FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

funktionelle lidelser

Dansk Center for Neurocoaching

funktionelle lidelser

Dansk Center for Neurocoaching

FUNKTIONELLE LIDELSER

Betegnelsen funktionelle lidelser er en samlediagnose, der er dukket op de seneste år. Den dækker over de tilfælde, hvor der er fysiske symptomer som f.eks. brystsmerter, svær træthed, svimmelhed, hovedpine, smerter eller søvnforstyrrelser, men hvor der fra et lægeligt perspektiv ikke ser ud til at være noget fysisk galt.

De klienter, vi i Dansk Center for Neurocoaching har oplevet med den slags symptomer, viser sig dog i virkeligheden at lide af stress, dvs. en overbelastning af deres system. Årsagerne under stressen kan så igen være alt lige fra et forkert selvbillede til traumer

Ved funktionelle lidelser kigger vi meget bredere efter stressfaktorer end de traditionelle behandlere. Og det giver oftest pote. For mens psykologer, coaches m.fl. ofte udelukkende fokuserer på stressfaktorerne omkring deres patienter, dvs. typisk arbejde, økonomi og familie, kigger vi også på stressfaktorerne inde i klienterne. De oftest forekommende stressfaktorer er her
– et negativt selvbillede
– negative, begrænsende overbevisninger
– urealistiske krav til sig selv
– selvpineri
– manglende hensyntagen til sig selv
– ubehandlede traumer

Der er altså efter vores erfaring ved fysiske symptomer ofte ikke tale om sygdomme, men dårlige mønstre, der kan – og skal – aflæres. Og selv ved umiddelbart rene fysiske symptomer som f.eks. piskesmæld, kan der også ligge en psykisk komponent, som kan afmonteres.

 

Diagnosen kan være selvbekræftende

Iflg. vores erfaring, kan uigennemtænkte diagnoser i sundhedsvæsenet være med til at fastholde den stressramte i hans eller hendes problem. Når der har stået en autoritet i en hvid kittel og fortalt ”Du er syg”, kan det ende med at blive en negativ overbevisning (den såkaldte nocebo-effekt) hos den stressramte, som forstærker problemet.

Der kan også være flere faktorer ved en funktionel lidelse, der giver en del af den ramtes hjerner en såkaldet ”sekundær gevinst”, som fastholder vedkommende i problemet – det kigger vi også på.

 

Funktionelle lidelser

 

Hvordan hjælper Neurocoaching

Allerførst undersøger vi, om klientn i det hele taget lytter til den kommunikation, der kommer fra de ubevidste dele af hjernen, og som via reptilhjernen manifesterer sig et sted i kroppen. Smerter er tit en beskyttelsesfunktion, der prøver at gøre dig opmærksom på vigtige ting – og lytter du ikke efter, bliver den mere og mere insisterende. Lidt ligesom hvis du holder hånden på en varm kogeplade, mærker smerten, men ikke reagerer på den.
Når vi har lært klientn at forstå de signaler, han eller hun får – og reagere på dem – går vi systematisk ind og identificerer og afmonterer de stressfaktorer, der overbelaster kroppen. Da klienterne hos deres psykolog eller deres coach oftest allerede har gennemgået de udefra kommende stressfaktorer, beskæftiger vi os mest med de indefra kommende stressfaktorer – og her er der typisk tale om dybe mønstre i det ubevidste, som trækker tråde helt tilbage til barndommen.

 

Læs hvordan Sanne på 4 sessioner kom af med sine brændende smerter og sine vejrtrækningsproblemer:

“Burning mouth syndrome”:

JEG HAR NU REDSKABERNE

Anette ville gerne have hjælp i forhold til sin stress, sit forkerte selvbillede og sine smerter i ansigt og mund, det såkaldte ”burning mouth syndrome”.

Hun flyttede sig på 4 sessioner (+ en forsession), i alt 22 timer, fra 0% til 86% af sit mål.

Hun flyttede sig også i processen fra 24 til 72 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:

https://flipflashpages.uniflip.com/2/11265/378341/pub/html5.html#page/20

 

 

Her Anettes egen feedback:
Det her er min historie:

Jeg har hele mit liv følt mig svag, og følt at jeg ikke kunne tåle livet. Både fordi jeg er det, man kalder “særlig sensitiv” og ydermere har haft en skrækkelig barndom.

Det har gjort, at jeg har haft et meget lille selvværd. Og det eneste, jeg målte mig selv på, var, hvor effektiv jeg var, og hvor hurtigt jeg kunne løbe. Det har betydet, at jeg de sidste 15 år af mit liv er gået ned med stress utallige gange, som har gjort, at jeg kun kunne ligge under min dyne.

For nogle år siden fik jeg også diagnosen “burning mouth syndrome” både i munden, men også på mine læber. (Det er en slags nerver, der brænder og svier).

Jeg har været til adskillige psykologer, afslapningsterapeuter og særlig-sensitiv- terapeuter, men lige meget hjalp det. Jeg troede derfor, at det var mit livsvilkår ikke at kunne tåle livet. Jeg var træt, udmattet og ked af det det meste af tiden og aldrig rigtig glad.

Da jeg en dag var ved at opgive “det hele” (igen) og nærmest havde affundet mig med, at mit liv var begrænset, og at jeg ikke kunne klare ret meget, stødte jeg ved en tilfældighed på Neurocoaching på nettet.

Jeg begyndte at læse de personlige fortællinger om, hvordan mennesker med angst, lavt selvværd og depressioner var blevet hjulpet. Og særligt ideen med, at man selv havde en aktiv rolle for at komme i mål – og at man ikke bare skulle forholde sig passiv, som hos en traditionel psykolog eller terapeut – syntes jeg, lød særligt overbevisende.

Jeg tog derfor kontakt til Neurocoaching.dk og har haft et vidunderligt forløb sammen med Birgitte.

JEG HAR LÆRT ACTIONROLLEN
Jeg er blevet bevidst om, hvor dårligt jeg har behandlet mig selv, ofte for at gøre andre tilfredse. Jeg har lært, at mit helbred er mit eget ansvar, og når jeg mærker min stress og mine symptomer, er det mig selv og mine ”medarbejdere” i min hjerne (en Neurocoaching-metafor for de forskellige dele af hjernen), der sætter det i gang. Jeg har fået så mange redskaber, og det største af dem alle, er følelsen af at få kontrol over min hjerne og krop.

At finde redskaber, som gør, at jeg har kontrol over min stress og mine symptomer, og at jeg kan gøre noget ved det – ikke bare at være passiv og et offer, men være i “actionrollen”.

Jeg har fundet en dyb ro og fred med mig selv og min barndom.

Det er gået fra at have været en skrækkelig barndom, som føltes som en stor tung og sort bagage, jeg bar med mig alle steder- til at blive noget neutralt og let.

JEG HAR LÆRT AT DRAGE OMSORG FOR MIG SELV
Jeg har fundet en styrke og en robusthed og et mod, som jeg slet ikke kendte til før, og ikke vidste, var inde i mig. Og jeg har lært at drage omsorg for mig selv. Og at når jeg har et problem, kan jeg gøre noget aktivt ved det – ved at være i “actionrollen” og bruge mine redskaber. Og det har været en kæmpe lettelse.

Mit sind er meget lysere og lettere, og jeg ser nu positivt på min fremtid, og lægger mærke til alle de gode ting, der er i mit liv og inde i mig.

Det vigtigste redskab, jeg har lært er – at trække vejret! Det lyder helt banalt, men jeg har ikke kunnet trække mit vejr ordentligt før nu. Det at kunne få ro i min hjerne og i min krop kan jeg nu – “bare” ved at have lært vejrtrækningsøvelserne. Jeg er nu så god til at lave dem, at jeg kan bruge dem, også når jeg er sammen med andre mennesker – og på den måde skabe ro med det samme.

JEG HAR NU REDSKABERNE
Jeg har stadig meget, jeg skal arbejde med; men forskellen er nu, at jeg har redskaberne til at gøre noget ved det, og jeg ved, at jeg skal blive ved med at bruge alt det gode, jeg har lært, resten af mit liv.

Jeg har stadig burning mouth syndrome, men det er blevet meget mindre. Forskellen er, at jeg før i tiden skulle gå ture i skoven flere dage i træk for at dæmpe mine symptomer. Men nu kan jeg bruge mine redskaber og næsten med det samme få min mund og mine læber til at blive rolige.

Jeg har også lært, at min burning mouth bliver tricket af, at jeg skynder mig – og dermed kommer til at stresse mig selv. Så jeg har lært at starte dagen langsomt og bruge mine lydfiler og vejrtrækningsøvelser og i det hele taget have god tid – og så kan jeg som regel næsten undgå, at det starter.

Jeg er gået fra 20% til 87% i løbet af 5 sessioner, og jeg agter at komme helt i mål i løbet af den nærmeste fremtid.

Tarmsmerter / Irriteret tyktarm

FRA FRUSTRATION TIL KONTROL

Lotte (navnet er ændret)  ville gerne have hjælp ift. sine tarmsmerter, sin dårlige søvn og sin stress.

Hun flyttede sig i processen fra 0% til 95% af sit mål om at være stærk i sig selv.

Og hun flyttede sig fra 52 til 88 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:

Lotte beskriver et klassisk sygdomsforløb, hvor en kombination af traumer og forkert selvbillede giver stress, angst og fobier – der så igen breder sig fra stressmekanismen til kroppens andre systemer. Og hvor det hele bliver en selvforstærkende proces med funktionelle lidelser, indtil vi – ligesom Lotte – siger stop.

Også studier ved bl.a. Harvard Medical School og Stanford University har fastslået sammenhængen mellem stressmekanismen og irriteret tyktarm *.

Her Lottes egen beretning:

DAGLIGE SMERTER
Ville du tro på mig, hvis jeg fortalte dig at det var muligt at reducere diarré og dæmpe årelange problemer med tarmsmerter ved hjælp af tankens kraft? Ikke desto mindre er det hvad jeg har opnået med Neurocoaching.

Jeg har i næsten 20 år lidt af irritabel tarm og det var gradvist blevet værre med årene og betød, at jeg efterhånden kun kunne spise ganske få ting uden at få tarmsmerter. Situationen var uholdbar på flere måder. For det første var jeg bange for at komme til at lide af fejlernæring, fordi min kost var så ensidig. For det andet var det besværligt, hver gang jeg skulle spise andre steder end derhjemme.

Derudover døjede jeg med, at min nattesøvn blev forstyrret, fordi smerterne ofte drillede om natten. Og som de fleste ved gør det det svært at få hverdagen til at fungere.

PÅ PAPIRET VAR JEG SUND OG RASK
Jeg var blevet undersøgt indtil flere gange af diverse læger pga. mine tarmsmerter, men der var ikke noget påviseligt galt med mig. På papiret var jeg sund og rask, så hvorfor blev jeg ved med at få de smerter, når der ikke var noget fysisk galt med mig??? Jeg nåede frem til den konklusion, at det måtte være min hjerne, der prøvede at beskytte min krop mod den mad, jeg spiste. Balladen startede nemlig efter en madforgiftning i 2003 og i 2011 fik jeg endnu en madforgiftning.

Derudover havde jeg i en årrække haft problemer med stress. Jeg tænkte derfor, at min hjerne var blevet overbevist om, at verden var et farligt sted at leve, og at den derfor var nødt til at beskytte mig mod den mad, jeg spiste.

Problemet var bare, at det naturligvis var en meget uhensigtsmæssig måde, min hjerne havde valgt at beskytte mig på. Jeg havde derfor i nogle år ønsket at finde nogen, der kunne hjælpe mig med at ”nulstille” min hjerne og få den overbevist om at alt var godt. Da min bror så fortalte mig om Neurocoaching, tænkte jeg, at det kunne være et rigtig godt bud på at få mit problem løst.

NEUROCOACHING HAR VIRKELIG GJORT EN FORSKEL
Jeg har nu fået en mental værktøjskasse, som jeg altid har ved hånden.

Jeg har fået ryddet op i min følelsesmæssige fortid. Som eksempel kan nævnes en episode, hvor jeg som 12-årig blev forskrækket under et natteløb. Efter forskrækkelsen var det som om, noget var gået i stykker indeni, og jeg begyndte at få problemer med angst. Indtil da havde jeg ellers følt mig som et trygt barn.

Da jeg her 35 år senere gik tilbage til episoden sammen med min coach, skete der noget magisk. Jeg kunne pludselig huske følelsen af at være tryg. Det var en fantastisk og vidunderlig oplevelse at blive genforenet med den følelse.

Tænk engang at følelsen havde ligget gemt i min hukommelse i alle de år. Den var så at sige bare blevet holdt skjult af de følelser, som overtog, da jeg blev forskrækket. Nu er den blevet genfunden. Oplevelsen var virkelig et vendepunkt for mig. Som ved et trylleslag forsvandt også min angst for store hunde, varme ting, elevatorer m.m. og jeg bliver heller ikke så nemt forskrækket. Nu ved jeg nemlig, at inderst inde er jeg et trygt menneske.

JEG HAR FÅET ET POSITIVT SYN PÅ MIG SELV
Jeg har også fået givet en masse ”mentale gaver” tilbage, som jeg ved en fejl har taget imod igennem livet, og som ikke har gjort noget godt for mig.

Jeg har indset, at jeg er et fantastisk menneske, et trygt menneske, som altid har den bedste hensigt med det jeg gør. Neurocoaching-forløbet har gjort, at jeg nu tror på det med mine følelser og ikke kun med mit intellekt – og det har været afgørende  for den forandring jeg har været igennem.

Mit positive syn på mig selv har ført til, at jeg nu giver mig selv mere selvomsorg, fordi jeg nu kan se, hvor meget jeg i virkeligheden fortjener det. Det har også gjort, at jeg er blevet en bedre ”direktør” for mine indre medarbejdere (dvs. mine følelser).

JEG HAR NU ”MEDARBEJDERSAMTALER”
Jeg har således indført ”medarbejdersamtaler”, når jeg kan mærke, at jeg har et følelsesmæssigt ubehag. For nu ved jeg, at ubehag er signaler fra mine indre medarbejdere, der prøver at fortælle mig noget vigtigt, som jeg skal handle på. Det har betydet, at jeg meget hurtigere får genoprettet den indre harmoni. Der er i det hele taget kommet mere ro i mit liv.

Jeg bliver heller ikke så nemt hidsig, for jeg har indset, at det i virkeligheden er mine indre medarbejdere, der prøver at fortælle mig, at jeg trænger til en pause.

TARMSMERTERNE
Hvad angår min irritable tarm, så er tarmsmerterne kommet mere under kontrol, fordi jeg nu har nogle værktøjer til at håndtere dem. Jeg kan pludselig komme i actionrollen, når jeg har smerter –  i modsætning til før, hvor jeg oftest bare var frustreret.

En del af det at have irritabel tarm er at du ofte har diarré. Her er der virkelig sket en forandring. Det er lykkedes mig, vha. visualiseringer, at gå fra at have diarré 4 – 5 gange om ugen til kun at have det ca.1 gang hver fjortende dag.

JEG ER BLEVET HERRE I EGET LIV
Alt i alt har forløbet med Neurocoaching ført til, at jeg er blevet herre i eget liv. Mine nye værktøjer og mit syn på mig selv har givet en enorm frihed og livsglæde, som ingen nogensinde kan tage fra mig igen.

* Ted Kaptchuk – se artiklen om irriteret tyktarm her

* Robert Sapolsky: ”Why Zebras don’t get ulcers”

Forhøjet blodtryk:

JEG VED NU, AT JEG ER DEN BEDSTE TIL AT HJÆLPE MIG SELV

Der er en tæt forbindelse mellem stresssystemet og hjertekar-systemet. Og hos Malene havde en konstant stress bl.a. medført et forhøjet blodtryk.

Malene flyttede sig på 4 sessioner (+ en forsession) fra 20% til 100% af sit mål om at elske sig selv uanset hvad.

Forløbet tog 14 timer inkl. 6 måneders opfølgning.

Hun flyttede sig i processen fra 40 til 76 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:

Vejen tilbage til mig selv.
Jeg startede mit forløb hos Neurocoaching, fordi jeg, tilbage i juli 21 fik konstateret et meget for højt blodtryk, som følge af en længerevarende presset arbejdssituation. Jeg har aldrig før fejlet noget, og det kom derfor som et chok for mig, at blodtrykket var så højt, at det krævede medicin.

Jeg var stresset og havde tankemylder pga. presset på jobbet, jeg var svimmel og havde trykken for brystet og var ret utilpas.

Min start på blodtryksmedicinen gav mig så store bivirkninger med bla. hjertebanken, meget høj puls/blodtryk og trykken for brystet og svimmelhed, at jeg var på hospitalet 2 gange, hvoraf jeg blev hentet af ambulance med udrykning den ene af gangene.

Dette var med til at give mig en slags dødsangst – for, ”hvad nu hvis jeg fik hjertestop mens jeg var alene hjemme” – så ville jeg jo dø alene…

Disse angsttanker gjorde, at det var svært for mig at måle mit blodtryk, selv da tankerne gjorde, at blodtrykket steg. Så det blev en lidt ond cirkel, og jeg fik hele tiden ny og mere medicin, jeg skulle tage, da blodtrykket jo stadig var for højt. Jeg var frustreret over at medicinen ikke virkede og at normaliseringen af blodtrykket udeblev. Jeg fornemmede, at alle andre ”bare” tog deres medicin og så blev deres blodtryk normalt – bare ikke hos mig!

Jeg var godt selv klar over, at jeg med mine tanker, kunne være med til at gøre blodtrykket værre/højere end det rent faktisk var – men jeg kunne ikke styre tankerne og angsten.

I forhold til presset på jobbet, så hjalp det mig, at vi fik en ny ansat, så vi var fuldtallige igen, og jeg ikke stod alene med det store ansvar mere. Desuden fik jeg mod til at sige fra overfor min selvfede og meget talende chef.

Dette mod fik jeg helt klart via den lange lydfil jeg fik fra min Neurocoach, og som jeg hørte hver eneste aften under hele mit forløb. Den var med til at hjælpe mig med at smide alle de negative ”gaver” væk, som jeg havde modtaget fra mine forældre (”gaver” er et Neurocoaching-udtryk for de negative tankemønstre, vi kommer til at tage ind i løbet af livet (red.)) . Jeg kan nu skrue op for mit eget mod og selvværd via volumenknappen, så jeg får mit stærke kraftfelt aktiveret (volumenknappen og kraftfeltet er også 2 Neurocoaching-redskaber) – hvilket f.eks. gjorde, at jeg fik modet til at sige fra og til at sige stop overfor dem, der gav mig negativ energi.

Kraftfeltet gjorde også, at jeg blev mere bevidst om at lade det, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved, prelle af på mig i stedet for at tage det nært og lade det blive mit problem.

Jeg brugte MALTHE modellen (et Neurocoaching-redskab til kommunikation med de ikke-sproglige dele af hjernen (red.)) og min kontrollerede vejrtrækning de sidste 2 uger op til min døgnmåling af mit blodtryk – det hjalp mig til bevidstheden om, at jeg kan tale med alle mine indre medarbejdere (Neurocoaching-metafor for de forskellige, ubevidste dele af hjernen (red.)) og guide dem i en bedre og mere hensigtsmæssig retning. De er der jo KUN for at hjælpe og passe på mig, men sommetider kommer de på afveje – i allerbedste mening – og så skal de bare have min hjælp for at finde tilbage til det rigtige og bedste for mig og mit velbefindende.

Når jeg indimellem får angsttanker, så kan jeg nu bruge min vejrtrækning til igen at skabe ro i mit nervesystem – ved bare at kontrollere mit åndedræt indtil jeg kan mærke. der kommer ro på igen.

Jeg har fundet tilbage til de stærke ressourcer jeg har. Jeg vidste godt, at jeg er en mentalt stærk kvinde som kan klare at passe på mig selv – men jeg var kommet alt for langt væk fra dem og jeg stolede ikke mere på, at JEG er den bedste til at hjælpe mig selv. Men det gør jeg nu, fordi jeg ved, at det er jeg –  og jeg altid kan vende retur og bruge de forskellige redskaber som min Neurocoach har givet mig, hvis jeg kommer ud af kurs igen.

Det stærkeste ved Neurocoaching er, at min Neurocoach var supergod til at forklare om de forskellige værktøjer og hvordan og hvorfor de virker, på en måde som lige præcis JEG forstår ifht. min indlæringsforståelse.

Desuden har jeg altid flere forskellige værktøjer som jeg kan bruge efter behov, og de er mine for altid!

Min Neurocoach gav mig under forløbet en kæmpestor viden om de ting der sker i min hjerne og har tilbudt mig yderligere podcasts/bøger etc. om de emner der interesserer mig.

Dog skal man selv være motiveret og man skal være indstillet på at give det en skalle under hele forløbet og være vedholdende i den daglige træning. Er man det, så er dette den bedste gave man kan give sig selv, når man er faret lidt vild i livet!

SMERTER

Realistiske forventninger gav ro

Gitte (navnet er ændret) var supersympatisk og dedikeret til sit arbejde. Men søvnbesvær, træthed og funktionelle lidelser i form af smerter havde gjort det sværere og sværere for hende at passe sit job. Det umiddelbart besynderlige var dog, at uanset hvor meget hendes forstående arbejdsplads skar ned på timetallet, så hjalp det ikke på symptomerne.

Vi gik derfor i gang med at kortlægge stressfaktorerne, og der var faktisk flere åbenlyse stressfaktorer som de tidligere behandlere havde overset, bl.a. døgnrytme og en offerkultur på arbejdspladsen, hvor brok og negativitet skabte en dårlig stemning. Vigtigt viste sig dog at være, at Gitte hver dag gik på arbejde med den forventning, at hun skulle bruge nogle nye færdigheder, hun havde taget efteruddannelse i – en forventning, som hver dag blev skuffet pga. et relativt højt arbejdstempo. Gitte elskede sit job og arbejdstempoet gjorde hende egentlig ikke noget – men de skuffede forventninger var den afgørende stressfaktor. Så vi hjalp hende med at nedjustere sine forventninger til, at hun bare skulle have en god dag, ligegyldigt om hun nu fik brugt sine nye færdigheder eller ej. Sammen med en række lavpraktiske øvelser løste afmonteringen af de urealistiske forventninger op for Gittes stress, og hun kunne igen gradvist trappe op for sin arbejdstid. Sammen med stressen forsvandt ikke overraskende de funktionelle lidelser.

SMERTER I KÆBEN

Smerterne i kæben var et budskab

Daniel (navnet er ændret) kom til os med store smerter i kæben. Og da der ikke var nogen fysisk årsag til smerten, var det oplagt, at den kunne være en funktionel lidelse. Han var populær i sin omgangskreds – han var sine venners ven, en man kunne regne med. Det viste sig dog også at være hans problem. For smerterne i kæben viste sig at være en ubevidst beskyttelsesfunktion i hjernen, der protesterede mod, at han aldrig sagde nej til at hjælpe andre – og derfor kom bagud med sine projekter.

Vi lærte ham derfor at arbejde sammen med denne beskyttelsesmekanisme, som manifesterede sig i kæben, så han skulle afklare med den inden han fremover sagde ja til at hjælpe andre. Da han begyndte at tage mere hensyn til sig selv, forsvandt smerten i kæben, og han bruger den stadig i dag som en guide til, hvad han må sige ja til.

På de 7 sessioner flyttede Daniel sig fra 33% til 92% af sit mål. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede han sig i processen med behandling af de funktionelle lidelser fra 64 til 80. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider af denne rapport.

Læs mere under
smerter
stress

 

 

TINNITUS

 Henrik (navnet er ændret) ville gerne have hjælp til sin angst samt en forværret tinnitus.

Henrik flyttede sig på 5 sessioner (+ en forsession) fra 40% til 98% af sit mål om at hvile i sig selv. Allerede på 1. session løftede han sig fra 40% til 65%. 

Alt i alt tog det – trods Henriks høreskade – kun 16,25 timer incl. 1 års opfølgning og incl. referater og lydfiler, der sikrer den langsigtede forandring.

Han flyttede sig i processen fra 32 til 92 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Her Henriks egen feedback:

“Hen over sommeren 2018 blev jeg helbredsmæssigt udfordret, dels med et akut stærkt høretab og dels med en livstruende sygdom der slog mig omkuld.

Jeg mærkede at jeg havde behov for en form for “her og nu” hjælp til at håndtere de nye turbulente situationer psykisk.

Vi har klassiske psykologer i vennekredsen, men de havde lange ventetider, så Neurocoaching var for mig en kærkommen mulighed for at høste meget fine værktøjer til at regulere mine problemer. Neurocoaching fokuserede ikke kun på de akutte problemer men arbejdede intenst med de “negative overbevisninger”, der var ophobet i mig siden barndommen, og som var medvirkende til, at jeg kom gevaldigt ud af kurs, da der stødte sundhedsmæssige udfordringer til.

Jeg valgte at arbejde meget seriøst med de opgaver der blev stillet af Birgitte i terapiforløbet, for det er min klare overbevisning, at man ikke skal gå halvhjertet ind i samarbejdet.

Rigtig mange timers arbejde, rigtigt mange løsninger af opgaver og tilegning af Neurocoaching´s værktøjer viste sig at være en rigtig positiv vej at gå. Det kræver tilvænning at arbejde med Neurocoaching´s terminologi som kan synes anderledes end egentlig Jungsk psykologi, men ikke desto mindre rigtig-rigtig positiv.

Samarbejdet startede i højsommeren og strakte sig frem til udgangen af januar i år med en positiv opfølgning ind i fremtiden med det formål at sikre, at den positive sti, der nu betrædes, stadig bliver min vej ind i fremtiden.

Værktøjskassen med øvelser og lydfiler er fantastisk. Man skal tage det seriøst og virkelig “investere” tid i forløbet – og resultatet er som en positiv rejse i ens psyke. En rejse i positive forandringer.”

 

MENU