7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

tag kontrollen tilbage 5

Gør dit temperament livet surt for dig og dem, du holder af?

Temperament skræmmer oftest de mennesker væk, som vi holder allermest af. Den neuropsykologiske definition på vrede og aggression er, at vi reagerer udad, når vi forhindres i at opnå et mål. Og ligesom alle andre følelser er vrede en vigtig del af vores følelsesregister. For uden vrede ville vi bare være nikkende, selvudslettende dørmåtter. Men som ved alle andre følelser giver både for lidt og for meget problemer.

Temperament er det pæne udtryk for, at du ikke kan styre din vrede og aggression – og kan optræde med alt lige fra jalousi til stress. Og følelsen bliver derfor det, vi kalder en paradoksfølelse: Dens hensigt er egentlig at sikre, at du kommer i mål med dine ting. Men i og med at den får dig til at gøre virkeligt dumme og impulsive ting og skræmmer dem omkring dig væk, så fjerner den dig faktisk fra dine mål – i hvert fald de mere overordnede mål. For det kan jo godt være, at du her og nu lige får ret, så de andre får ro, men på den lange bane risikerer du med din ukontrollable adfærd at miste alle de virkeligt vigtige ting i dit liv: Familie, job og venskaber.

 

temperament

 

Flugt-frys-kæmp

Aggression produceres ligesom angst i amygdala i pattedyrshjernen.Og begge følelser indgår da også i den primitive FFF-adfærd, som den gamle del af hjernen prøver at få dig med på, når du står overfor en opfattet trussel. FFF står for flee-freeze-fight, dvs. flygt, frys eller kæmp. Angst og aggression er altså begge reaktioner på ydre farer, men mens angsten mere går indad og primært får dig til at flygte eller fryse, er vrede mere udadreagerende og kamp-orienteret. Og det at kæmpe er da også supergodt, hvis en sabeltiger prøver at spise dig, eller din nabo skulle forvandle sig til en zombie, men i hverdagssituationer i denne del af verden fører aggression sjældent til noget positivt.

 

Vold, sex og testosteron

Den mandlige amygdala spiller udover ved angst og aggression også en rolle i den mandlige sexualitet. Her kan ligge en neurologisk årsag til, at nogle mænd kommer til at blande sex og vold sammen.

Mænd har ca. 16 gange mere testosteron i sig end kvinder. Det er dog en myte, at testosteron skaber aggression – i stedet forstærkertestosteronen allerede eksisterende mønstre af aggression. Undtagelsen er dog, hvis du tilfører testosteron kunstigt via f.eks. anabolske steroider – i så store mængder kan testosteronen give aggression i sig selv.

 

temperament

 

Kampen mellem 2 hjernecentre afgør din adfærd

Din vrede holdes ligesom dine andre følelser mere eller mindre succesfuldt i ave af dit præfrontale cortex forrest i hjernen – det er hjernens avancerede”direktørkontor”, som gør, at du kan adskille dig fra dyrene og tænke logisk og analytisk. Så om du ender med at lade dit temperament rende af med dig, eller om du kan håndtere udfordringer modent, afhænger af, hvilken del af din hjerne, der er stærkest: Er det den primitive amygdala i pattedyrshjernen eller det avancerede “direktørkontor” forrest i menneskehjernen.

Lider du af temperament, har du sikkert oplevet først at blive grebet af din vrede og handle uoverlagt – for bagefter at få dårlig samvittighed og måske endda blive lidt bange for dig selv. Det er en god illustration af, hvordan først amygdala har magten, men at magten så (forhåbentlig inden det er for sent) skifter over til det præfrontale cortex.

Og som du måske har bemærket, svækker både stress, alkohol, smerte og frustration dit præfrontale cortex, så din vrede får friere spil.

Målinger har vist, at ved mennesker med anti-social adfærd kan det avancerede, præfrontale cortex være op til 11% mindre end normalt. Samtidig er aktiviteten hos de mennesker mindre i denne, avancerede del af hjernen. Noget tyder altså på, at nogle skal træne mere end andre for at nå deres mål om at kunne styre deres aggressioner.

 

Projektion

En speciel form for vrede er, når du egentlig er vred på dig selv, men lader vreden gå ud over uskyldige. Det sker bl.a. ved projektion. Projektion er en forsvarsmekanisme i hjernen, der projicerer en uønsket egenskab inde i dig over på andre, så du “slipper” for den – lidt ligesom en projektor smider et billede fra projektoren over på en væg. Et godt eksempel er “road rage”, hvor du er kommet for sent ud af døren. Egentlig er du vred på dig selv over, at du ikke kom afsted i tide – men i stedet for at vende vreden indad, projicerer du den over på alle dem med blød hat, der kører alt, alt, alt for langsomt, nu du jo er sent på den.

 

Temperament kan godt være en forstærker af problemer

Vi oplever som neurocoaches tit, at vreden kun er en del af problemet, men at det underliggende problem er jalousi og selvværd. Undersøgelser viser da også, at i dyreriget er den største kilde til aggression, hvis ens adgang til reproduktion er i fare (typisk hannernes kamp om hunnerne). Her går vi selvfølgelig også ind og hjælper med at afmontere de i mønstre

 

Hvordan hjælper Neurocoaching dig

“Intet kommer af intet, undtagen lommeuld”, som Storm P. sagde. Så vi kigger på, hvor det aggressive mønster kommer fra. Oftest er det grundlagt i den tidlige barndom – enten fordi du har kopieret det fra en af dine forældre, eller fordi der i den tidlige periode er sket ting, der har fået dig til at tro, at verden er et farligt sted, hvor du er nødt til at kæmpe for at opnå noget. De mønstre hjælper vi dig naturligvis med at afmontere.

Som du måske har lagt mærke til, reagerer du ikke lige aggressivt overfor f.eks. din ægtefælle og din chef. Og her kan årsagen simpelthen være dårlig kommunikation i nogle sammenhænge. Så her lærer vi dig kommunikationsteknikker, så du stadig står op for dig selv, men på en voksen måde, som andre respekterer.

Vi mennesker har som det eneste dyr den egenskab, at vi kan træde ud af en følelse. Og den teknik lærer vi dig også – for på den måde svækker du i den konkrete situation amygdala og gør “direktørkontoret” i hjernen stærkere – så det igen er dig, der bestemmer.

 

Lider du under nogle i din omgangskreds, der har temperament?

Selvom vedkommende ikke selv kan se problemet – eller mangler viljen – kan vi give dig kraftfulde værktøjer, der både beskytter dig og din familie og sætter aggressoren eller mobbere til vægs.

Hvis du har et ubevidst mønster, som gør, at du igen og igen ender med at omgås mennesker, der er aggressive og måske endda farlige for dig, hjælper vi dig også med at afmontere det mønster.

Denne artikel bygger bl.a. på flg. bøger og foredrag:
Anders Gade “Hjerneprocesser”
Robert Sapolsky –” Lectures on Human Behavioral Biology”
Adrian Raine “Lecture on Neurobiology and Violence”

 

 

CASE:

Pigen, der lærte at kontrollere sin vrede

Marie (navnet er ændret)  kontaktede os, fordi hun så rødt, når hun blev presset. Eller som hun selv formulerede det: Hun kom til at hive maskingeværet frem =). Sessionen foregik over telefon.

Vi  identificerede allerførst den ansvarlige “Hjernefil”, og lavede den om, så den repræsenterede rummelighed i stedet.  Vi lærte Marie at afmontere den sociale arv, som temperamentet var – hun havde nemlig kopieret sin mor. Delen, der før fik hende til at se rødt, fik nu til opgave at få hende til at signalisere hendes grænser og sige fra tidligere og på en mere afdæmpet måde. Og endelig installerede hun med vores hjælp et varslingssystem i underbevidstheden, så hun vidste, når ”Maskingeværet” var på vej.

Feedback dagen efter 1. session:
”Jeg har allerede anvendt teknikkerne flere gange. Da min mand kom hjem og sagde noget irriterende, kiggede jeg et par sekunder væk fra ham og visualiserede rummelighed – og det virkede. Han bemærkede det og sagde ‘hov, hvad skete der lige der?’ Så var irritationen gået over, og vi fortsatte med at snakke.
I dag har jeg visualiseret de fire ressourcer, og det føles rart.”

Feedback 3 uger efter 1. session:
”Jeg kan se at jeg ikke har været vred en eneste gang siden vi havde den første session. Så det virker! Jeg har sagt ret klart fra, men uden at være overvældet af følelsen. Min mand og jeg havde en lang snak i går, hvor han var meget vred og ked af det, og jeg var god til at lytte til ham uden at gå i forsvar eller blive overvældet.”

Marie fortalte mig – ikke overraskende – i den afsluttende samtale, at hendes lille søn også havde ændret sig og var blevet mere kærlig. Endnu et godt eksempel på, at børn er spejl af deres forældre.

CASE:

STYR PÅ TEMPERAMENTET PÅ 2 SESSIONER
Jes (navnet er ændret) var ved første øjekast en succesfuld leder – skarp og med et glimt i øjet. Men han viste sig at have en svaghed, som var ved at ødelægge ikke bare hans eget liv men også livet for dem, som han holdt allermest af – temperament!

På trods af, at hun elskede ham, havde hans kæreste netop sagt stop pga. Jes’ voldsomme temperament. Og hans søn var begyndt at trække sig pga. den giftige stemning.

Jes var naturligvis dybt ulykkelig, da han kontaktede os, og var uforstående over for, hvorfor han som en intelligent mand ikke kunne styre sine reaktioner og sit temperament.

I vores snak kom vi ind på hans forældre, specielt på hans far. For Jes kunne ikke fordrage sin aggressive far, som havde slået ham, selv når Jes som barn havde gjort alt, han kunne, for ham. Og her er en af biologiens finurligheder: Selvom vi som børn sagtens kan se, at vores forældre har nogle forfærdelige træk, kommer vi i specielt 0-7-års-alderen til at kopiere dem alligevel – også temperament. Sådan er vores hjerne indrettet. Vi suger i den alder alt til os – og vi kan i den alder ikke skelne mellem, hvad der er godt, og hvad der er noget skrammel. Og vi tager det hele med ind i voksentilværelsen, hvor det sætter sig som små, uforklarlige mønstre udenfor vores bevidste kontrol.

Så vi lærte Jes en speciel neurocoaching-metode, så han kunne afmontere den sociale arv med temperament og få alle dele af sin hjerne (også amygdala i den ubevidste del af hjernen, som producerer vores temperament) til at erkende, at det mønster ikke havde noget med ham at gøre, men udelukkende havde noget med hans far at gøre.

Denne både bevidste og ubevidste erkendelse ændrede Jes’ liv. Og da hans kæreste også registrerede forvandlingen, besluttede de at købe hus – og også Jes’ forhold til sin søn blev normaliseret.

På de 2 sessioner behandling af temperament på i alt 9,5 timer flyttede Jes sig fra fra 0 til 85% af sit mål. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede han sig i processen fra 0 til 84. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider af denne rapport.

Her Jes’ egen feedback knap 3 år efter forløbet:

“Jeg har lært utrolig meget af dig, og jeg benytter stadig en masse af dine værktøjer til medarbejderne, og meget af min viden omkring hjernens kraft.
Jeg benytter og ynder også at bruge det til venner, familie og øvrige jeg støder på, da jeg brænder utrolig meget for området.
Jeg købte huset som du nævner og bor her stadig, og min kæreste og jeg holder stadig sammen.
Min jalousi, temperament og barndoms fobi er 100 % afklaret, og i dag er det mig som styrer mine følelser og ikke omvendt J
I fritiden træner jeg (anonymiseret) med stor succes, og jeg har i det hele taget fået langt bedre overskud og livsglæde.”

DK - 8543 Hornslet/Århus |(+45) 7027 6100 | mail@neurocoaching.dk
angst

VIL DU VÆRE KLOGERE PÅ DIN HJERNE?

Så tilmeld dig vores artikler. Så får du ganske gratis den nyeste viden samt mentalteknikker, du kan bruge i hverdagen .

Dine data bliver ikke delt med andre - og du kan altid framelde dig igen.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

DECEMBER: Virker Woodoo på dig?

 

 

(Husk at bekræfte din tilmeldning  i din mailboks )

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!