ÅRSAGERNE OG LØSNINGERNE.
De biologiske årsager til angst, stress, ADHD, depression og spiseforstyrrelser er de samme hos børn og voksne. Årsagerne er en blanding af små stykker hukommelse (traumer og mønstre) kombineret med en række misforståelser mellem de forskellige dele af hjernen. De giver tilsammen den indre kamp, som gør stress- og alarmsystemet overfølsomt.
Løsningen er også den samme som hos de voksne, nemlig afmontering af traumer og mønstre samt at få de forskellige dele at hjernen til at arbejde bedre samme. Det er kun metoderne, der kan adskille sig under hensyn til, hvor langt hjernen er nået i sin udvikling.
METODER
Vores erfaring er, at fra ca. 12-års-alderen er de fleste klar til at kunne bruge Neurocoachings voksenmetoder. Indtil den alder bruge vi specielle børnemetoder. I vores afdeling i Sønderjylland har jeres barn endda mulighed for at arbejde med den terapeutiske retning sandplay.
LØFT BARNET OP, SÅ DET KAN SE VERDEN MED ET VOKSENT PERSPEKTIV
Offerrollen er den største – og farligste – stressfaktor overhovedet. Både for børn og voksne. Og offerrollen er altid barnets mønster – uanset om vi er 8 eller 68.
Så al Neurocoaching går ud på at flytte klientn – uanset alder – fra den barnlige offerrolle til den voksne actionrolle. Barnet er fokuseret på problemerne og vil reddes. Den voksne er fokuseret på løsningerne og gør, hvad der skal til.
Læs mere om den livsfarlige offerrolle HER
SKAL DIT BARN HAVE EN FISK ELLER ET FISKENET?
Neurocoaching er et træningssystem, så jeres barn skal være indstillet på selv at gøre en indsats for at få det godt igen. Vi “redder” ikke nogen – vi giver derimod vores klienter, uanset alder, redskaberne til at redde sig selv. For så bliver effekten livsvarig. Efter devisen: “Giver du en mand en fisk, har han mad til resten af dagen. Giver du en mand et fiskenet, har han mad til resten af livet”
MANGE BØRN FYLDES UDEN GRUND MED MEDICIN
Forældre til børn med angst, stress, ADHD, depression eller spiseforstyrrelser kan ofte af ukyndige fagpersoner få at vide, at barnet er sygt. Og at det har brug for medicin. Virkeligheden er dog, at barnet bare reagerer helt normalt på stressfaktorer og et overfølsomt alarmsystem. Og at det er nødvendigt at kigge på årsagerne i stedet for at fylde barnet med medicin, hvor der kan være fatale bivirkninger*.
FORÆLDRE TIL BØRN MED ANGST UDGØR IFLG. NY FORSKNING 50% AF LØSNINGEN
Forældre til børn med angst etc. har en vigtig rolle i Neurocoaching-processen. Barnet eller den unge vælger typisk offerrollen, fordi det giver – eller tidligere har givet – ham eller hende en gevinst. F.eks. opmærksomhed eller omsorg. Eller måske slipper barnet endda for at gå i skole. Eller måske kan barnet endda i en sen alder manipulere den ene forælder til at overnatte på børneværelset. Vi har oplevet mange besynderlige ting, børn har kunnet få deres forældre til ved at spille offerkortet.
Undersøgelser viser at for meget omsorg, hvor barnet pakkes ind i vat, medfører stort den samme stress- og depressionsrisiko som alvorlige svigt. Barnet får simpelthen ikke mulighed for at træne sit stresssystem, når velmenende curlingforældre fejer alle forhindringer af vejen.
Og så længe offerollen giver barnet en gevinst, har det intet incitament til en forandring. Så vi lærer forældrene konsekvent at fjerne enhver belønning for den sygdomsfremkaldende offerrolle, men i stedet belønne den sunde actionrolle.
Den sunde forældrerolle er i vores optik at gøre vores børn klar til at være selvstændige voksne – ikke at fastholde dem i en livslang barnerolle og gøre dem afhængige af hverken os forældre eller af sociale myndigheder.
Læs hvorfor forskerne vurderer, at forældrenes indsats udgør 50% af løsningen HER.
STRESS OG ANGST KAN DANNES ALLEREDE I GRAVIDITETEN
Vi anbefaler alle, der tænker på at få børn, at få ryddet op i deres egen angst, stress eller depression, inden de vælger at blive gravide. Ellers risikerer barnet den såkaldte prænatale stress. Fosteret vil ligge omgivet at moderens stresshormoner, og det har vist sig at skabe en række epigenetiske ændringer (gener, der bliver tændt og slukket), der gør stress- og alarmsystemet overfølsomt resten af barnets liv.
Et af de mest berømte eksempler er Den Hollandske Hungervinter 1944-45, hvor børn, der blev født efter befrielsen, men havde ligget i mors mave under nazisternes terror, resten af livet oplevde en stærkt forøget risiko for både stress, angst, depression, fedme og diabetes. Og tendensen gik endda med halv kraft videre over i deres børn.
CASE: FRA ANGST TIL ANGSTFRI
Signe (navnet er ændret) på 15 kom til os med så kraftig angst, at hun havde svært ved at passe sin skole. Hun havde forgæves prøvet psykolog. Hun viste sig at være rigtigt god til at stresse sig selv. Her hendes feedback efter 3 sessioner (10,5 timer) med Pia:
“Jeg er rigtigt glad næsten hele tiden. Jeg har en anden positiv følelse imod krop, og føler ikke jeg er så tung mere. Det er ikke rigtigt gået op for mig endnu, når jeg tænker på alt det jeg har gjort og at jeg er angst fri. Jeg ser mit liv mere positivt nu”
EMMAS HISTORIE:
”JEG HAR FUNDET EN GLADERE VERSION AF MIG SELV”
15-årige Emma (navnet er ændret) ville gerne have hjælp til at komme af med sin angst.
Emma flyttede sig på 6 sessioner (+ en forsession) fra 0% til 100% af sit mål om at være den stærke Emma. I alt 17 timer incl. 1 års opfølgning. Sideløbende fik hendes forældre også vejledning i, hvordan de kunne booste hendes udvikling.
Hun flyttede sig i processen fra 32 til 60 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.
Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:
https://flipflashpages.uniflip.com/2/11265/378341/pub/html5.html#page/20
Emmas feedback illustrerer fint de afgørende forskelle på Neurocoaching og traditionel behandling:
- Gå efter årsagerne i stedet for symptomerne (angsten var hos Emma blot et symptom på et forvrænget selvbillede).
- Fokus på ressourcer i stedet for problemer.
- Terapi på alle hjernens 3 hovedsprog.
- Daglig træning.
- Ved børn og unge at inddrage forældrene for at få skovlen under gamle familie- og kommunikationsmønstre.
Her Emmas egen feedback:
Jeg har så længe jeg kan huske været meget sart over for uhyggelige eller tragiske ting. Jeg har påtaget mig symptomer af sygdomme som jeg har lært om i skolen. I tredje klasse havde jeg det rigtig svært omkring sygdomme, men med tiden blev det bedre. Men igennem årene op til femte klasse blev det hele for meget, jeg havde tit følelsen af at have svært ved at trække vejret. Jeg spiste meget lidt af angst for at blive kvalt, jeg tror jeg tabte omkring 7kg.
Psykologi, psykiatrien og hypnose
Mine forældre besluttede, at det ikke var noget vi kunne håndtere selv. Jeg kom derfor til at gå hos en privat psykolog. Jeg tror ikke hun forstod mit problem, hun bad mig nemlig om at skubbe angsten væk, altså at løbe fra den. Det hjalp i et halvt års tid efter jeg var stoppet hos hende.
Efter et halvt år kom angsten tilbage – bare værre denne gang. Mine forældre tog mig derfor med til lægen, så jeg kunne komme til at gå til psykolog ude på psykiatrien. Der lærte jeg at konfrontere angsten og ikke løbe fra den, men nærmere at holde den ud. Jeg gik derude i omkring et halvt år, og jeg havde ingen angst i 1-1,5 års tid, hvor den derefter kom tilbage. Ikke så kraftigt som før, men jo længere tid der gik, jo værre blev det.
I efteråret 2020 besluttede vi, at jeg skulle prøve hypnose – jeg var deroppe 1 gang. Ham der lavede hypnosen, mente at min angst nu var væk. Efter 4 dage kom den tilbage. Min far foreslog, at vi tog derop igen, men jeg var ikke tryg ved ham, der lavede hypnosen, og vi besluttede os for at droppe det. Jeg har levet med angsten som blev værre og værre for hver dag, indtil min mor havde fundet noget, der hed Neurocoaching, og jeg begyndte på det.
Hvad jeg har opnået i Neurocoaching-processen
Jeg har opnået at kunne tage sagen i egen hånd, jeg har fået redskaber som hjælper mig med at slippe af med den ubehagelige følelse. Jeg har fået meget mere selvtillid og er blevet mere glad for mig selv. Jeg har fået større fokus på at være positiv og jeg har sat mål for, hvordan jeg gerne vil være.
Hvilke kræfter jeg fandt inde i mig selv.
Jeg har min halskæde som symboliserer beskyttelse, jeg har min sætning ”Jeg er løven” som giver mig selvtillid. Jeg har mit sikre sted, som er et mørkt og afslappet rum. Jeg har min gule medarbejder som er min glæde.
Lydfiler
Udover redskaberne fik jeg nogle lydfiler som kan hjælpe mig, hvis jeg får et angstanfald eller en negativ overbevisning.
Gennem Neurocoaching har jeg fundet en meget gladere og mere positiv version af mig selv, som jeg forsøger at være hver dag.
14-årige Daniels historie:
”DET HAR VÆRET EN ØJENÅBNER”
Daniel (navnet er ændret) ville gerne have hjælp til spiseforstyrrelse, angst og ocd.
Han flyttede sig i processen fra 10% til 90% af sit mål om at elske sig selv. Allerede på 1. session løftede han sig fra 10% til 100%.
Forløbet tog 13,25 timer (5 sessioner) inkl. 1 års opfølgning. Derudover deltog hans forældre i 2 mindre sessioner.
Han flyttede sig i processen fra 52 til 88 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.
Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:
Her Daniels egen feedback:
” Jeg er en dreng på 14 år, der har været i et Neurocoaching-forløb. Mine forældre introducerede mig for denne terapiform, da de kunne se den dårlige situation, jeg befandt mig i.
I BEGYNDELSEN VAR JEG SKEPTISK
I begyndelsen var jeg skeptisk overfor dette forslag, fordi jeg ikke selv kunne se mine problemer, og de tilhørende negative konsekvenser. Jeg døjede med angst, OCD og begyndelsen på en spiseforstyrrelse, hvilket var mit forsøg på at være en god person overfor mig selv og min familie.
DEN NYE VEJ I SKOVEN
Efter første session med min coach indså jeg, hvor meget bedre jeg kan blive ved at tænke positivt og samarbejde med alle dele af mig. Som tiden gik med ”den nye vej i skoven” (en Neurocoaching-metafor for de nye og bedre valg), lærte jeg mig selv og mine prioriteringer bedre at kende, hvilket resulterede i en bedre og hurtigere udvikling.
DET HAR VÆRET EN ØJENÅBNER
Det har specielt været en øjenåbner at opdage, hvor meget styrke og energi jeg kan give mig selv igennem samarbejdet med mine ”indre medarbejdere”. Disse nye redskaber har hjulpet mig på alle tænkelige punkter i mit liv, til at være fri fra angst, OCD og spiseforstyrrelse. Neurocoaching forløbet har gjort mig til en glad, omsorgsfuld og overskudsrig person. Disse mange gode ændringer har min familie og omgangskreds kunne mærke.
Jeg kan kun sige gode ting om dette forløb, jeg opfordrer alle til at overveje samme mulighed. Som jeg selv har indset, kan det være svært at se ens situation og dens omfang, når man befinder sig i den. Derfor håber jeg, denne anmeldelse bliver brugt til at reflektere og inspirere til nye ideer og muligheder. ”
“VORES HVERDAG ER BLEVET MEGET BEDRE OG LYSERE”
Her kan du læse feedbacken fra 12-årige Tanjas forældre (navnet er ændret).
Tanja havde problemer med spisning, selvværd og depression.
Processen tog 3 sessioner (11 timer).
Hej
Lige en kort update, så klarer Tanja det stadigvæk flot, arbejder med det du har lært hende og har besluttet sig for at ville på efterskole efter sommerferien=)
Her kommer vores oplevelse af vores kontakt med jer:
VORES DATTER ØNSKEDE IKKE AT LEVE MERE
Vi kontaktede Dansk Center for Neurocoaching efter et lille års kontakt med børnepsykiatrisk afdeling i Risskov, hvor vores 12 årige datter var indlagt de 3 af månederne.
Vores datter var udfordret mht spisning, selvtillid, selvværd og ønskede ikke at leve mere. Hun var trist, uden energi, sov dårligt og følte ikke, at der var nogle, der kunne lide hende.
Vores datter blev udredt på alle måder og “diagnosen” blev en svær start på puberteten. Vi søgte redskaber til at hjælpe hende, når alting blev allersværest, mens vi hele tiden fik at vide, at vi gjorde alting rigtigt. Men vi kunne jo se, at hun ikke trivedes!
Efter lange overvejelser tog vi beslutningen om at stoppe i Risskov og kontaktede i stedet Dansk Center for Neurocoaching og det har vi ikke fortrudt!
VI KUNNE SE EN FORANDRING
Vores datters første session tog 4 timer, og hun var fuldstændig drænet for energi bagefter. Men allerede de næste dage kunne vi se en forandring. Vores datter skypede efterfølgende med sin Neurocoach en lille times tid en gang om ugen og sendte hver dag en dagbog ud fra nogle helt klare rammer for, hvad den skulle indeholde – og det virkede! Vi blev alle sammen klædt godt på til at klare de udfordringer, der opstod/opstår og det har i den grad gjort vores hverdag meget bedre og lysere. Vi var aldrig i tvivl om, at Neurocoaching var der for at hjælpe vores datter og os, og at de helt klart vidste, hvad han havde med at gøre. Og vi var velkomne til at tage kontakt også uden forudgående aftale.
I DAG
Idag har vi en datter, der nok altid vil tænke mere over tingene og hverdagen end gennemsnitsdanskeren, men en meget gladere pige, der ved, hvor hun skal søge hen, og ved hvad hun skal gøre, når tingene ikke lige flasker sig.
Vi kan kun på det kraftigste anbefale Dansk Center for Neurocoaching, da vi slet ikke tør tænke på, hvor vi havde været idag uden hjælpen herfra. Tusind tak =)
Mvh.
Glad mor og far til nu 13 årig datter.
Deres 14-årige datter led af spiseforstyrrelse
FRA NERVEVRAG TIL HVERDAGSGLÆDE
Selenas forældre kontaktede os, fordi deres 14-årige datter, Selena (navnet er ændret), der ellers havde været normalvægtig, havde tabt 13 kilo.
Selena ønskede pga. dårlige erfaringer med symptombehandlinger ikke selv hjælp. Så vi besluttede at satse på en kombination af fælles forældresessioner kombineret med individuelle sessioner til hver forældre, så de kunne afmontere de ubevidste mønstre, som deres datter havde kopieret eller reageret på.
Som vi ofte oplever det, havde deres teenagedatter alligevel trods alt ikke lyst til at være sat helt uden for indflydelse – så allerede på 2. session deltog hun også. Og da hun fandt ud af, at vores tilgang var meget anderledes end det, hun ellers havde prøvet, gik hun også i gang med sit eget forløb.
Nu da både Selena og hendes forældre trak i samme retning, gik det hurtigt. I takt med at Selenas mor og far begyndte at belønne hende for actionrollen – og i takt med, at hun fik sit selvbillede på plads, steg hun hurtigt igen i vægt. Og sammen med en diætist fik hun viden om sin mad, så hun selv kunne vælge mellem forskellige muligheder. Fra at have været en pligt, blev maden igen en fornøjelse.
Selena tog på 3 måneder 7 kilo på og flyttede sig på 9 mini-sessioner fra 5 til 100% af sit mål. Hun spejlede dermed sine forældres udvikling – de havde også på hver 4 sessioner fået afmonteret deres gamle mønstre og traumer. Selenas mor flyttede sig i perioden fra 2 til 90 af sit mål – og Selenas far bevægede sig fra 30 til 95% af sit mål.
Selenas case er et klassisk eksempel på, hvor afgørende forældrenes evne og vilje til at se indad og arbejde med deres egne, gamle familiemønstre er. De sikrede, at processen blev årsagsbehanding i stedet for den traditionelle symptombehandling – og hjalp dermed endelig deres datter i mål.
Her en feedback fra Selenas forældre:
VI GIK NÆRMEST I STYKKER
I foråret 2023 kontaktede vi Neurocoaching, da vores ældste datter pludselig stod i problemer med lavt selvværd og spiseforstyrrelse. Som forældre gik vi nærmest i stykker, indimellem følte man sig som et nervevrag, og jo flere ting lægerne sagde vi skulle lægge lænker omkring hende, jo dårligere blev hun. Vi var enige om at vi ikke ville gå vejen ind i Center for Spiseforstyrrelse, da de ting vi hørte om derfra, slet ikke var os.
En dag finder vi et indlæg fra Neurocoaching, og efter vi havde læst om dem, var vi slet ikke i tvivl om, hvilken vej vi kunne finde hjælp. Selv bare ved at læse de få linjer der står på deres hjemmeside, kunne vi føle en vis ro i vores sind om, at det nok skulle lykkedes.
VI FIK REDSKABER
Vi startede med en to timers forældresession, hvor vi fik forklaret, hvad det egentlig var, der havde gjort vores datter så bange og ulykkelig. Vi fik nogle få redskaber, som vi kunne bruge for at hjælpe hende på vej i den rigtige retning, men som også kunne hjælpe os med ikke sådan at blive ramt af de følelser, der næsten ødelægger en indefra. Efter få dage kunne vi mærke forandring, og efter 14 dage var vores datter igen så meget på rette spor, at vi pludselig kunne både se smil, og livet som ligger lige foran os.
KÆRLIGHED ER IKKE BOBLEPLAST
Med den hjælp, vi har fået hos Neurocoaching, har vi fundet utroligt mange ressourcer inde i os selv. Vi kan hjælpe vores børn, også når livet gør allermest ondt. Kærlighed er ikke bobleplast. Omsorg er ikke at fjerne alle forhindringer. Kærlighed og omsorg er meget mere, når det kommer i form af jubel, når tingene lykkedes for dem. Guidning til selv at finde svar på livet, og ros for bare at være helt fantastiske som de mennesker de er.
VI BESTEMMER NU SELV, HVILKEN FARVE, VERDEN HAR
Neurocoaching har lært os, at vi selv bestemmer, hvilken farve verden har. Vi bestemmer selv, om en ugedag er dejlig, eller hele ugen bare er fantastisk. Vi bestemmer selv hvad vi vil hænge os i, eller om vi vil hænge os i noget overhovedet.
Det er selvfølgelig langt fra perfekte mennesker der er kommet ud af det. Vi dumper stadig i, vi løber stadig i blinde vinkler, men vi startede med at træde ved siden af ti ud af ti gange, nu er det måske tre ud af ti gange. Vi har et spor, vi ved vi kan finde tilbage i, og vi sætter spørgsmål ved de dårlige fornemmelser i stedet for bare at lade dem overtage.
Vi har fået en hel anden hverdagsglæde i huset, og vi er specielt blevet bevidste om, hvor vigtigt det er med tydelig kommunikation.
De bedste hilsner
Selenas forældre
Vi kan se, at forskellen på, om børn og unge kommer i mål eller ej, er meget simpel: Det afgøres af, om forældrene er villige til selv at kigge indad. Succesrecepten er at gå ind i processen som familie og sammen rydde op i de ubevidste roller og mønstre, alle i familien er bærere af. For så kan vi sammen stoppe den sociale arv, der ofte er mange generationer gammel.
GAMLE FAMILIEMØNSTRE KAN GØRE BØRNENE SYGE
Uheldige tankemønstre kan cykle rundt i mange generationer og blive spejlet igen og igen – specielt i 0-6-års-alderen. Når vi derfor identificerer mønstrene i barnet, vil den øvrige familie også kunne profitere af det, hvis de ønsker det. Vi oplevede en gang at hjælpe 3 generationer i samme familie: Det var præcis samme tankemønster, der havde givet dem allesammen angst og depression.
Også uheldig kommunikation og misforståelser i familien kan give både børn og voksne alt lige fra angst og depression til ADHD og spiseforstyrrelser. Så her hjælper vi mange familier med bedre vaner.
Endelig kigger vi også på klassikere som sovevaner, mobilvaner, kost og motion.
VI LÆRER FORÆLDRE AT TÆNKE SOM DERES BØRN
Vi lærer også mange forældre til børn med angst etc. at forstå, hvordan deres børns hjerner fungerer anderledes end voksnes hjerner. Og hvordan ting, der virker harmløse for voksne, kan have en dramatisk effekt på nervesystemet i børn. F.eks. det at opleve far eller mor angst, vred eller stresset. Eller måske kun at blive rost for det, barnet gør….bare for at nævne et par eksempler. De faktorer lægger sig ofte i den ubevidste hukommelse, striatum, resten af livet. Og de giver det dermed ofte selv videre til deres børn.
Vi lærer endda nogle forældre en speciel tankelæsningsteknik, der udnytter hjernens spejlneuroner. Så får de svar på, hvad der foregår inde i deres barn – og hvad de skal gøre.
DE FØRSTE 6 ÅR ER DE VIGTIGSTE
Hjernecenteret hippocampus og nervebundtet fornix, der styrer vores bevidste hukommelse, går først online i 3-års-alderen og er først fuldt funktionsdygtigt i 6-års-alderen. Derfor vil alle erfaringer og spejlinger indtil det tidspunkt lejre sig i barnets ubevidste hukommelse og præge det resten af livet, medmindre det får hjælp af specialister i hukommelse (som f.eks. en Neurocoach).
UDFORDRINGERNE I TEENAGE-HJERNEN
Teenagere har det ikke nemt. Der sker en kæmpe ombygning i hjernen, som først er helt færdig i 23-25-års-alderen. Den del, der skal styre det hele, hjernens “direktørkontor”, er desværre den del, der er sidst udviklet. Så i teenageårene får følelserne ofte overtaget i forhold til fornuften. Og jo flere stressfaktorer i familen og i skolen, jo værre.
Men vi har gode erfaringer, når først gevinsten ved offerroller er afmonteret.
BØRNENE ER ALTID BONUS, NÅR FORÆLDRENE UDVIKLER SIG
Det gode gamle udtryk: “Når det regner på præsten, drypper det på degnen” gælder også i Neurocoaching. Vi oplever altid, at når en forælder får tømt sin egen rygsæk af negative mønstre og overbevisninger, så påvirker det også altid børnene positivt. For de spejler jo – uanset om det er vrede, angst eller stress, eller om det er ro, balance og glæde. Jo yngre de er, jo mere 1:1 spejler de.
Vi har endda flere gange oplevet at kunne aflyse en tid til barnet, for når forældrene fik det godt, forsvandt barnets symptomer også.
Vi hører engang imellem “Jamen, jeg skjuler da min stress eller min angst for børnene”. Men det kan desværre ikke lade sig gøre, da børn også aflæser og spejler mikrobevægelser i kropssproget, der er udenfor viljens kontrol.
CASES
I kan se feedback fra teenagere og deres forældre flere steder på hjemmesiden, f.eks. her:
HVORDAN KOMMER I SOM FORÆLDRE TIL BØRN MED ANGST VIDERE
Før vi kan vurdere, om barnet eller den unge egner sig til Neurocoaching, er vi nødt til at snakke med barnet selv. For det er barnets egen motivation, der er afgørende. Alle vil selvfølgelig gerne have det godt, men ikke alle er interesserede i at ændre de tankevaner, der gør, at de har det skidt.
Se mere under praktisk: Neurocoaching Praktisk
CASE: FRA BEKYMRING TIL GLÆDE
Hej Pia
Tak for den uvurderlige støtte og hjælp, du har været for vores søn Martin (alle navne er ændret).
Det har været fantastisk at følge Martins udvikling gennem forløbet.
Vi er dig dybt dybt taknemmelige for at hjælpe Martin tilbage til livet og have givet Martin en masse redskaber, som han kan bruge resten af livet.
Du kan virkelig noget fagligt og ikke mindst menneskeligt.
Af hjertet tak.
Venlig hilsen
Martins forældre
Jørgen og Kathrine
Rigtig god jul og godt nytår.
FRA SPISEFORSTYRRELSE TIL SUND OG SELVSTÆNDIG
Læs både Sandras og hendes mors beskrivelse af, hvordan Sandra kom af med sin anorexi og bulimi – og samtidig fik styr på sit selvbillede:
GRATIS BONUS: FRA KAOS TIL TRYGHED
SÅDAN STOPPEDE MARINA SIN SØNS STAMMEN
Nogle måneder efter fik vi også flg. tilbagemelding fra Marina. Den sendte hun, efter at vi havde delt vores erfaringer med hende, hvordan vi som forældre kan hjælpe vores børn, hvis de stammer.
“Vil bare lige sige tusind tak for rådet omkring Dans stammen (navnet er ændret). Jeg lukkede ham ind i min kraftcirkel (et Neurocoaching-redskab), og så satte vi fokus på at give ham masser af ro/tid til at tale. Stammen er fuldstændig væk. Det virkede. Kæmpe tak🙏😊
Ha en dejlig aften😊 “
Her er 12-årige Kristines feedback (navnet er ændret) om forløbet med vores Neurocoach Birgitte:
“Hej kære Birgitte.
Ville lige skrive det til dig i forhold til det med at skrive om hvordan mit forløb har været.
Start: Jeg er en pige på 12 år og har været igennem et fantastisk forløb.
Mit forløb har været rigtig godt. Jeg startede her i efteråret, og i starten var der noget inden i mig, der blev ved med at sige, at det var fantasi det hele. Men så sagde Birgitte (hende der hjalp mig), at jeg skulle sige “at så var den jo også fantasi” og derefter holdt den op med at sige det.
I starten var jeg rent faktisk lidt doven, hvis man kan sige det sådan. Jeg øvede mig i hvertfald ikke helt nok, men så talte mine forældre og jeg sammen og indgik den aftale, der hed, at jeg træner 1 time om eftermiddagen og 30 minutter om aftenen, hver dag. Og det vil jeg sige at det var rigtig godt, jeg gjorde det, for det har gjort, at jeg holdt det ved lige, og min krop/underbevidsthed udviklede sig hurtigere.
Jeg havde søvnproblemer, og det jeg fortalte jer her oppe var mere et godt tip, men jeg havde egentlig en slags angst om aftenen, når jeg skulle sove og havde svært ved det. Jeg blev rigtig bange og ked af det og begyndte at tænke negativt, og så begyndte jeg med det her neurocoaching (vi havde prøvet en masse ting før, som ikke havde hjulpet) og det hjalp rigtigt hurtigt, min familie og jeg kunne se udvikling rigtigt hurtigt (fordi jeg holdt det ved lige).
Jeg har så efterfølgende haft nogle rigtigt små problemer (og det har man jo altid i min alder), men det var så dejligt nu selv at kunne løse dem, og det var nogle problemer som lige pludselig kom og så kunne jeg få dem løst, hvis jeg bare trænede lidt med min neurocoaching.
I dag efter lidt over et halvt år siden er der ingenting, jeg falder i søvn med det samme og tænker positivt, DET ER SÅ FANTASTISK og jeg er så glad og taknemmelig!
Et godt råd ville nok være at man skal huske at give det tid og huske at behandle og træne det hele tiden. “Hellere for meget end for lidt” har jeg altid fået af vide.
Jeg er rigtig glad for den hjælp jeg har fået og det er helt fantastisk.”
Kristine løftede sig på de 5 sessioner (15,25 timer) fra 10% til 99% af sit mål. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede hun sig sig i processen fra 52 til 96. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider HER
Lauras historie:
”DER VAR ENGANG EN PIGE VED NAVN LAURA…”
Laura på 12 kom sammen med sine forældre til os. Hun ville gerne have hjælp til at få rettet op på det forkerte billede af sig selv, der havde ført til tvangshandlinger.
Hun lagde en stor indsats i processen og flyttede sig på 6 sessioner (+ en testsession og en forsession) fra 10% til 95% af sit mål om at føle sig god nok. Allerede på 1. session løftede hun sig endda fra 10% til 90%. Det samlede tidsforbrug var 19 timer inkl. opfølgning.
Hun flyttede sig i processen fra 60 til 84 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.
Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her:
Her Lauras egen feedback:
”Der var engang en pige ved navn Laura.
Hun havde det lidt svært, og havde mange uforklarlige handlinger og var meget oppe i hovedet med sine tanker.
Hendes problem var egentlig bare, at hun fik rigtigt mange signaler fra sine medarbejdere (en Neurocoaching-metafor for de forskellige, ubevidste dele af hjernen). Og det blev bare værre.
Indtil en dag hvor hun startede med Neurocoaching hos Birgitte.
Men hun havde også der gjort sig mange tanker om det. For eksempel: ”Vil det tage for meget af min tid?”, ”Vil jeg bare få endnu flere tanker?” og ”Vil jeg overhovedet komme i mål?”
Da Laura gik rigtigt i gang med det, fandt hun ud af, at det hjalp hende. Hun fandt så mange ressourcer, der hjalp hende med at håndtere det, så hun så tingene fra en anden vinkel.
Det vigtigste redskab, hun fik, var hendes personlige coach (et Neurocoaching-redskab), for det styrkede hende og gav glæde inde i hende. Hun kunne også erkende, at hun var gået meget i offerrollen, men så kunne hun få det vendt til actionrollen.
Laura havde også et andet problem, og det var at hun ikke følte sig god nok. Og der fik hun et godt redskab: Hende selv i supermandsdragt som bare fløj rundt med sin hestehale, der blafrede i vinden (symboler forstås af den del af hjernen, hvor stress, angst og tvangshandlinger dannes). Hun kom så også op på 95 % med at føle sig god nok, da de var færdige.
Jeg har virkelig opnået meget og oplevet meget.”
Og her feedback fra Lauras mor og far:
”Hej Birgitte
Hun har uden tvivl rykket sig meget , og hun forsætter og er selv meget pligtopfyldende på dagbog , lydfiler mm – så det er dejligt at se og mærke.
Og vi vil forsætte med fokus på actiontrekanten og forældreprincipperne (2 Neurocoaching-redskaber til familier). Og ingen tvivl om, at forløbet har en positiv effekt på vores familieliv og vores sammenspil.”
Efter 6 måneder lå Laura stadig på 90% af sit mål – og sendte flg. hilsen til sin Neurocoach, som vi har fået lov at bringe:
“Hej fantastiske, dejlige Birgitte.
Tak for den du er. Du er noget helt særligt, altid glad og smilende og det værdsætter jeg mega højt. Du er absolut den bedste hjælp jeg har fået med det problem jeg har haft. 😄😉🙏🏻
Du skal vide at alle burde have en coach som dig.”
14-årige Camillas historie
NU ER RODNETTET GIGANTISK
14-årige Camilla (navnet er ændret) ville gerne have hjælp til at komme af med sin angst og sit lave selvværd.
Hun flyttede sig på 5 sessioner (+ en forsession) fra 18% til 98% af sit mål om at stole på sig selv uanset hvad. Allerede på 1. session løftede hun sig fra 18% til 55%.
Forældrene fik derudover hjælp til at komme af med deres ubevidste roller og mønstre, som Camilla havde reageret på. I alt brugte vi 24 timer.
I alt brugte vi 24 timer inkl. 1/2 års opfølgning
Camilla flyttede sig i processen fra 16 til 80 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.
Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her: https://flipflashpages.uniflip.com/2/11265/378341/pub/html5.html#page/20
Her Camillas egen, ekstremt velformulerede feedback
JEG VAR GODT KED AF DET
Der var en gang, hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mine tanker. Jeg dagdrømte meget for at have noget rart at holde fast i i svære tider, men når jeg ikke dagdrømte, måtte jeg jo altså beskæftige mig med den virkelige verden.
Uheldigvis havde denne taget sig rigtig dårligt ud, og jeg havde begravet mig selv så meget i dagdrømme, at jeg ikke fik de gode øjeblikke med efter de dårlige. Jeg levede i mit hoved, men jo længere jeg gjorde, jo værre tog min tilstand sig ud indtil jeg blev godt ked af det.
Men jeg blev klar over denne tilstand, og jeg og mine forældre søgte hjælp. Vi prøvede psykiske psykoterapeuter og hist op og kom her ned, men inde i mig skete der kun få ting. Så fandt vi Neurocoaching. Det tog måneder før jeg var klar til atprøve det, men da jeg gjorde, overbeviste min første interaktion mig om, at det var det rigtige at gøre. Dagbøger og lignende arbejde eller ej.
JEG BLEV SÅ OVERVÆLDET, AT JEG BEGYNDTE AT GRÆDE
Min fantastiske coach, Birgitte smilede stort, da en af mine katte trampede ind foran skærmen. Mit smil var endnu bredere, da jeg første gang sad med lukkede øjne og visualiserede mine – tigerens – striber (tigeren var symbolet for Camillas styrke, som hun havde glemt). Jeg var mere glad end jeg havde været i månedsvis, og det var kun begyndelsen på, hvad man vel i bund og grund kan beskrive som evig lykke med op- og nedture, som jeg i dag synes at se udstrakt foran mig.
Den aften, da jeg hørte min første lydfil, blev jeg så overvældet, at jeg begyndte at græde. Jeg var så ubetinget glad og følelsen ramte mig som verdens mest fantastiske kølleslag.
KAMP BLEV TIL VANDRETUR
Så glad kan man dog ikke være hele tiden og følelsen lagde sig til et mere stabilt niveau, til jeg blev banket godt ned i støvet af livet, der havde taget skikkelse af en ubehagelig oplevelse i skolen. Jeg ser ikke, hvem der ikke kunne have været godt ked af det efter sådan en omgang, men kampen fortsatte. Jeg kom i skole igen dagen efter, og herefter blev mit fremmøde langsomt mere stabilt, da – hvad der lige efter uheldet havde været kamp – blev til mere af en god vandretur.
JEG HAR NU FOR ALVOR FUNDET MIN PLADS
Jeg kom endda med på klasseturen til Tyskland, som jeg opdagede, at jeg nød gevaldigt. Derfra var mit fremmøde stabilt i en uge. Så var der sommerferie. Efter den har jeg for alvor fundet min plads. For andre fylder jeg ikke mere end før, men det, de ikke kan se, er vokset gevaldigt. Jeg har det godt. Helt almindeligt godt og måske endda endnu bedre end normen. Rodnettet er gigantisk, for jeg tør nok sige, at det støtter en stor krone med smukke blade. Du vandede mig godt, Birgitte. Tak, Neurocoaching – det normale liv havde jeg hele tiden, men nu ved jeg hvordan jeg skal begå mig i det.”
Camilla udnyttede fornemt sit talent for at tegne i processen.
Med tigeren som symbol fik hun overbevist sin visuelle pattedyrshjerne om,
at hun naturligvis havde al den styrke, hun havde brug for.
Og så gik det hurtigt.
