FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

Her er en god klientfeedback, der ikke bare fortæller om resultaterne af neurocoaching. Den fortæller også om den træningsindsats, du skal levere for at opnå resultaterne.

feedback

Case :

Flemming (navnet er ændret) var selvstændig, men hans angst hæmmede ham i alvorlig grad både privat og professionelt. Som så ofte ved angst viste der sig at lægge et forkert selvbillede bag, der var opstået i barndommen, men som var blevet forstærket gennem flere traumatiske hændelser i voksenlivet.

Vi gik systematisk til værks, korrigerede selvbilledet og begyndte at afmontere traumer og de uhensigtsmæssige mønstre fra barndommen et for et. Heldigvis viste det sig, at kun nogle af traumerne var afgørende, så de fleste af dem kunne vi afmontere meget hurtigt.

Neurocoaching er en træning af hjernen. Derfor er vedholdenhed, engagement og en åben indstilling ligesom ved al anden træning det allervigtigste for at komme hurtigt i mål – og Flemming ydede en virkelig dedikeret indsats. Den indsats kan han også takke for, at han på de 3 sessioner ( 12,5 timer) flyttede sig fra 28 til 99% af sit mål. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede han sig sig i processen fra 44 til 72. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit.

Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider

WHO-5-sundhedsstyrelsen-11

I processen fik vi også flettet forskellige salgsteknikker ind, og sammen med den øgede energi, som processen gav ham, kunne han allerede i processen øge sin omsætning i firmaet.

 

Her er Flemmings egen feedback:

“Jeg opsøgte Dansk Center for Neurocoaching for at få hjælp med mit selvværd og angst I slutningen af oktober. Hvis I ligesom mig efterhånden har prøvet en hel del uden den store succes, så kan i vel også nikke genkendende til en smule skepsis, når man skal i gang med endnu et forsøg på at skabe sig en bedre tilværelse. Jeg var i hvert fald skeptisk, ikke på grund af Dansk Center for Neurocoaching, men mere på grund af alle de ting jeg havde brugt penge og kræfter på uden resultat.

 

Jeg blev dog meget hurtigt positiv allerede ved den første snak med dem. Jeg havde kontaktet Dansk center for Neurocoaching på mail og jeg blev herefter kontaktet af en af deres neurocoaches, og vi snakkede i næsten 1 time, og det var inden jeg overhovedet havde sagt ja til at forsætte. Allerede her blev jeg klar over, at jeg var kommet i gode og kyndige hænder. Der blev lagt en plan for, hvad der videre skulle ske, og jeg følte, at jeg allerede var på vej i den rigtige retning.
Jeg blev derefter ringet op at en medarbejder, som skulle hjælpe mig med at finde de ting i min fortid som kunne være årsag til min tilstand. Vi snakkede i over en time, om alt og ingen ting. Det var som om jeg bare havde hyggesnakket med en god ven om ting i min fortid. Jeg var dog godt klar over, at jeg skulle være åben og ærlig for at de kunne hjælpe mig bedst muligt ,og det var jeg også helt indstillet på.

 

Herefter skulle jeg have et Skype møde for første gang. Jeg var dog helt afslappet, da jeg kunne sidde hjemme i vante omgivelser og ikke skulle til at køre og være et fremmed sted, så det var allerede en super god start for mig.
Efter en lang snak havde jeg allerede fået nogle redskaber og øvelser jeg skulle benytte. Jeg fik det hele på mail sammen med nogle lydfiler, jeg skulle høre morgen og aften. Det fungerede bare super godt. Jeg kunne læse alt, hvad vi havde snakket om, og jeg kunne læse og gennemgå øvelserne igen og igen.

 

Jeg fik at vide, at det ikke var en magisk pille det her. Det er hårdt arbejde, og man skulle ville det, for det er kun en selv, der kan gøre noget ved det. Den havde jeg taget til mig og sagt til mig selv, at selvfølgelig er det kun mig, der kan gøre noget ved det, men nu har jeg jo også nogle konkrete redskaber at gå i gang med, så selvfølgelig vil jeg da bruge alt min energi på at få det bedre ellers er der jo ingen mening i at opsøge hjælp, for det er jo ikke gratis.
Jeg mærkede også hurtigt at der var ændringer i min adfærd og tankegang. Så jeg var ikke i tvivl om at det her var det rigtige for mig, og at det var vejen til den tilværelse, som jeg gerne vil have. Alt det jeg lærte var nemlig i forbindelse med mit firma. Men det var en personlig udvikling, der skulle til, for at jeg kunne få større succes med mig selv og mit firma.
Jeg er mere selvsikker nu og tager ikke det hele så personligt. Samtidig med at min angst er dæmpet kraftigt ,og det er mig, der er i kontrol nu. Jeg bruger de redskaber jeg har fået flere gange om dagen, og det er efterhånden blevet en vane og en automatik. Der er nogle gange, når det er slemt, at jeg lige skal koncentrere mig en ekstra gang og give mig god tid. Men der går længere og længere tid imellem og det bliver mindre og mindre.

 

Så jeg har på ca. 2 måneds tid opnået, hvad jeg ikke har kunnet opnå gennem snart 14 år. Dermed ikke sagt at det er overstået, nej det er stadig hårdt arbejde hverdag flere gange om dagen, men neurocoachene har givet mig redskaberne og indsigten til at skabe mig det liv, jeg har fortjent, og det er jeg dem evig taknemmelig for.

 

Jeg kan kun anbefale Dansk Center for Neurocoaching. Hvis du virkelig for alvor mener, at du vil ændre dit liv og vil yde det der skal til, så får du her redskaberne til at gøre det. GOD FORNØJELSE, du vil ikke fortryde det!”

 

 

MENU