7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

tag kontrollen tilbage 5

Ulykkelig kærlighed

Ulykkelig kærlighed er en variant af sorg, dvs. følelsen af at have mistet noget værdifuldt. Problemet er desværre overset, selvom det kan føre til alt lige fra misbrug til selvmord.  Ligesom ved al anden sorg er det evolutionære formål med ulykkelig kærlighed, at vi passer ekstra godt på vores partner for at undgå den ubehagelige, ulykkelige kærlighed. Men nogle gange sker der fejl i vores system, og sorgen og den ulykkelige kærlighed bliver så voldsom, at den er skadelig for både vores trivsel og vores helbred – og indirekte også rammer dem omkring os.

Når vi oplever ulykkelig kærlighed, opbygger vi typisk et glansbillede af eksen og glemmer alle de negative ting ved ham eller hende. På den måde kommer vi til at forstærke den smertefulde følelse af at have mistet noget værdifuldt.

ulykkelig kærlighed

Som ved al anden sorg bliver ulykkelig kærlighed også først et problem, når vi tager bruddet personligt, dvs. når vi betragter bruddet som om, vi har mistet os selv i stedet for bare at have mistet et objekt.

Der er i princippet to måder, vi mennesker håndterer brud på. De har at gøre med de overbevisninger, vi danner om bruddet – de briller vi så at sige ser bruddet igennem.

Ser vi bruddet gennem positive briller danner vi en positiv overbevisning om os selv, der hedder: ”Jeg er stadig god nok”. Og vi danner en positiv overbevisning om vores omverden ”Der er masser af spændende, potentielle partnere”. Og endelig en positiv overbevisning, om fremtiden: ”Det giver mig lejligheden til at finde en ny og mere spændende partner”. Ser vi bruddet på den måde, er vi hurtigt videre.

De kunder, vi møder, er dog (på det ubevidste plan) kommet til at danne nogle helt andre og negative konklusioner om sig selv, deres omverden og deres fremtid: ”Jeg er ikke god nok”, ”Jeg kan ikke mere stole på mænd /kvinder” og ”Jeg kommer til at dø gammel og ensom”. Og det giver ulykkelig kærlighed.

ulykkelig kærlighed

Om vi ser bruddet gennem de positive briller eller de negative briller har typisk noget med vores eget selvbillede at gøre – og vores selvbillede dannes overvejende i de første 7 år af vores liv. Så her tjekker vi også efter, om dit selvbillede er i orden. For hvis du ikke får styr på det, vil du generelt have problemer med at håndtere de slag, som livet nu engang giver.

Så hvis du henvender dig med ulykkelig kærlighed, anvender vi typisk en 5-trins strategi

1. Vi tjekker, om bruddet er endeligt. Hvis bruddet bare skyldes dårlig kommunikation, men der stadig er kærlighed, hjælper vi dig med en strategi til at få eksen tilbage.
2. Er bruddet endeligt, hjælper vi dig med at ødelægge glansbilledet af din eks, så du bliver ligeglad med bruddet og mister din ulykkelige kærlighed.
3. Kom bruddet bag på dig, og er du et stort spørgsmålstegn, lærer vi dig at læse din eks´ tanker, så du får noget vigtig læring med – og får svaret på, om bruddet er endeligt.
4. Vi hjælper dig med at få styr på dit selvbillede, så du bliver robust overfor brud og tab – og så du kan placere din lykke i dine egne hænder i stedet for at være afhængig af andre. Det gør dig også mere robust i forhold til ulykkelig kærlighed fremadrettet.
5. Og endelig hjælper vi dig med strategier til at finde en ny og bedre partner. Her hjælper vi dig med ubevidst kommunikation og den nyeste viden om, hvordan vi som mennesker tiltrækker hinanden.

 

 

FRA ULYKKELIG KÆRLIGHED TIL SELVSIKKER, VELTALENDE OG UIMODSTÅELIG

Udadtil virkede Emil (navnet er ændret) som selvsikkerheden selv: God stil og godt job. Men indvendig var han væltet. Kæresten havde pakket sine ting og var flyttet. Huset skulle sælges. Sorgen var overvældende.

I processen fandt Emil ud af, at han faktisk hele sit liv slet ikke selv havde været opmærksom på sit eget værd: Han havde bare føjet sin kæreste og slet ikke udnyttet sit potentiale på arbejde. Han var kommet til at sætte både kæresten, sin chef og sine kunder op på en piedestal, fordi han ikke så sig selv realistisk. Årsagerne lå – som de jo oftest gør – i en barndom, hvor han ikke havde følt sig anerkendt på den måde, han på det tidspunkt havde brug for det.

Det fik vi ændret, og allerede efter første session begyndte han at føle sig overlegen i forhold til sin ekskæreste. Og efter første aften i byen, hvor han udstyret med sit nye selvværd (og nogle af vores kommunikationsteknikker) opdagede, hvor ombejlet han var, så var ekskæresten helt fortid. Også da hun efter et par uger tilbød at komme tilbage.

Derfra gik det kun én vej. Hans salgsresultater boomede – og som han selv skrev en uge efter 3. og sidste session: “Det har aldrig været så nemt før. De teknikker jeg har fået af jer virker hver gang. Jeg er selvsikker, veltalende og åbenbart uimodståelig. ? folk mærker mit kraftfelt (et neurocoaching-redskab) så snart jeg aktiverer det, det er SÅ tydeligt. Derudover har jeg lige fået en lønforhøjelse på 5000 kr pr måned fordi jeg sælger mere end nogensinde før. Det her, er de bedste penge jeg nogensinde har brugt”.

På de tre sessioner (12,5 timer) flyttede Emil sig fra 13% til 100% af sit mål om at tro på sig selv uanset hvad. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede han sig sig i processen fra 28 til 100! Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen her.

En af årsagerne til, at Emil præsterede så flot, som han gjorde, var at han forstod essensen af neurocoaching: At der ikke findes nogen magisk pille, men at hjernen med en målrettet indsats kan trænes til næsten hvad som helst. Emil er et godt eksempel på, hvor langt man kan nå med vedholdenhed og ihærdighed i stedet for at sætte sig selv i offerrollen. Emil holdt konsekvent sine aftaler og lavede konsekvent de aftalte øvelser – så han fortjente i vores optik sine resultater selv.

3 måneder efter sidste session sendte Emil flg. feedback:
“Jeg er så sindssyg glad for jeg har været det her forløb igennem hos jer. Hvor er det bare en fed følelse at stå op hver dag og selv vælge hvordan mit humør skal være. Jeg nyder det hver dag! Det er helt vildt så anderledes en person jeg er nu, og hvordan folk ser mig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende både hos pigerne og kunderne. Det er så nemt? ? Jeg har sagt det før, men I får den lige igen. I er geniale.”

CASE:

FRA SELVUDSLETTENDE TIL SELVVÆRD

Casen med Sofie (navnet er ændret) er den klassiske historie om den både kønne og intelligente pige, som bare ikke troede på sig selv. Vi fandt nogle mønstre fra hendes barndom, specielt i forholdet til forældrene, der havde gjort, at hun i den vigtige 0-7-års-alder ikke havde kunnet udvikle det vigtige selvværd. Og det havde som voksen givet hende en følelse af utryghed og et helt skævt selvbillede, som gjorde, at hun konstant følte angst for at blive forladt, hvis hun mødte en fyr, hun kunne lide. Og en voldsom overreaktion og ulykkelig kærlighed, når der så skete et brud. Hun fandt sig også i alt for meget bare for at undgå at blive forladt.
Så det første, vi gjorde, var sammen at genskabe hendes selvværd på både det bevidste og ubevidste plan, så hun kunne begynde at se sig selv realistisk og erkende sit eget værd – og sige fra. Vi afmonterede derefter de negative mønstre fra både barndommen og fra hendes parforhold, så hendes indre alarmsystem kunne falde til ro. Og endelig fik hun også en række lavpraktiske øvelser, som understøttede processen og hjalp hende af med den sidste rest af ulykkelig kærlighed.

Hun løftede sig i processen fra 35% til 95% af at føle sig god nok. Hun fik fokus på sine egne behov i stedet for andres behov. Og hun blev bedre til at håndtere kritik, tage imod ros – og også rose sig selv.

På den internationale WHO-skala, der kører fra 0-100 løftede hun sig fra 12 til 72 (35 er depressionsgrænsen – 68 er det danske gennemsnit). Læs mere om WHO-målemetoden på de 3 sidste sider af

http://interactivepdf.uniflip.com/2/11265/304375/pub/)
Her er Sofies egen feedback
“Jeg har altid haft meget svært ved at miste personer i mit liv og især kærester. Jeg havde lige mødt en ny fyr, som pludselig ændrede sig fra at være kærlig til at være meget reserveret. Jeg var helt fortvivlet og tænkte, at det måtte være fordi, der var noget galt med mig og jeg ville så gerne have, at han skulle kunne lide mig. Jeg følte slet ikke at jeg kunne være i min krop og den i forfærdelige følelse, det var for mig at føle mig afvist. Tilfældigvis faldt jeg over denne hjemmeside, da jeg sad og søgte på nettet for at finde nogen eller noget, der kunne hjælpe mig. Det skal siges at jeg har gået hos både psykologer, psykoterapeuter og prøvet hypnose. Men intet har hjulpet mig i længden – før jeg prøvede neurocoaching.

Allerede fra første kontakt følte jeg at nu havde jeg fundet nogen, der kunne hjælpe mig. Den første var så imødekommende og forstående og sagde at selvfølgelig kunne jeg hjælpes. Jeg fik en tid, og det blev begyndelsen til en meget positiv udvikling for mig. Jeg blev mødt med forståelse og intet var for dumt eller fjollet. Vi kom virkelig i dybden med mit problem, som mest af alt handlede om dårligt selvværd. De værktøjer og lydfiler som jeg har fået med mig, kan jeg til stadighed bruge, hvis jeg lige har brug for en påmindelse om, hvor langt jeg har flyttet mig. Neurocaoahing har virkelig ændret mit liv til det bedre og jeg ved nu, at jeg er god nok, som jeg er. Mange hilsner Sofie”

Case :

Lars (navnet er ændret) var en meget sympatisk mand med en pæn arbejdskarriere, men han kom til os efter en hård og ufrivillig skilsmisse, hvor konen havde sagt stop. Han havde som så mange andre fokuseret på familien i mange år, så hans oprindelige netværk var langsomt forsvundet. Og dem, der var tilbage var ved at være lidt trætte af at høre om ulykkelig kærlighed. Så ensomheden, sorgen og angsten fyldte.

Vi fandt sammen ud af, at der var nogle faktorer i Lars’ barndom, der gjorde ham specielt sårbar over for de slag, livet nu engang giver. Dem bearbejdede vi, så han kunne begynde at se sig selv og sine ressourcer realistisk – og håndtere tilbageslag bedre.

Han lærte også at kunne kommunikere med den del af hjernen, der gav ham ulykkelig kærlighed. Den ville egentlig bare gøre ham glad ved at få ham til at opsøge eksen igen, men Lars fik den i stedet til at hjælpe ham med at blive glad på en mere effektiv måde.

Vi ændrede også hans overbevisning om, at han havde mistet noget værdifuldt i ekskonen. Den negative overbevisning lå som et billede i hans ubevidste. Det er meget normalt ved ulykkelig kærlighed, at vi nærmest får en slags glansbillede i det ubevidste, hvor eksen fremstår helt og aldeles fantastisk. Så vi ændrede det fra et glansbillede til et skrækbillede – og det ændrede så også overbevisningen.

Endelig gennemgik vi en masse lavpraktiske redskaber til at finde en ny partner.

Med en god og samvittighedsfuld indsats fik han taget action på sine problemer et for et, han mødte en sød pige og fik sit overskud tilbage – faktisk til hans ekskones stigende frustration . Efter ca. halvanden måned var den ulykkelige kærlighed væk, han var helt ovenpå og var nu på ingen måde interesseret i ekskonen igen.

Han flyttede sig i processen fra 15 til 95% af sit mål om at hvile i sig selv. Vi brugte 20,75 timer fordelt på 6 sessioner, da det var to særdeles tunge emner, både et forkert selvbillede og ulykkelig kærlighed. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede han sig sig i processen fra 48 til 92. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider af denne rapport.

I traditionel psykologi betragtes 2 år som det normale tidsrum til behandling af ulykkelig kærlighed – Lars gjorde det på halvanden måned!

 

Her Lars’ egen feedback:
”Min forvandling” :Jeg er meget glad for at have taget et aktivt valg og søgt hjælp hos Dansk Center for Neurocoaching efter min skilsmisse. Fik fra første session nogle værktøjer, som med en målrettet indsats har givet mig et resultat over al forventning. Det har været et fantastisk samarbejde med min coach, der stille og roligt, men utroligt effektivt, har nedbrudt mine dårlige overbevisninger. Jeg er på meget kort tid blevet forvandlet til et lykkeligt, meget udadvendt og socialt menneske, som ikke mindst hviler i sig selv -og det er på en måde som jeg aldrig har gjort før.

CASE:

FRA KNUST TIL LIGEGLAD

Tom (navnet er ændret) kontaktede mig, da han ikke kunne få sin eks ud af hovedet. Han havde endda selv gjort det forbi, men da hun så fik en ny kæreste, røg han ned i et hul.

Alle følelser og sanseoplevelser i vores liv er gemt i hjernebarken og kan med specielle teknikker findes frem. Så hvad du kan på et tidspunkt, kan du altid gentage. Så vi hjalp ham tilbage til situationen i fortiden, hvor han var træt af pigen – og vi lavede recepten på den følelse, så han kunne bruge den lige, når han havde brug for den. Sammen med en bearbejdning af hans selvbillede og en komplet ændring af den indre opfattelse af hans eks, fik det ham til på 4 sessioner (13 timer) at løfte sig fra 18 til 98% af sit mål om at føle sig god nok – og hans trivsel steg på den internationale WHO-skala fra 4 (depressionsgrænsen er 35) til 76, dvs. over det danske gennemsnit

DK - 8543 Hornslet/Århus |(+45) 7027 6100 | mail@neurocoaching.dk
angst

VIL DU VÆRE KLOGERE PÅ DIN HJERNE?

Så tilmeld dig vores artikler. Så får du ganske gratis den nyeste viden samt mentalteknikker, du kan bruge i hverdagen .

Dine data bliver ikke delt med andre - og du kan altid framelde dig igen.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

DECEMBER: Virker Woodoo på dig?

 

 

(Husk at bekræfte din tilmeldning  i din mailboks )

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!