FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

parkommunikation

Dansk Center for Neurocoaching

IKKE PARTERAPI, MEN PARKOMMUNIKATION

Sådan finder I tilbage til de gode tider…

 

VI TILBYDER IKKE PARTERAPI, MEN PARKOMMUNIKATION
Vi går naturligvis alle ind i et parforhold, for at det skal give os glæde og lade os op. Men i næsten alle forhold går der på et eller andet tidspunkt knas i den, så forholdet i stedet stresser og dræner os for energi.

Men sådan behøver det ikke at være. For hvis I stadig elsker hinanden, er der kun en “skurk”: jeres kommunikation. Og den kan I med simple teknikker gøre noget ved.

Hvorfor parkommunikation er mere effektivt end klassisk parterapi kan du læse om her på siden.

 

MISFORSTÅELSER
Ingen af jer vågner sikkert op om morgenen og tænker “I dag vil jeg virkeligt genere min mand” eller “I dag vil jeg gøre livet rigtigt surt for min kone”. Hvis I gør det, så se at komme væk =)

I har naturligvis begge en positiv hensigt, men af en eller anden grund bliver den bare misforstået – og så har vi balladen. Her er forklaringen:

 

KODEMASKINERNE
Måske har du hørt om militærets kodemaskiner. En af de mest berømte var Enigma-kodemaskinen, som tyskerne brugte under 2. verdenskrig.

 

Parterapi-koder

 

Når en tysk ubådskaptajn havde set en allieret skibskonvoj, så tog han ikke bare telefonen og ringede til Berlin. Han lavede med kodemaskinen, Enigma, sit budskab om til en kode, som han så sendte til sin “Überkommando”. I Berlin havde de så en tilsvarende kodemaskine, der kodede det hele tilbage til almindeligt tysk.

Lidt på samme måde foregår kommunikationen mellem os mennesker – også i dit parforhold. Du har en positiv intention, som du ved hjælp af din indre kodemaskine omsætter til ord. Og når din partner hører de ord, omsætter han eller hun ordene til mening inde i hans eller hendes hovede igen.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Der er bare et problem: Ingen af os har den samme kodemaskine. Selvom det er de samme ord, vi bruger, fortolker vi ofte sætningerne anderledes. Årsagen er, at vi alle har forskellige erfaringer med i baggagen, som gør, at vi fortolker ordene forskelligt.

Lad os tage et eksempel: Du holder meget af din partner og kan derfor selvfølgelig godt lide at bruge tid sammen med ham eller hende. Men din partner arbejder rigtigt meget og kommer en gang i mellem sent hjem – måske endda senere end aftalt. Det vil du gerne gøre opmærksom på.

Og fordi du er træt af aftalebruddet, siger du irriteret ”Du kommer altid for sent hjem”. Selvom det faktisk ikke er altid, men måske kun 1 gang om ugen.

Din partner er måske selv stresset efter den lange arbejdsdag, og husker måske, hvordan hans eller hendes mor ofte bebrejdede eller irettesatte på en irriterende måde. Det gør, at han eller hun overreagerer og svarer ”Og du er altid MEGA negativ – du skal ikke lege min mor”. Og så kører problem-ekspressen….

Så selv om din intention var at vise din kærlighed til din partner og udtrykke dit ønske om at være mere sammen med ham eller hende, går det rasende galt.

 

DET DREJER SIG IKKE BARE OM DIG
Og har I børn, hvad tror du så, de kopierer? Og når de begynder at kopiere jer voksnes konfliktfyldte måde at være på, hvad tror du så det gør ved stressniveauet i hele familien?

Så som du måske har regnet ud, er skinnerne hurtigt lagt til en selvforstærkende proces, der ender i Katastrofekøbing.

Og måske endnu værre: Jeres børn risikerer at komme til at tage de negative mønstre med sig, som de har kopieret fra jer. Tit ser vi, at børnene – når de selv finder en partner – skaber præcis de samme konflikter, som de har ”lært ” af deres forældre.

 

Parterapi - børn

 

Eller de kommer til at tage den angst, de mange konflikter har skabt i dem, med sig. Og de kommer så som voksne til at lide af angst, stress og depression. Som så kopieres af deres børn, dine børnebørn.

Forskning i familiemønstre og epigenetik, dvs. hvilke gener, der tændes og slukkes for igennem livet, viser, at de valg, du træffer i dag, som minimum påvirker de næste 2 generationer.

Og husk: Ikke at vælge er også et valg.

Hvordan børn tager skade, når forældrene konflikter, kan du læse mere om her.

Hvad I kan gøre, hvis børnene allerede har fået angst: Læs mere her

 

LÆR AT RESPEKTERE HINANDENS FORSKELLE
En vigtig del af Neurocoachings parkommunikation er, at I lærer at respektere – og måske endda værdsætte – hinandens forskelle. Lige som I gjorde, da I var nyforelskede.

Hvis du drømmer om at finde en, der er ligesom dig selv, så er det bedste råd at finde dig en øde ø. For vi er alle forskellige. Alene af den grund, at vi har forskellige familiemønstre – og måske kultur – med i baggagen.

Hvis det bare var dig, der mødte din partner, ville det være lettere. Men det er hele din rygsæk med dine personlige erfaringer og gamle familiemønstre, der møder hans eller hendes personlige erfaringer og gamle familiemønstre.

Og statistikken viser, at vi slet ikke tiltrækkes af potentielle partnere, der ligner os for meget. Det ser faktisk mere ud som om, vi søger nogen, der er anderledes end os selv. Nogen som kan gøre os komplette. Det ser altså ud til, at vi i partnere søger det, vi selv synes, at vi mangler. Uanset om det måtte være empati, ambitioner, sociale kompetencer, succes eller noget helt femte.

Og det at møde noget, vi selv mangler, er superspændende i starten. Men med tiden bliver det, der i starten var fascinerende, irriterende. Og så kommer tanker som ”Det var da superdumt gjort af hende” eller ”Hvorfor gør han ikke bare, som jeg sagde, at han skulle gøre?”

Så i modsætning til megen klassisk parterapi, drejer en vigtig del af vores parkommunikation sig om, at I lærer at respektere og endda udnytte hinandens forskelle. Laver din partner noget, du synes, er usigeligt dumt, er det en del af den pakke, du selv har valgt – og som også giver dig en masse godt.

 

HVORFOR PARKOMMUNIKATION OG IKKE PARTERAPI?
Megen klassisk parterapi drejer sig om at komme ud med sin frustration og få fortalt sin version af historien – måske med parterapeuten som en slags dommer.

Den slags parterapi ender dog lynhurtigt med mudderkastning og en uddybning af skyttegravskrigen.

Indenfor Neurocoaching er vi ligeglade med, hvad der er sket indtil nu i jeres parforhold. Vi beder jer til 1. session at tage et par helt konkrete eksempler på konflikter med, som vi kan øve os på. Men ellers er fokus fremadrettet.

I lærer simple og meget konkrete kommunikationsværktøjer. Og så træner vi dem sammen og ser, hvordan teknikkerne ændrer de konfliktsituationer, som I har taget med som eksempler.

I får teknikkerne med på skrift – og så er det jeres opgave at træne dem. I kommer til at arbejde sammen som et team. Så enten får I succes som et team, eller I fejler og lærer som et team.

Alle de gamle mønstre er jo blevet en vane, så I kommer sikkert til at falde i en del gange. Men det gør ikke noget, så længe I lærer af dem.

 

parterapi-og-familien

LEDELSESVÆRKTØJER
Flere af de teknikker, I lærer, undervises der faktisk i på ledelsesuddannelser som f.eks. HD i Ledelse. Og I kan også bruge mange af teknikkerne til alt lige fra ledelse og salg til sociale sammenhænge og børneopdragelse. Så ved parkommunikation får I i modsætning til klassisk parterapi noget, I kan bruge i mange sammenhænge. Ikke bare i parforholdet.

 

ORDENE ER BARE EN DEL AF DET
Ordene er kun en lille del af vores kommunikation. Så i modsætning til klassisk parterapi kigger vi på hele kommunikationen, dvs. også tonalitet og kropssprog. Selv den sødeste sætning kan ødelægges, hvis den bliver sagt i en skarp tone – eller ansigtsudtrykket er mere ovre i ”surt løg”-kategorien..

Det er også derfor, vi enten holder sessionerne på skype eller personligt – alt efter hvad der er mest praktisk for jer. Så kan vi nemlig sikre, at både kropssprog og tonalitet forstærker jeres positive intention i stedet for at sabotere den.

Og vi kigger ikke bare på, hvad der bliver sagt, men også på hvad der ikke bliver sagt mellem jer. Det kan nemlig være lige så væsentligt.

 

INDIVIDUELLE MØNSTRE
En anden forskel på Neurocoaching og traditionel parterapi er, at vi er trænede i at spotte stressende, personlige mønstre – som f.eks. perfektionisme eller temperament. Så ser vi dem, tilbyder vi dig at hjælpe dig med at afmontere dem i en individuel session.

 

parterapi-og-angst

 

 

Typisk er det et negativt hukommelsesmønster, som du – ligesom et stykke software i en computer – har taget med fra din barndom eller et tidligere forhold. Og som specialister i hukommelse ved vi, hvordan det skal afmonteres. Så din partner kan se den rigtige dig i stedet for de negative vaner, som du jo ikke engang selv har lyst til at have.

HVOR LANG TID TAGER DET?
Et typisk forløb består af
1. en startsession, der incl. referat og afsat tid til feedback på træningsdagbøger ligger på ca 2,5 timer.
2. 1-3 opfølgende sessioner af 0,5 til 1 times varighed. Typisk med 2-3 ugers interval.

Timepris: 985 – 1185

Den afgørende faktor i parkommunikationen er den indsats, du selv lægger i processen. Og her tænker jeg ikke bare på din tid. Det væsentligste er din villighed til at bryde med egne dårlige mønstre, som du måske har med fra din egen barndom eller fra et tidligere parforhold.

 

GEVINSTEN ER TIL GENGÆLD ENORM
Gevinsten er til gengæld, at du kan beholde din familie. Gevinsten er, at dit parforhold kan være det sted, du lader op og finder glæde i livet.

Og har du børn, ændrer du på den måde også hele resten af deres liv ved at give dem en god rollemodel, de kan spejle sig i. Måske giver du dem endda den positive rollemodel, du selv savnede som barn.

Så er du klar til at skabe en forandring, så ring 7027 6100 – eller send en mail på mail@neurocoaching.dk.

Husk, at jo hurtigere, du kommer i gang, jo hurtigere når du dine mål.

Her en feedback fra Louise og Martin (navnene er ændret). Louise havde i forvejen haft et særskilt forløb hos en af de andre Neurocoaches. Når vi tilbyder parkommunikation anbefaler vi altid en Neurocoach, som ikke ikke i forvejen har nogen speciel tilknytning til nogen af parterne.

 

“Egentlig burde kommunikation ikke være så svært, men det kan det være til tider. Efter 14 års parforhold, travle jobs, børn, lektier og ja, I kender det, syntes vi – min mand og jeg – at vi trængte til en lille pep-talk. Og det fik vi hos Michael. 

Mange gode ting tog jeg med mig, men den der står klarest er: “Som du råber i skoven, får du svar.” Klart og præcist – Ikke mere og ikke mindre. Opfører du dig uhensigtsmæssigt og urimeligt, får du helt sikkert det samme igen. Modsat, er du lyttende og interesseret og med gode hensigter, får du helt sikkert det samme igen. Sværere er det ikke. 

 

Vil dog lige sige, at det var en prøvelse, fordi vi hele tiden skulle tænke anderledes. Gamle vaner kan være udfordrende at bryde, men med god hjælp og sparring fik vi en anden vinkel på vores kommunikation. Og det gjorde en forskel. “

NU NYDER VI PENSIONISTLIVET SAMMEN????

“Da vi gik på pension begge to samtidig, begyndte vi at have daglige skænderier, hver gang vi skulle foretage os det mindste sammen. Det betød at vi undgik hinanden, for ikke at få en konflikt.

Vi blev enige om at prøve parkommunikation hos Neurocoaching.

Allerede efter første session hos Michael, kunne vi mærke en markant positiv forskel i vores parforhold. Vi er holdt op med at snerre af hinanden og er blevet rigtig gode til at forventningsafstemme, når vi foretager os noget sammen.

Efter kun fire sessioner, er der nu ro og harmoni omkring os.

Hele processen er let at gå til og vi lærte hurtigt at bruge de redskaber, der er tilpasset os.

Redskaberne er til stor hjælp for os begge to. Når der er optræk til konflikt, så tager vi en “time out” og får snakket sammen.

Vi er begge to overbeviste om, at Neurocoaching er rigtig godt for os.”

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

KOMMENDE ARTIKLER

December: Gennembrud i behandlingen af spiseforstyrrelser

Januar: Hvorfor forældrene er nøglen til løsningen, hvis barnet har angst

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!