FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

BRUG HJERNEN BEDRE

Dansk Center for Neurocoaching

HVILKEN FORSKEL VILLE DET GØRE…

…hvis du kunne gå tilbage i hjernens hukommelse og ændre de ting i din fortid, som har givet dig de følelsesmæssige problemer, du har i dag?   Overskrive traumerne…lægge de negative tankemønstre tilbage, hvor  du samlede dem op?
 
Hvilken forskel ville det gøre, hvis du på få minutter kunne erstatte dine negative tanker med positive, så hele hjernen var med på den? Og hvilken forskel ville det gøre, hvis al den energi, din hjerne hidtil har brugt på stress, angst, depression, sorg ulykkelig kærlighed eller vrede, stod til din disposition – henimod de ting, du drømmer om her i livet?  
 
Og ikke mindst: Hvilken forskel ville alt det gøre for din familie? 
 
Så ovenstående er de teknikker, vi lærer dig. Forskningen viser, at vores gener ikke kan give hverken angst, stress, vrede, depression eller andre følelser – det kan kun dine erfaringer. Og de ligger som ren “software”, som du kan lære at ændre på. Ligesom du med den rigtige viden kan ændre i softwaren på en computer.

BRUG HJERNEN BEDRE…

Normalt har du kun bevidst kontrol over de 20% af hjernen, der sidder lige bag panden, og som vi i det daglige kalder for  “bevidstheden”. Men uden professionel hjælp har du meget lidt kontrol med de dele af hjernen, der giver dig angst, sorg, temperament, motivation, generthed, lavt selvværd, stress, jalousi osv. Og uden kontrol kører de ubevidste dele deres eget løb. Og da de ofte er ret primitive, kan det give nogle ret uheldige resultater.

TAG STYRINGEN

De seneste 25 års forskning indenfor cellebiologi og evolutionsbiologi har dokumenteret, at vi ikke bare er Karen, Klaus, Kristina eller Kurt med en masse slaveceller, men at vi faktisk hver især er et samfund af celler, der arbejder sammen. Og at vi i den sidste milliard år, siden de første encellede væsener begyndte at slå sig sammen, har udviklet os til komplicerede strukturer med i gennemsnit ca. 70.000 mia. celler.
Ligesom de forskellige dele af kroppen har de forskellige dele af hjernen også deres specialiserede opgaver – og engang imellem konflikter de. Det er derfor vi nogle gange føler os splittede mellem f.eks. det at nå vores mål (som styres af et område lige bag panden) og angsten for, hvad der kan ske (styres af vores angstcenter i den mere primitive pattedyrshjerne). Teknologien er nu så fremskreden, at forskerne endda kan registrere, hvordan forskellige dele af hjernen prøver at lukke munden på hinanden med en slags “hold-kæft”-kemikalier.

 

ALLE DELE VIL DIG DET KUN GODT

Men det helt afgørende er, at cellebiologien også har fastslået, at hver eneste celle og hvert eneste hjernecenter i dig kun vil dig det godt.  Ja, faktisk kun en ud af to ting: Enten føre dig fremad mod glæde og vækst – eller holde dig tilbage for at beskytte dig. Så selvom de måske kommer til at gøre tingene uhensigtsmæssigt ved f.eks. at give os unødig angst, har de alle en positiv intention. For de er en del af det samfund af celler, som vi hver især udgør. Med manglende styring kommer de bare nogle gange til at medføre lige det modsatte af intentionen. Et godt eksempel er angst for eksamen, der vil beskytte os mod et nederlag, men lige præcis giver os nederlaget, fordi angsten får os til at gå i sort. Eller jalousi, som vil beskytte os mod at miste vores kæreste, men som jo netop ofte gør, at vi mister kæresten, fordi han eller hun ikke kan holde vores jalousi ud

I det hele taget er alle vores følelser basalt set sunde og tjener til at beskytte os eller gøre os glade. Men alt i både kroppen og nervesystemer skal være i balance. Så lige som i så mange andre sammenhænge er for meget og for lidt noget skidt. For høj kropstemperatur er lige så farlig som for lav kropstemperatur. For lidt angst er lige så farlig som for meget angst. For meget temperament gør os uudholdelige – for lidt gør, at vi lader os træde på, osv. osv. Så der skal styring på – og vi skal sikre, at det naturligvis er dig, der sidder med styrepinden.

FORSKELLIGE SPROG

En stor del af vores problemer skyldes, at de forskellige dele af hjernen misforstår hinanden.
En af neurovidenskabens “godfathers”, Paul D. Maclean fandt i 1950’erne ud af, at hjernen er dannet i tre evolutionære spring: Reptilhjernen er ikke meget anderledes end hos en krokodille og er ca. 400 mio. år gammel. For ca. 200 mio. år siden blev vores forfædre pattedyr – og med levende unger havde de behov for et mere veludviklet følelsesregister. Derfor kom gradvist pattedyrshjernen til, der supplerede (ikke erstattede, men blev bygget ovenpå) reptilhjernen. Pattedyrshjernen kaldes også ”følehjernen” eller det limbiske system. Det sidste, voldsomme spring er sket indenfor de sidste 5-7 mio. år, hvor vi pga. mere protein- og næringsrig kost fik bygget den valnøddelignende struktur på, som vi kalder menneskehjernen (eller cortex), og som er bygget udenpå pattedyrshjernen og reptilhjernen.

Problemet med hjernedele, der er dannet i så forskellige epoker ligger i selve evolutionens natur: “Evolutionen er ikke en udskifter, men en hjemmefusker”, sagde allerede nobelpristager Francois Jacob.. Hvis vi skulle sammenligne de forskellige dele af hjernen med computere, udskifter evolutionen ikke den gamle computer med en ny – evolutionen sætter den nye computer til at korrigere det, den gamle computer gør. Så vores hjerne svarer til det at sætte en gammel commodore 64 fra 1980’erne og en windows-computer fra år 2000 til at arbejde sammen med en superavanceret kvantecomputer anno 2015. Og det giver helt naturligt nogle problemer med kommunikationen, for mens menneskehjernen i høj grad kommunikerer med ord, arbejder de øvrige dele af hjernen primært med billeder, fysiske fornemmelser og symboler.
Et klassisk eksempel på oversættelsesfejl mellem de forskellige dele af hjernen er, hvis vi pga. temperaturen oplever kuldegysninger. Det kan i følehjernen blive fejloversat til følelsen angst, der så igen får menneskehjernen til at lede efter noget at være bange for. Et andet klassisk eksempel er en lidt for følsom beskyttelsesmekanisme i følehjernen, der får enten reptilhjernen eller menneskehjernen til at gå i panik. Og endelig kan spekulationer i menneskehjernen få følehjernen og reptilhjernen til at udvikle stress, fordi tankerne kredser om noget farligt.  Så vi lærer dig at forstå disse dele af hjernen. Og vi lærer dig at udstede ordrer, så alle dele af hjernen forstår det.

SAMARBEJDE

Så mens stort set al psykologi og medicin drejer sig om at undertrykke de mere primitive strukturer, er fokus ved neurocoaching på samarbejde. Hvorfor bruge kræfter på at undertrykke kraftfulde beskyttelsesmekanismer, hvis du i stedet kan lære dem at beskytte dig på en god måde, f.eks. ved at give dig styrke og tro på dig selv. For du kan alligevel aldrig vinde over 80% af din hjerne! så for at bruge det gamle mundheld: “If you can’t beat them, join them” Så vi lærer dig det ”sprog”, som de gamle dele af hjernen bruger. For så kan du tolke den information, du får fra dem rigtigt. Og du kan udstede ordrer på en måde, så de forstår det.

4 SIMPLE PRINCIPPER FÅR DIG I MÅL

1. Vi tager fat i roden i stedet for symptomerne. Angst, depression og temperament er f.eks. ALTID symptomer. 2. Vi fokuserer på dine ressourcer fremfor på dine problemer. 3. Vi kører processen på 3 planer, så alle dele af hjernen forstår den. 4. Træning! Træning er grundlaget under hele hjernens evne til at forandre sig. Læs mere om de 4 principper her…  

DET HELE HÆNGER SAMMEN

Angst, stress, depression og selvværd hænger typisk tæt sammen. Har vi et forkert selvbillede, dvs. typisk et lavt selvværd, har vi bildt os ind, at vi mangler ressourcer, og vi kommer typisk til at se verden som mere farlig end den er – og det gør, at vores alarmsystem er mere følsomt, og at vi er mere sårbare overfor de slag, som livet nu engang giver. Så i stedet for at tage fat i symptomerne er kunsten som behandler at identificere de underliggende årsager og sætte ind der. Se mere i vores grafiske model.

SE DIN  HJERNE SOM EN VIRKSOMHED

En af de bedste måder at beskrive samarbejdet mellem de forskellige dele af hjernen på, er ved at sammenligne din hjerne med en virksomhed: DIG A/S. Brug hjernen bedre Du er selvfølgelig direktør i DIG A/S. Og man har faktisk fundet ud af, lige præcis hvor direktionslokalet sidder – det sidder nemlig allerforrest i hjernen. Det er den del af hjernen, som vi kalder bevidstheden. Og forestil dig, at du har en flok meget motiverede medarbejdere. Så langt, så godt. Problemet er bare, at du ikke rigtigt kan kommunikere med dem, fordi de taler et andet sprog. De vil gerne gøre det allerbedste de kan, men de forstår ikke, hvad du gerne vil. Og da de ikke forstår en disse af, hvad du ønsker, går de i gang med at løse deres opgave på den måde, de tror er den bedste. Og så giver de dig f.eks. angst med den positive hensigt at beskytte dig bedst muligt. Og de giver dig ulykkelig kærlighed, fordi de tror, at hvis bare du hiver fat i din eks, så bliver du glad. Og stress, det er bare en medarbejder, der banker på direktørens kontor og prøver at fortælle, at maskinrummet er ved at brænde sammen. Problemet er bare, at du ikke lytter. Du kommer til at misforstå signalerne som ubehag og sygdom. Og du lægger låg på med medicin, alkohol, sukker og anden “selvmedicinering” i stedet for bare at lytte og handle. Du kan sammenligne dine følelser med smerte – det er medarbejdernes måde at kommunikere på. Ligesom smerte vil fortælle dig, at du lige skal fjerne hånden fra den varme kogeplade, på samme måde vil angst f.eks. fortælle dig, at der er noget, den anser som farligt.

 


Neurocoaching går ud på, at du lærer at tale medarbejdernes sprog (som primært består af indre billeder, kropslige fornemmelser og symboler) – og at arbejde sammen med dine medarbejdere i stedet for at bekæmpe dem. Lytte til dem, og fortælle dem, hvordan de mere effektivt kan beskytte dig, gøre dig glad eller fortælle dig noget. Og du vil opdage, at de elsker, at du endelig begynder at lytte og handle. Er det så simpelt? Ja, det er så simpelt. Det er derfor, vi oftest på få uger kan skabe resultater der, hvor det traditionelle behandlersystem har givet op. Problemet er, at det for mange af os er en kolossal omvæltning at vende hele vores måde at bruge hjernen på. Der er SÅ meget vane i det. Det er lidt ligesom at vende en supertanker – og jo ældre vi er, jo mere fart er der kommet på supertankeren. Men vende supertankeren – det kan vi alle.   Få alle til at trække i samme retning Hvordan ville det være at bruge alle de ressourcer, som du har spildt på angst, stress og depression, på at nå dine mål? Har du haft angst, depression, stress eller lignende, så ved du, hvor mange kræfter, det koster at have det sådan. De kræfter lærer vi dig at bruge anderledes og mere hensigtsmæssigt. Du kan igen bruge virksomhedsmetaforen. Men du kan også sammenligne de forskellige dele af hjernen med slædehunde. De vil alle gerne være verdens bedste slædehunde, og de vil gerne allerhelst føre dig i mål. Problemet er, at en af dem mener, at målet ligger i den modsatte retning og derfor trækker bagud. Og en trækker måske til venstre eller højre. Så hvilken forskel ville det gøre, hvis al den kraft, der har holdt dig tilbage, fremover står til rådighed henimod dine mål? Her lærer vi dig at kommunikere med de neurale strukturer, så de forstår, hvilken vej, de skal trække. Den del af hjernen, der styrer vores følelser, er ca 200 mio. år ældre end vores bevidsthed, og derfor har den en helt anden måde at kommunikere på, men så snart du får det lært, får du en metode uden sidestykke til at styre og arbejde med dine følelser – og bruge dine ressourcer henimod dine bevidste mål.

 

GØR DIG FRI AF FORTIDEN

Alt, hvad der ligger af  “software” inde i os, er kommet gennem vores erfaringer, startende mens vi ligger i vores mors mave. “Softwaren” har vi enten kopieret fra andre, eller vi er blevet påført den . Pga. de specielle hjernebølger i 0-6-års-alderen kopierer vi specielt vores forældre – også dårlige ting som ængstelighed, dårligt selvværd, stress eller ukontrollabelt temperament. Og vi påføres også en masse ting, som vi reagerer på. Lige fra vores forældres måske manglende omsorg til deciderede traumer og chok. Vores erfaringer gør os med andre ord til dem, vi er. Og desværre lægger mange af disse erfaringer sig som “software” i den ikke-sproglige del af hjernen, så ikke engang almindelig psykologi kan få fat i dem. Her hjælper vi dig med moderne neuropsykologiske metoder med at overskrive de mønstre, der har holdt dig fanget. Og vi hjælper dig med at overskrive traumerne, så de mister deres kraft. Og vi gør det på en måde, så alle dele af din hjerne forstår det. Selvom det lyder som sjov, mener vi det faktisk alvorligt, når vi hævder, at det aldrig er for sent at få en lykkelig barndom. Vi kan også bruge dine erfaringer positivt. Alt hvad du har kunnet på et tidspunkt i dit liv, kan du med vores metoder altid gentage. Så har du været igennem en personlig eller sportslig krise, kan vi hjælpe dig tilbage til der, hvor du havde det allerbedst – og med en speciel teknik ”trække” den ressource op til nutiden.

BONUS FOR KROPPEN

Professor Herbert Benson fra Harvard Medical School har udtalt, at over 60% af samtlige lægebesøg er relaterede til stress. American Medical Association mener endda 70%.

Så det er ikke overraskende, at mange oplever et forbedret helbred som en sidegevinst ved neurocoaching. Først og fremmest som mere energi – men en gang imellem viser det sig også, at umiddelbart rent fysiske forhold som stærke smerter i kroppen, migræne eller piskesmæld, var psykisk betingede. Det er da også grundigt dokumenteret, både at traumer kan sætte sig fysisk, og at vores overbevisninger biologisk skaber en kemi, der går ind og påvirker den enkelte celle og dens sundhedstilstand. Det er også dokumenteret, at eliminering af stress giver stærkt forøgede ressourcer til immunforsvaret.

BONUS FOR FAMILIEN

Når du får det bedre, får familien det bedre. Stressniveauet falder automatisk. Og de andre familiemedlemmer behøver ikke længere bruge kræfter på at bekymre sig om dig. Og så er der børnene: Du vil i processen opdage, at en stor del af dine udfordringer skyldes familiemønstre, der ofte er flere generationer gamle. Og ligesom du har spejlet dine forældre, spejler dine børn dig – uanset hvad du gør. Uanset om det er positivt eller negativt. Og de spejler, hvad du gør – ikke hvad du siger. Forskningen viser, at problemer hos en forælder i gennemsnit går over i næste generation med halv kraft – enten som en spejling eller en reaktion. Så er du forælder, så se ikke bare din investering som en investering i dig selv men som en investering i de næste generationer. Og se dig selv som den generation, der sagde stop.

MENU