FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

STRESSMODELLEN

STRESSMODELLEN

DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL

 

SÅDAN HÆNGER DINE PROBLEMER SAMMEN

Modellen består af 7 dele.

Der er 3 biologiske årsager bag de fleste af alle vores mentale udfordringer og sygdomme. Det er hjernens opbygning, hukommelsen og stressmekanismen. Det er derfor også dem, vi primært kommer til at kigge på sammen.

Der er også to grupper af symptomer – men de er ikke så vigtige, som mange tror.  Det er dels følelser, der er gået amok – og så stressskader.

Og så er der to vigtige ting, der kan være med til at holde din indre alarm i ro: Robusthed og actionrollen.

 

stressmodellen

 

DE 3 HOVEDELEMENTER, DER STYRER DIN INDRE ALARM

 

1.HJERNENS OPBYGNING 

 

1a. De forskelige dele af hjernen har forskellige interesser
Hjernen er biologisk set en organisation. Alle dele af hjernen vil enten føre os frem mod vækst og glæde eller beskytte os. Altså enten træde på speederen eller bremsen. Og de forskellige særinteresser giver desværre en række interessekonflikter, der tænder for stressmekanismen.

Ex: En del af dig vil gerne både nå karriere, børn, sport og frivilligt arbejde i 2 lokale gymnastikforeninger. En anden del prøver at stoppe dig for at beskytte dig. Den konflikt mellem ”Jeg skal” og ”Jeg kan ikke” sætter stressmekanismen i gang.

 

1b. De forskelige dele af hjernen har forskellige ”sprog”
Fordi evolutionen hele tiden har lagt nyt ovenpå i stedet for at forandre, er resultatet 3 hjernedele, der kommunikerer forskelligt (hhv. med sprog, billeder og kropslige fornemmelser ). Og det giver misforståelser, der risikerer at tænde for din stressmekanisme.

Ex: Selvom du bevidst med din menneskeehjerne ved, at det er ganske ufarligt at stille dig op og holde en tale på din arbejdsplads, er dit angstcenter i pattedyrshjernen overbevist om, at det er megafarligt. Og den  forstår ikke dine beroligende ord, fordi den kun forstår billeder og symboler. Den misforståelse sætter gang i stressmekanismen.

 

stresmodellen

 

 

2.
HUKOMMELSEN
Der er 3 typer af information, der gør dig til den, du er: Dine gener, din epigenetik (dvs. hvilke gener, der er hhv. tændte og slukkede). Og så din hukommelse. I nervesystemet er det primært din hukommelse, der er det vigtige. Der er specielt 2 negative stykker hukommelse, der kan trigge din inde alarm: Det er negative tankemønstre og traumer.

 

stressmodellen

 

2a. Negative tankemønstre

De negative overbevisninger, du enten kopierer eller påføres, sætter sig – specielt i 0-6-års-alderen – som negative mønstre, der tænder for din stressmekanismen. Klassiske, negative mønstre er lavt selvværd, store krav til dig selv, at du er hård ved os selv, at du tager hensyn til andre før dig selv, og at du har fokus på det negative. De negative mønstre giver dig et forvrænget billede af dig selv  og verden – og tænder for stressmekanismen.

Ex: Hvis din mor har været meget angst for alting, kan du som lille have kopieret hende ud fra devisen ”Hvad mor gør, må jo være rigtigt”. Også det, at du som barn kun fik ros, når du gjorde noget rigtigt, kan have sat sig i dig som en overbevisning om, at du kun er god nok, hvis du præsterer. begge ting sætter gang i stressmekanismen.

 

2b. Traumer

Når du oplever noget, der udløser en stærk følelsesmæssig reaktion, danner du et traume. Traumets formål er at beskytte dig mod igen at komme i samme situation. Problemet er, at traumet omfatter alle dele af den oprindelige situation – også de ufarlige dele. Det giver dig et forvrænget billede af din omverden – og det sætter gang i stressmekanismen.

Ex: Da du som lille ganske kort uventet fik hovedet under vand, dannede du et trame, der siden da har gjort dig bange for vand – selv i brusebadet. Så hver gang du tænker på vand, sætter du gang i stressmekanismen.

 

stressmodellen

 

3. STRESSMEKANISMEN

Stressmekanismen er beregnet til at mobilisere alle din ressourcer til enten flugt eller kamp, hvis nogen vil spise dig. Det er stort set samme mekanisme som i alle andre pattedyr.

stressmekanismen

 

Desværre er der sket det i evolutionen, at du som menneske med din store, tænkende hjernerogså kan sætte stressmekanismen i gang bare med dine tanker . Og lige så vigtig stressmekanismen er for din overlevelse, når du har en sulten løve i hælene, lige så farlig og ødelæggende er stressmekanismen for hele dit system, hvis specielt stresshormonet kortisol får lov at flyde uhindret over længere tid.

Ex: Du stresser over maden juleaften, selvom du kun er omgivet af mennesker, der holder af dig. Og selvom den nærmeste løve er godt buret inde i Københavns Zoo.

 

stressmodellen

 

TO FAKTORER KAN HOLDE DIN INDRE ALARM I RO

1. DIN ROBUSTHED
Din robusthed dannes primært i 0-6-årsalderen og består af de 2 grundkonklusioner, som udgør de briller, du ser dig selv og din omverden gennem resten af livet: 

           føler du dig god nok eller ej uanset hvad (selvværd)?

           oplever du verden som et grundlæggende trygt sted eller et grundlæggende farligt sted?

 

stressmodellen

 

For at sikre din robusthed, hjælper vi dig som Neurocoaches med at danne positive grundkonklusioner om dig selv og din omverden, så  alle de 3 hoveddele af hjernen forstår dem. For så holder de  din stressmekanisme i ro.

 

2. Actionrollen
Det ser ud til at være ekstremt afgørende for din sundhed, om du vælger offerrollen eller actionrollen. Ved at vælge at handle – f.eks. ved at bruge dine Neurocoaching-værktøjer – beroliger du dit system. For så ved det, at du har styr på tingene – og behøver ikke tænde for alamen.

I Neurocoaching-processen tager du action med din daglige træningsindsats. Og vi holder dig fast i actionrollen efter devisen ”Det er ligegyldigt, hvordan du har det – det intereressante er, hvad du gør ved det.”

stressmodellen

 

3 SLAGS SYMPTOMER

Årsagen til, at det traditionelle behandlerssystem har så store problemer med behandlingen af psykiske lidelser, er, at de falder i ”symptom-fælden”. For selv hvis det lykkes dem at lappe på et symptom, er det en lige så kortfristet fornøjelse, som hvis du plukker blomsten af en mælkebøtte, men ikke gør noget ved rodnettet.  Måske oplever du kun den ene symptomgruppe – måske oplever du begge

stressmodellen

1. FØRSTE GRUPPE AF SYMPTOMER: SELVE STRESSSYMPTOMERNE
Du er sjældent i tvivl om det, når din indre alarm er i gang længere tid end den halve til hele time, den er beregnet til at være tændt ad gangen. Du har svært ved at koncentrere dig, hjertet banker derudad, samtidig med at du mangler energi  – og det føles bare generelt ubehageligt. Søvnen er dårlig – hvis du da overhovedet kan falde i søvn. Og har du ladet alarmen være alt tændt for længe, oplever du måske endda  svimmelhed eller en uvirkelighedsfølelse.

2. ANDEN GRUPPE AF SYMPTOMER: NÅR DINE FØLELSER GÅR AMOK

  1. Angst, sikkerhedstanker- og handlinger, vrede og sorg er alle vigtige actionprogrammer, der sikrer, at du tager action, når du skal (se artiklen om stressmekanismen som husalarm). Men kommer de ud af balance, bliver de til sygelig angst, OCD, tvangstanker, temperament og kompliceret, langvarig sorg. Og så forværrer de dine problemer.

De er dog kun symptomer på, at din stressmekanisme er for følsom – og er derfor ikke så vigtige i sig selv. Mange af dem forsvinder derfor automatisk, når du får styr på årsagerne, nemlig samarbejdet i hjerne og de negative traumer og mønstre. Og når du igen er robust og vælger actionrollen.

 

3. TREDIE GRUPPE AF SYMPTOMER: SKADER PGA. LANGVARIG STRESS
Går du i længere tid rundt med kronisk stress, svarer det til at køre bilen i det røde felt. Du kan holde til det noget tid, men så begynder tingene at gå i stykker

Udsætter du f.eks. i længere tid din hjerne for stresshormonet kortisol, forgifter du vigtige dele af hjernen – og så har du oven i dine andre problemer også en depression.

Og er stresssystem ude af balance, ser det også ud til at vælte mange af kroppens andre systemer.

Følgen kan være alt lige fra hjertekarsygdomme, diabetes 1 og 2 og fedme til mavesår og irriteret tyktarm.

Den kroniske  alarmtilstand gør samtidig nervesystemet endnu mere følsomt  – og ødelægger mekanismen, der kan bremse stress – og øger dermed risikoen for f.eks. alvorlig angst, aggression, sorg og spiseforstyrrelser

Samtidig kan den kroniske tilstand af ubehag friste til selvmedicinering gennem misbrug – og de sygdomme, der følger af det.

Endelig kan kronisk stress føre til en op til seks gange hurtigere ældning i cellerene gennem en accelereret nedbrydning af telemorerne De beskytter normalt DNA’et mod at gå i opløsning –  ligesom plastikket for enden af et snørebånd. Og deres længde afgør bl.a. kræftrisiko og levealder.

 

stressmodellen

 

DEN PSYKOLOGISKE STRESSMODEL

Neurocoaching er en gren indenfor anvendt neuropsykologi. Dvs. vi kigger på, hvordan de elektriske og kemiske processer i hjernen (neurologien)  bliver til det, du oplever (psykologien). Men vi kigger også på, hvordan du kan vælge ændringer i din psykologi, der går ned og ændrer i hjernens neurologi, dvs. de kemiske og elektriske processer i hjernen.

Så du kan betragte de elektriske og kemiske processer i hjernen som din PC’s kabinet: Der sker en masse nede i den sorte kasse, men du kan ikke se det. Og du kan vælge at se psykologien som skærmen, tastaturet og musen på din computer: Du kan registrere ting, men du kan også ændre på ting, der så skaber ændringer nede i selve computeren. Neurocoaching lærer dig, hvordan du bruger din skærm, dit tastatur og din mus korrekt, så det er dig, der styrer, hvad der sker i din indre computer.

Begge stressmodeller giver på hver deres måde et overblik over, hvordan stress, angst, depression og sygdom hænger sammen. Men mens den biologiske stressmodel fortæller, hvad der sker dybt nede i din indre computer, fortæller den psykologiske stressmodel primært om det, du oplever på din indre brugerflade – svarende til skærmen, tastaturet og musen på din computer. De fortæller altså det samme – bare fra 2 forskellige vinkler. Så måske giver de begge lige meget mening for dig – eller måske foretrækker du den ene fremfor den anden.

STRESSMODELLEN

 

 

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!