7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

KONCENTRATION

 

Angst nedsætter din præstationsevne med 60%

Især som studerende er det virkeligt hæmmende, hvis man har svært ved at koncentrere sig. Karaktererne bliver derefter, og alting tager en krig bare at komme nogenlunde igennem.  Man har ved koncentrationsbesvær været lynhurtig til at sætte sygdomsnavne som ADHD på, men jeg har gentagne gange oplevet, at problemet bare skyldtes dele i underbevidstheden, som havde deres egen dagsorden. Og på få timer var problemet løst – uden sygeliggørelse og uden medicin.

koncentration

Thomas var selvstændig og ville videreuddanne sig. Det var virkeligt vigtigt for ham at blive bedre, og han havde nu besluttet sig for at gøre noget ved det koncentrationsbesvær, der altid havde plaget ham.  Koncentrationsbesvær kan skyldes, at vi tager information forkert ind eller lagrer den forkert, men det var der ikke noget, der tydede på her.  Og da jeg kendte ham fra NLP-undervisning, vidste jeg, at han var god til at reagere hurtigt og præcist.

Jeg valgte derfor at gå efter den hjernefil, som var ansvarlig for de flyvske tanker, der blokerede for koncentrationen. Vi isolerede den og begyndte  langsomt at lave filen om, så den ændrede karakter fra grå, flyvende rektangler, der fløj rundt som bordtennisbolde til grønne puslebrikker, der stille og roligt satte sig sammen og dannede et grønt græstæppe. Endelig fandt vi den del i det ubevidste, som havde været ansvarlig for de flyvske tanker, Dens formål havde været at sikre, at tingene ikke gik i stå. Men den gik så med til at tage ansvaret for at hjælpe med koncentrationen i stedet – så den stadig kunne opfylde sit ganske udmærkede formål, men på en mere effektiv måde.

Både de flyvende reklangler, græstæppet og alle de andre genstande er bare symboler, dvs. den måde som Thomas tolkede det, der i virkeligheden bare var hjernens elektriske og kemiske processer.

Ved at arbejde direkte med de symboler, som man kan kalde en slags hjernefiler, fik vi på 2 timer løst 50% af hans koncentrationsbesvær. Og han følte selv, at resten ville forsvinde i løbet af de næste 2 uger.

CASE : 

Denne feedback fik vi fra Jeppe Kristian Andersen, der i dag er professionel golfspiller.
“Jeg henvendte mig til Michael og Dansk Center for Neurocoaching efter en periode hvor jeg på det sportslige plan havde udviklet mig i en negativ retning og havde brug for nye tanker og en ny plan til at kæmpe mig tilbage på sporet igen.
 
Jeg startede mit forløb med Michael med en forventning om, at der, hvor vi skulle arbejde og tage fat, var på det sportslige. Det var ikke det, der skete, og Michaels coaching tog fat i roden af problemet og fik sammen med mig trænet mig tilbage til gode vaner og tankemønstre. For mig var det et arbejde med mig selv, og hvad jeg er og vil være. De redskaber og den læring jeg har fået igennem forløbet har givet mig den base og den ro i mine tanker, som jeg har haft brug for for at kunne komme videre fra modgang i sporten. 
 
Jeg kan varmt anbefale neurocoaching alene af den grund af at det tager udgangspunkt i det enkelte individ, og at det er en udviklingsproces, hvor du har din neurocoach med hele vejen.”

Mvh
Jeppe Kristian Andersen

 

DK - 8543 Hornslet/Århus |(+45) 7027 6100 | mail@neurocoaching.dk
angst

VIL DU VÆRE KLOGERE PÅ DIN HJERNE?

Så tilmeld dig vores artikler. Så får du ganske gratis den nyeste viden samt mentalteknikker, du kan bruge i hverdagen .

Dine data bliver ikke delt med andre - og du kan altid framelde dig igen.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

DECEMBER: Virker Woodoo på dig?

 

 

(Husk at bekræfte din tilmeldning  i din mailboks )

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!