FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

DINE OVERBEVISNINGER BESTEMMER KEMIEN I DIN KROP

 

 

Som du kunne læse i sidste uges nyhedsbrev, har de sidste 25 års forskning  vist, at gener for nervesystemet ikke bestemmer, hvem vi bliver. For 98% af vores DNA er tænd-sluk-mekanismer. Så om vi har en god eller en dårlig genvariant er ligegyldigt, hvis der er slukket for genet.  Du kan se første del af artiklen på vores facebook-side
  
 
Du kan kan mere se generne for nervesystemet som et potentiale. Og det er så opvæksten og miljøet i 0-7-års-alderen, dvs. primært dine forældres forældreevner, der bestemmer, hvor meget af det potentiale, du kommer til at udnytte.  For det er de faktorer, der bestemmer dine overbevisninger.
 
Et klassisk eksempel på hvordan gener og miljø spiller sammen: 5HTT-genet og depression
Genet 5HTT kan du få i 3 smagsvarianter: 2 lange, 1 lang og en kort og 2 korte.  Hvis du har en tryg barndom med gode forældre vil du aldrig opdage, hvilken variant, du har, for så er genet slukket. MEN oplever du i din barndom 3-4 traumer, SÅ tænder genet. Og er du så uheldig at have varianten af genet med de to korte, så stiger din risiko for depression med raketfart. Da depression kommer af langvarig stress, har genet altså at gøre med, hvor god du fra naturens hånd er til at håndtere stress.
 
Men er vi så slaver af vores barndom? Indtil fornylig har holdningen været, at har du haft en møgbarndom, så er det bare ærgerligt. Og ikke nok med det: Du kommer nok også til at give dine egne børn en møgbarndom, fordi du ubevidst har indlejret alle de dårlige forældrevaner fra dine egne forældre.
 
Men studier har nu vist, at du gennem dine voksne valg af overbevisninger faktisk kan tænde og slukke for en lang række gener. Flere studier viser f.eks., hvordan alene den ro, det positive fokus og den selvomsorg, der ligger i 8 timers meditation skaber forandringer i genregulerende mekanismer. Sandsynligvis er den afgørende faktor et lavere niveau af stresshormonet kortisol og et højere niveau af de gode stoffer serotonin og dopamin.
 
Så hvad hvis du kunne bevare den ro, det positive fokus og den selvomsorg uden dagligt at sidde 8 timer i lotus-stilling?
 
 
DINE OVERBEVISNINGER

Her ser nøgleordet ud til at være dine overbevisninger. Den enkelte celle i din krop reagerer jo ikke på hverken, hvem du er eller din omverden – det kan den jo hverken høre eller se. Den reagerer på din FORTOLKNING af dig selv og din omverden. Eller med andre ord din overbevisning om dig selv og din overbevisning om din omverden.

  

Dine overbevisninger bestemmer kemien i din krop
 
  

SER DU DIG SELV SOM MUSEN ELLER LØVEN?

Opfatter du grundlæggende dig selv som god nok eller ej? Opfatter du grundlæggende din omverden som tryg eller farlig. Er du musen eller løven: Ser du dig selv som magtesløs i en stor, uvenlig verden eller som toppen i fødekæden med uanede muligheder? Ser du dig selv dårligt og føler du, at verden er farlig, bader du alle dine celler i stresshormoner. Er dit selvværd derimod i top, og du oplever din omverden som tryg, så er det alle de gode stoffer, du producerer.
 
Den helt grundlæggende opfattelse af dig selv og din omverden dannes i 0-7-årsalderen.  Så det er de “data”, som neurocoaching hjælper dig med at “overskrive”. Vi eliminerer sammen med dig den sociale arv, dvs. alle de små stykker negativ software, du har kopieret fra dine forældre i barndommen. Og vi hjælper dig med at overskrive og dermed slukke for de traumer, som du har oplevet i den tidlige, sårbare tid.
 
Så kan du gå fra at være musen til at være løven. Og så retter dine gener ind.
 
I hvert i fald kan de enorme forandringer, vi ser hos vores klienter ikke forklares uden en vis grad af ændringer i genreguleringen. Så det er et område, vi i de kommende år vil arbejde videre med.
 
 
 
MENU