FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

ANOREXI

Dansk Center for Neurocoaching

ANOREXI OG SPISEVÆGRING

Spiseforstyrrelser som både bulimi og spisevægring anses desværre ofte for sygdomme i sig selv. Men forsøges de behandlet som sygdomme i sig selv, er de nærmest uløselige. Spisevægringerne er dog bare symptomer på dybereliggende problemer, der har rod langt tidligere i livet. Vi ignorerer derfor symptomerne og identificerer i stedet de dybereliggende problemer. Og når vi løsner op for dem, opløses spiseforstyrrelserne stort set af sig selv.

anorexi

ANOREXI

Anorexi er ligesom f.eks. OCD det, vi kalder sikkerhedsadfærd. Hvis din indre alarm er for følsom, så kan din stressmekanisme komme til at tænde for et lille actionprogram, der fortæller dig, at “Du må hellere gøre sådan og sådan (f.eks. lade være med at spise), for ellers sker der noget slemt“(f.eks. at ingen kan lide dig, at du ikke kan lide dig selv eller, at du ikke har kontrol). 
 
Derfor er fokus på maden ligegyldig i vores behandling af anorexi, medmindre du er i akut sundhedsfare. Maden er nemlig kun et ligegyldigt symptom. Det, det drejer sig om, er at få slukket for din indre alarm, så du ikke får de uhensigtsmæssige sikkerhedsimpulser.
 
Vi ser desværre ofte, at den megen fokus på mad i andre behandlingsformer har gjort problemet værre. Det siger sig selv, at konstant pres – og måske endda tvang – i sig selv kan være en voldsom stressfaktor.
 
Typisk tager et forløb hos os ca. 1-2 måneder. Er det dit barn eller en hjemmeboende ung, der har anorexi, så er det afgørende, at I som forældre er med i processen. Vi ser nemlig tit, at forældre med deres – forståelige – bekymring er kommet til at holde stressniveauet – og dermed anorexien – i live. Samtidig giver anorexien måske barnet eller den unge en masse omsorg og fokus, som en del af barnets hjerne ikke har lyst til at slippe igen.
 
Har du haft anorexi i mange år, kan spiseforstyrrelsen ligge som en dyb, indgroet vane, der skal aflæres. Men det tager vi stille og roligt, når vi sammen har fået slukket for din indre alarm, og det mentale er faldet på plads. Når vi har fået stoppet de sikkerhedsimpulser, der fodrer anorexien, bliver det meget nemmere at ændre selve vanen.

FEEDBACK FRA FORÆLDRENE TIL EN 12-ÅRIG PIGE MED ANOREXI

Dansk Center for Neurocoaching behandling af vores datters spiseforstyrrelse viste sig hurtigt at være det rigtige valg. Allerede efter første session var der meget tydelig ændring både i hendes person og hendes spisevaner. Hun vækkede os næste morgen og sagde, at hun var sulten. Det var ikke en sætning, vi havde hørt meget længe! Derefter gik det stødt og roligt fremad via deres samtaler over Skype og det udleverede hjemmearbejde. Hun fik mere og mere selvtillid og kom tilbage til normale spisevaner. I dag er hun tilbage i sit optimistiske og glade jeg og tackler problemer meget bedre end før. Helt sikkert er de redskaber, hun har fået gennem forløbet, noget hun får gavn af hele livet.
Vi kan kun på det varmeste anbefale Michael og Birgitte. De er seriøse, empatiske og særdeles veluddannede.

Anorexi

FRA ANOREXI TIL GLAD OG SUND

Sandra (navnet er ændret) på 15 ville gerne have hjælp til sin anorexi og bulimi.

Sandra flyttede sig på 3 sessioner (+ en forsession) fra 10% til 99% af sit mål om at elske sig selv. Allerede på 1. session løftede hun sig fra 10% til 64%.

Forløbet indebar både et individuelt forløb til Sandra og hjælp til familien. I alt 18,25 timer

Hun flyttede sig i processen fra 32 til 76 på den internationale trivselsskala WHO5, der går fra 0-100, og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen her: https://flipflashpages.uniflip.com/2/11265/378341/pub/html5.html#page/20

 

HER ER SANDRAS EGEN FEEDBACK:

”Min mor og jeg kontaktede Neurocoaching efter egentlig at skulle have været startet i behandling hos et andet center for spiseforstyrrelser. Men det valgte vi fra, da vi kun havde hørt dårligt om denne behandlingsform.

Valget blev derfor Neurocoaching, da vi egentligt kun havde hørt og læst godt om jeres resultater.

I dag er jeg kommet stærkere ud på den anden side, har fået mere selvværd og troen på mig selv igen. Og jeg spiser igen normalt

Det har givet mig viljestyrke – og jeg lærte, at man kan, hvad man sætter sig for, ved at gå i actionrollen fremfor at dyrke offerrollen.

Det stærkeste værktøj jeg fik med fra Neurocoaching og Pia var nok mentaliseringsøvelserne, hvor jeg skulle bruge min forestillingsevne (på den måde kan vi snyde hjernens angstcenter).

Mine venner og familie siger at jeg er blevet et mere glad menneske at være sammen med, og jeg ser nu også fysisk mere sund ud.

Hvis jeg skulle give et godt råd til andre med en spiseforstyrrelse, så tro mere på dig selv. Og giv både dig selv og Neurocoaching en chance – også selvom det bliver svært og ikke altid giver logisk mening.”

 


 

OG HER EN FEEDBACK FRA SANDRAS MOR:

“Jeg læste om Dansk Center For Neurocoaching på nettet. Faktisk ville jeg have valgt dem fra starten. Faldt for det med det samme og havde en god fornemmelse. Men pga. ventetid, så valgte jeg en psykolog, som jeg også fandt på nettet. Kom der 6 gange. Hun havde speciale indenfor spiseforstyrrelser. Hun var sød og venlig, og det gav måske lidt, men min datter havde fortsat meget svært ved at spise. Og havde det rigtig dårligt og svært, og forstod ikke hvorfor.

Vi havde også kontakt med lægen, hvor vi havde nogle samtaler. Hun var flink, men havde ingen kendskab til spiseforstyrrelser. Det var der ingen af de 5-7 læger, der havde i lægehuset. Jeg spurgte ellers til det. Vi fik efter lang tid også en tid på psykiatrisk afdeling for spiseforstyrrelser. Vi var til 2 møder, men de fokuserede kun på vægt og mad. Alt virkede koldt, upersonligt og tvangspræget fra deres side. Min datter var meget modvillig i forhold til deres måde at gøre tingene på. Og jeg havde en dårlig fornemmelse pga. den smule jeg vidste i forvejen, og en masse jeg havde undersøgt. Vi valgte at sige fra til deres behandling. Det var et stort sats, men vi er meget glade for det i dag.

Min datter vejede 41 kg på et tidspunkt og gik og besvimede og havde ingen kræfter. Hun ville ikke spise, kunne ikke gå i skole og mødtes ikke med nogen. Hun stoppede arbejde, var ked af det hele tiden og vidste ikke hvorfor m.m. Jeg kunne stort set ikke tale fornuftigt med hende i den periode – der var ingen kræfter til det.  Jeg begyndte at tvinge hende til at spise 5 gange om dagen i nogle måneder. Det var forfærdeligt for os begge. Så hun kunne leve og kunne få kræfter til at tænke igen, hvilket ville være nødvendigt for at arbejde med sig selv. Det var den mulighed – eller opgive og sende hende på sygehuset, når hun vejede så lidt, at de ville tage hende.

Hun kom op i vægt, og ville gerne selv have det godt nu. Jeg hjalp hende i gang med skole igen, vi var helt åbne og ærlige overfor skole og venner. Hun kom også i gang med arbejde igen – med støtte fra en god veninde.”

Vi måtte også have noget god professionel hjælp for at komme i mål. Min datter og jeg kontaktede sammen Dansk Center For Neurocoaching igen. Der var knap så lang ventetid denne gang. Så gik det stærkt fremad med hende, allerede fra første samtale. Jeg fik som mor også et par samtaler med DCFN, og det hjalp mig til at hjælpe hende bedre. I dag ca. 3-4 måneder efter hendes sidste session, har hun stadig en perfekt vægt på ca. 55-57 kg. Hun spiser, er glad, er sammen med sine venner osv. Hun er ikke tilbage til sit gamle jeg. Hun er meget mere glad og selvstændig nu, tør at sige fra bl.a. overfor venner og forældre. Hun spiser alt igen. Hun er en fantastisk teenager med alt, hvad det indebærer. Hver dag vokser hun og udvikler sig.

Jeg anbefaler DCFN til alle, børn, unge og voksne, der har noget, de skal have hjælp til at komme igennem. Små og store ting. DCFN er professionelle og samtidig menneskelige. Det er et forholdsvis kort forløb, men meget intenst. De er meget nemme at komme i kontakt med i forløbet, hvilket er et stort plus. Man er som forældre igennem et vågent mareridt i den svære periode, hvor ens barn lider, Og man prøver alt og vil gøre alt for sit barn. Men nogle gange famler man i blinde, fordi der mangler god og brugbar behandling gennem det etablerede system.  Her ved DCFN fik vi støtte, hjælp, og ikke mindst redskaber (som kan bruges hele livet). Det krævede bare, at vi selv tog ansvar og var indstillede på at arbejde for det. Kort sagt, ud af trekants-dramaet og ind i coachrollen som mor. Og min datter i actionrollen for sit eget liv.”

Fra anorexi til selvværd:

 

NU VÆLGER JEG AT FYLDE – OG JEG HAR FORTJENT DET!

Mai-Britt kontaktede os pga. sin OCD og anorexi. På 5 sessioner (19 timer) løftede hun sig fra 0% til 100% af sit mål om at tro og stole på sig selv uanset hvad. Og på den internationale WHO5-trivselsskala, der går fra 0-100 og hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit på 68, flyttede Mai-Britt sig også voldsomt – fra 20 til 92!

Mai-Britts historie giver et godt billede af, hvad anorexi er mentalt. Og den er også et godt billede på, hvor hurtigt man rent faktisk kan få bugt med anorexi ved at tage fat i årsagerne under anorexien i stedet for kun at behandle symptomerne.

 

Siden har hun valgt at gå på en høj-kaloriekur på op til 3500 kalorier pr. dag. Det har gjort, at hun i løbet af ca 4 måneder har taget 4 kilo på.

 

Her er Mai-Britts egen beretning, ca 2 uger efter sidste session:

 

OCD OG ANOREXI
Jeg er født og opvokset i en kernefamilie med masser af kærlighed omkring mig. Som 15 årig blev det hele meget svært. Jeg havde altid været en stille pige, med stort behov for at præstere og gøre alle omkring mig glade og tilfredse, men “glemte” nok mig selv i det hele. Da det hele blev for svært, forsøgte jeg at finde roen inde i mig selv ved at kontrollere min hverdag og min mad meget stramt. 

 Jeg udviklede anorexi og OCD, og de følgende 25 år tog det styringen over min hverdag og min glæde. Jeg følte mig forkert i min krop og mine tanker. Og jeg følte ikke, jeg havde fortjent livet og følte ikke, at jeg var god nok. Jeg mærkede konstant tankemylder og bekymringer og kunne ikke tage styringen over min tanker.

 

OCD’EN FYLDTE MERE OG MERE I MIN HVERDAG
Hver dag var der ting jeg skulle gøre, for at føle mig god nok. F.eks at gøre bestemte ting, bestemte antal gange. Eller at udføre de samme opgaver og ritualer hver dag på samme måde. Eller at nå alle de ting, der var på min dagsliste, uanset hvor udmattet og træt jeg måtte være.

Jeg skulle altid nå mere end alle andre for at føle mig god nok. Ritualerne og de gentagne, bestemte handlinger blev en stor del af min dag, for ellers opstod grimme tvangstanker om alt det forfærdelige, der ville ske min familie eller mig fordi jeg ikke var god nok.

 Når jeg gav efter for en tvangshandling opstod der bare en ny og en ny og en ny. OCD’en fyldte mere og mere i min hverdag og “stjal”al energi og overskud til, at være en del af virkeligheden. Konstante dialoger i mit hoved mellem det negative og den del af mig, der bare ønskede at tro på mig selv fyldte mig med ubehagelige følelser og dårlig samvittighed.

 

 

ANOREXIEN GAV MIG RO
Når jeg styrede maden og vægten flyttede jeg fokus fra tankerne om, ikke at være god nok – og målte mit værd på kroppen istedetfor. Og her oplevede jeg netop den kontrol, jeg ikke kunne få over mine tanker. Anorexien blev min måde at opnå balance mellem krop og sind – det var nemmere at håndtere kroppens sult end at håndtere de svære og ubehagelige tanker i mit hoved. Når jeg var sulten, tænkte hjernen ikke på andet end det, og jeg oplevede ro indeni.

 

 TANKERNE OM AT FORBLIVE LILLE FYLDTE ALT
Jeg målte også mit værd i det, jeg kunne præstere, det jeg kunne give til andre. Jeg følte, at jeg skulle gøre mig fortjent til at tage imod. Gøre mig fortjent og berettiget til overhovedet at eksistere. En følelse af, at “fylde for meget” i universet, at fylde for meget i andre menneskers nærvær.

Disse følelser gjorde, at det var nemmest og rarest for mig at fylde så lidt, fysisk, som muligt. Når jeg ikke fyldte meget, så opnåede jeg en følelse af at være ok, og at andre kunne acceptere mig. Ved at være “skrællet” helt i bund kunne jeg mærke mig selv – eller måske netop IKKE mærke mig selv?

Tankerne om, at forblive lille, fyldte alt indeni, og det var en konstant kamp at blive indenfor den vægtramme, jeg selv anså som acceptabel. Det fjernede fokus fra livet omkring mig – og årene gik, hvor jeg ikke tog al den glæde ind, som lå lige foran mig. Jeg begrænsede mig og “gemte” mig, fordi jeg ikke havde en følelse af at have fortjent det. Jeg husker, at jeg altid har følt mig lykkelig, men kun i det omfang, jeg selv tillod mig at tage det ind. Der lå en masse lige rundt omkring mig, som jeg valgte fra pga. angst og bekymring.

FORGÆVES BEHANDLING I 25 ÅR
Jeg har været tilknyttet psykologer, psykiater, psykiatrien, læger og forskellige alternative forløb i et forsøg på at finde “nøglen” til friheden inde i mig selv. Gennem 25 år følte jeg, at alle “brikkerne”, som samlet gør mig til den jeg er, var inde i mig, men at jeg manglede redskaberne til at få “puslespillet” lagt, så jeg kunne blive og være i mig selv.

EN NY STYRKE INDENI
Da jeg ved et tilfælde læste om Neurocoaching på nettet, følte jeg med det samme, at her var min nøgle til, at få samlet “puslespillet”. Og til endelig, at finde roen og styrken inde i mig selv.

Allerede efter min første samtale mærkede jeg en forandring og en ny styrke indeni. Jeg startede et forløb hos Pia og fik alle de redskaber, jeg havde søgt hele mit liv. Redskaber, som jeg selv kunne gå hjem og bruge, direkte i forhold til at tage styring og handle på de udfordringer, der havde styret migi 25 år. 

Jeg oplevede indsigt og forståelse af mig selv. Jeg oplevede, at jeg nu forstod mit handle- og reaktionsmønster – og bedst af alt, så oplevede jeg, at jeg nu havde redskaber til, at skabe den forandring, jeg ønskede i mit liv. At se mig selv som direktør i mit eget liv og at mærke, at det var mig selv, der kunne skabe handling – det gav mig tillid og tro på mig selv, som god nok. Det gav mig en følelse af, endelig at have fortjent – og endelig at have mulighed for, at gøre det, der var godt for mig. 

REDSKABERNE OG DAGBØGERNE GJORDE FORSKELLEN
Det har helt klart været redskaberne og dagbøgerne, der har gjort den store forskel. At arbejde med de følelser, der opstår og vende dem til positiv energi, frem for negativ, har hjulpet mig med at “rydde op” i det tankemylder, der havde boet i min hjerne og krop i mere end 25 år. Alt det jeg havde samlet op og båret på for andre*, kunne jeg nu slippe. Og dermed bruge mere tid og energi på, at gøre noget godt for mig selv og min familie.

For mig har det været en enormt spændende rejse at arbejde på Tidslinien** hvor jeg oplevede indsigt og forståelse for mine udfordringer langt tilbage i min barndom. Ved Pias, og Neurocoaching-redskabernes hjælp har jeg kunnet bevæge mig frem og tilbage på Tidslinien og har kunnet arbejde med alt det, der fyldte i min rygsæk. 

Det har været bevægende, spændende, hårdt og ikke mindst vigtigt, i forhold til, at vende tilbage til at være mig selv igen. 

JEG ER NU MIG SELV IGEN
Jeg er nu kommet 100% i mål, med at få samlet mit “puslespil” og med endelig, at finde en vej, der er god for mig. Jeg bruger mine redskaber hver dag og glæder mig over, at de følger mig resten af mit liv.

Jeg ved, at livet altid vil have “ups and downs” men nu finder jeg roen og tilliden i, at jeg kan være mig selv. Og i troen på, at uanset hvad så er det mig, der er direktøren i min hjerne. Og at uanset hvad, så er det mig, der tager styringen i mit liv. 

Det har både været det hårdeste og bedste, jeg har gjort for mig selv i hele mit liv. Det har ført mig tilbage, til at være mig selv igen!

Mine omgivelser fortæller mig, at det er blevet nemmere og mere afslappende at være sammen med mig, fordi jeg nu hviler meget mere i mig selv, og fordi jeg har meget mere ro over mig. Jeg deltager nu i flere sociale begivenheder, fordi min hjerne ikke er nær så meget på “overarbejde”, når jeg er sammen med andre mennesker. Jeg tror nu på, at jeg er god nok som den, jeg er, og at andre kan lide mig. Jeg stiller færre krav til mig selv i forhold til at gøre andre tilfredse og kan nu bedre holde fokus på mine egne behov! Jeg er bedre til at vælge fra og til i i forhold til det, som jeg mærker er godt for mig. For jeg føler nu, at jeg er noget værd – at jeg har fortjent.

 

OCD’EN
OCD’en er blevet betydelig mindre i min hverdag og jeg har sluppet tvangstankerne og tvangshandlingerne. Sniger de sig ubevidst ind i mit hoved, bruger jeg et af mine redskaber med det samme og “arbejder” dem væk – de får ikke lov at fylde længere! Det har gjort, at der er langt færre bekymringer og “dialoger” i mit hoved og derfor plads til at være i nuet. Mit forhold til mad, krop og vægt bevæger sig i den rigtige vej, og jeg har meget mere “plads” inde i mig. Min krop føles ikke længere som det fængsel,som  jeg har været gidsel i næsten hele mit liv.

 

NU VÆLGER JEG AT FYLDE
I dag kan jeg med stolthed sige, at jeg vælger at fylde! Jeg vil have det hele og ikke begrænse mig, fordi jeg ikke føler, jeg har fortjent. Jeg vil fylde i andres bevidsthed og vise dem, hvem jeg også er.

 Nu kan jeg adskille krop og følelser. Hvis jeg i dag mærker en følelse, ser jeg ikke længere mig selv som tyk. I stedet kan jeg handle på selve følelsen. Anorexien er afløst af en slags ligegyldighed med kroppen – jeg har ikke længere behov for konstant at vurdere den.

Jeg har fundet tilbage til min kerne, som har været gemt væk i mange år. Nu tillader jeg den, at blive en del af mig igen – og tillader, at den gerne må fylde. Det er skønt at føle, at den plads her i livet er min, og at jeg må fylde den ud med alt det, jeg vil, fordi jeg har fortjent det!

 Jeg føler nu, at jeg er mig selv, og at jeg nu kan indtage den plads, der er bestemt til mig – på alle planer!

 *  De fleste af vores mønstre har vi enten kopieret fra andre eller er blevet påført af andre gennem deres handlinger.

** Tidslinien er hjernens organisering af tid og hukommelse

 

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!