STRESSPANELET – EKSTRA INFORMATION

VI FLYTTER VORES KUNDER FRA DEPRESSION TIL TRIVSEL PÅ 1 MÅNED

Dansk Center for Neurocoaching arbejder med forskning og træning indenfor anvendt neuropsykologi – nærmere bestemt hukommelsens plasticitet samt kommunikationen mellem de forskellige dele af nervesystemet.

Og her viser vores resultater, at BÅDE årsagerne til OG løsningerne på de nærtbeslægtede tilstande angst, stress og depression ser ud til at ligge i hukommelsesspor, dannet i 0-6-års-alderen samt kommunikationen mellem de forskellige dele af hjernen. Når de til den alder hørende traumer og mønstre opløses, forsvinder samtidig den altovervejende del af symptomer som stress, angst og depression.

Neurocoaching er et neuropsykologisk træningsprogram, baseret på biologisk forskning indenfor evolutions- og cellebiologi, human adfærdsbiologi og biologisk hukommelsesforskning. Bla. af nobelpristagerne Eric Kandel og Francois Jacob, neurovidenskabsmændene Paul Maclean og Antonio Damasio, Professor i neurovidenskab Robert Sapolsky ved Stanford University, professor Martin Korte, TU-Braunschweig og tidl. professor i cellebiologi Bruce Lipton.

Blandt vores klienter er nogle af Danmarks største virksomheder, en lang række kommuner og en enkelt region.

DE 4 AFGØRENDE ÅRSAGSSAMMENHÆNGE, HVIS I SKAL KUNNE GØRE EN FORSKEL MED HENSYN TIL STRESS: Alle tidligere tiltag med information og ændring af virksomhedskulturer har kun haft marginal effekt på stigningen af stressramte. Her er forklaringen – og vores biologiske bud på, hvad der i stedet skal til.

1. STRESS KOMMER IKKE UDEFRA, MEN INDEFRA Vi mennesker reagerer aldrig på verden, som den er, men på verden, som vi opfatter den. Og de grundlæggende “briller”, vi ser verden igennem resten af livet, skabes i 0-6-års-alderen. 1+2) Det er forklaringen på, at f.eks. nedsat arbejdstid eller færre arbejdsopgaver kun har en lille og midlertidig effekt. Som en af vores klienter engang sagde: “Så har jeg bare mere tid til at stresse mig selv”.

2. STRESS SKYLDES 2 EVOLUTIONÆRE “FEJL”

a. De forskellige dele af hjernen taler ikke samme sprog

Den i dag fremherskende teori er, at hjernen er fremvokset i 3 evolutionære spring 3). Problemet er, at mens en del kommunikerer med sprog, arbejder den anden med billeder og den tredie med fysiske fornemmelser. Og det giver en lang række misforståelser. Bare tænk tilbage på, da du sidste gang selv oplevede stress – mens en del af din hjerne trykkede på alarmknappen, vidste din bevidste del af hjernen jo udmærket, at dit liv ikke var i fare – den havde bare ikke så meget at skulle have sagt i situationen. Det er også derfor et af Neurocoachings fokuspunkter er at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem de forskellige hjernecentre.

Problemet forstærkes af, at de forskellige dele af hjernen har forskellige formål og interesser, primært enten fokus på vækst eller fokus på beskyttelse.

b. Vores tænkende hjerne er vores største velsignelse – og vores største forbandelse

Hos os mennesker kan vores tænkende hjerne sætte stressmekanismen i gang, som egentlig primært er beregnet til situationer, hvor vi vil æde nogen eller nogen vil æde os 5). Men hvis du husker tilbage på sidste gang, du selv var stresset…. et godt gæt er, at du ikke havde nogen kødædende væsner i hælene…..

En zebra har præcis samme stressmekanisme som os mennesker, men den kan kun tænde, når f.eks. en løve er i hælene på den. Og bliver den ikke spist, falder stressniveauet efter en halv time igen til normalen. Den er ikke i stand til at tænke “Sidder mine striber nu rigtigt?” eller “Puha – jeg kan slet ikke nå at spise alt det græs i dag”.

Vi mennesker kan derimod stresse os selv 24/7 – og det er livsfarligt 5+9) Derfor hedder en af de mest berømte bøger indenfor stressforskningen da også “Hvorfor zebraer ikke får mavesår” 5)

3. STRESS GRUNDLÆGGES I DEN TIDLIGE BARNDOM

Eric Kandel, der fik Nobelprisen i medicin i 2000 for sit arbejde med hvordan hukommelse dannes på celle- og molekyleplan, sagde “Vi er dem, vi er, pga det vi har lært, og det vi husker” 6) Og helt grundlæggende gør to hukommelsesspor og fejlkonklusioner i den tidlige barndom, at vores indre alarmsystem bliver overfølsomt. Det er “Jeg er ikke god nok” og “Verden er farlig”.

Det skyldes typisk små misforståelser mellem os som små børn og vores forældre. Og her ligger djævlen ofte i detaljen! Og de sætter sig som sandheder i den ikke-sproglige del af hjernen, vi normalt ikke har bevidst adgang til 1+3).

Vi har selv hos vores klienter identificeret en top-5 af disse ubevidste mønstre, som sætter alarmsyste met i gang. Måske kan du genkende nogen af dem hos stressede mennesker omkring dig:

1. Forvrænget selvbillede (“Jeg er ikke god nok”)

2. Offerrollen (“Det er synd for mig, og jeg er magtesløs”)

3. Urealistiske krav til sig selv (“Jeg SKAL, men jeg kan ikke…”)

4. Hård ved sig selv (“Nu gjorde jeg det sørme igen!!”)

5. Negativt fokus ( “ALT er noget møg” eller “ALLE er imod mig”)

4. STRESS HOBER SIG OP

Vores stressmekanisme fungerere efter en såkaldet tærskelværdi – lidt ligesom kviksølvniveauet i kroppen. Vi kan tåle en del stress, men pludselig er der dråben, der får “stressglasset” til at flyde over.

Og den klassiske fejl hos behandlere (som I gerne skulle undgå) er, at de kun tager fat i dråben (f.eks. et aktuelt arbejdspres) i stedet for det, der virkelig fylder i glasset, nemlig de dybe mønstre og traumer fra barndommen. Og så flyder glasset jo lynhurtigt over igen, indtil de lander hos os.

Vi har oplevet patienter, hvor glasset først flød over, da de var i 60-erne, mens det virkelige problem lå i 0-6-års-alderen

1) Professor Martin Korte “Wir sind Gedächtnis”, Deutsche Verlags-Anstalt 2017

2) Professor Bruce Lipton-foredrag. “Biology of Belief” https://www.youtube.com/watch?v=jjj0xVM4x1I

3) Susan Hart “Den Følsomme Hjerne”, Hans Reitzels Forlag 2009

4) Professor Robert Sapolsky “Lectures on Human Behavioural Biology” –” 14. Limbic system”. https://www.youtube.com/watch?v=NNnIGh9g6fA&list=PL150326949691B199

5) Professor Robert Sapolsky “Why Zebras don’t get Ulcers”, Henry Holt and Company, 2004

6) Nobelpristager i medicin, Eric Kandel. “In Search of Memory”, W.W.Norton & Company, 2007

7) Jonathan Schaefer & Aaron, pp. 70-73 Geist und Gehirn 02/2018, Spektrum Verlag

8) Herbert Benson, associate professor, Harvard Medical School, til DR: https://www.youtube.com/watch?v=2yICdtUmGGg

9) Nobelpristager Elizabeth Blackburn, Elissa Epel “Accelerated telomere shortening in response to life stress”

http://www.pnas.org/content/101/49/17312

SPECIALER

BØRN OG UNGE

PAR

SPORT

ERHVERV

PERSONDATA

STRESSPANELET – EKSTRA INFORMATION

VI FLYTTER VORES KUNDER FRA DEPRESSION TIL TRIVSEL PÅ 1 MÅNED