du har ikke en chance, hvis du ikke samarbejder med resten af hjernen. Det er jo også derfor, du stadig har problemet, selvom du sikkert allerede har været hos psykolog, spist piller eller fået anden symptombehandling. Og selvom du med din bevidste vilje har prøvet at ignorere problemet. Men du kan desværre bare ikke hverken ignorere eller vinde over 80% af din hjerne.

 

HVORDAN LØSER NEUROCOACHING SÅ DIT PROBLEM?
Ved Dansk Center for Neurocoaching lærer vi dig, hvordan du kan forstå signalerne fra alle dele af dit nervesystem rigtigt – så du kan reagere rigtigt. Og hvordan du kan sikre, at de forskellige dele af din hjerne forstår dig rigtigt – så de gør, hvad du ønsker. Vi lærer dig at tage styringen tilbage. Så du – ligesom direktøren i en virksomhed – viser vejen, og alle andre dele af hjernen følger dine beslutninger. Og så vil du opleve, at du får frigjort alle de kræfter, som din hjerne har brugt på intern konflikt og kamp. Bare forestil dig, hvilken kraft, der så står til din rådighed!

Så i stedet for at de forskellige dele af dit nervesystem kæmper mod hinanden, hvor nogle træder på speederen og andre på bremsen, så lærer vi dig at få alle dele af dig til at samarbejde, så de alle trækker i samme retning – din retning. Med dig for bordenden.

 

VI GØR DET KONKRET OG SPÆNDENDE?
Virker ovenstående lidt teoretisk, så fortvivl ikke. Vi bygger sammen med dig helt konkrete værktøjer – og det er vigtigt for os, at holde det hele enkelt og simpelt. Vi giver dig en viden, som de færreste psykologer har. Og samtidig vil du opleve, at du kan bruge din nye evne til at styre hjernen på mange områder, som du slet ikke havde forestillet dig.

 

KLASSISKE EKSEMPLER PÅ FEJLKOMMUNIKATION HOS NOGLE AF VORES KUNDER
* Kunden, som havde tilbragt 25 år i det danske, psykiatriske system pga. en tilsyneladende depression. Problemet var ikke sygdom, men at en del af hjernen med jævne mellemrum lukkede ned for energien for at beskytte hende mod at overbelaste sig selv. Vi hjalp hende med at afmontere de tankeuvaner, som hun stressede sig selv med – og hun er i dag både medicin- og symptomfri.

* Direktøren med store, uforklarlige smerter i armen. Smerten ville bare fortælle ham, at han skulle slappe af og uddelegere. Den del af nervesystemet hjælper ham i dag med at passe på sig selv. Når han mærker signalet, ved han nu, at han skal uddelegere.

*Manden med ulykkelig kærlighed. Denne del af hjernen ville – for at gøre ham glad – have ham til at kontakte sin eks. Den hjælper ham i dag med at gøre ham glad ved at huske ham på at holde af sig selv.

*Pigen med spiseforstyrrelser. Hun havde dannet så stressende overbevisninger om sig selv, at en del af hendes nervesystem – for at gøre hende glad – prøvede at få hende til at tabe sig uendeligt for at give hende selvværdet tilbage – og dermed (i dens forståelse) gøre hende glad igen. Her hjalp vi hende med at se sig selv positivt – og så forsvandt automatisk denne hjernedels behov for at markere sig.

 

RING 7027 6100 – SÅ FORTÆLLER VI GERNE, HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG

 

NOTER
(1) Vores nervesystem består af 2 dele. Dels centralnervesystem (CNS), der omfatter hjernen og en del af rygraden. Og dels det perifære nervesystem (PNS), der omfatter alle andre nerveforbindelser i kroppen.

2. Den teori fremsatte  en af “Godfatherne” indenfor neurovidenskab, Paul D. Maclean, allerede i 1950’erne. Og den teori er  i dag alment anerkendt.

 

LITTERATUR

Professor Robert Sapolsky:” Why Zebras Don’t Get Ulcers”

Susan Hart: “Den Følsomme Hjerne”

Professor Bruce Lipton: “Inteligente Celler”

 

MENU