FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

STRESSMODELLEN

STRESSMODELLEN

DEN BIOLOGISKE STRESSMODEL

ET OVERBLIK

Modellen består af 10 dele.

Der er 5 biologiske årsager bag de fleste af alle vores mentale udfordringer og sygdomme. Det er stressmekanismen, 2 problemer i hjernens hardware og 2 problemer, der har med hjernens software at gøre.

Er der problemer her, oplever du fejlalarmer – og det giver 3 typer af ubehageligheder: Selve stresssymptomerne, følelser ude af balance – og så skader pga. kronisk stress.

Endelig er der 2 gode mekanismer, der kan forhindre fejlalarmerne i at gå i gang: Din robusthed og actionrollen.

Tallene i teksten referer til tallene i tegningen

Stresmodellen

FORKLARING  –  DEN KORTE VERSION 

1. STRESSMEKANISMEN ER DIN INDRE ALARM

Stressmodellen

 

Vi har alle en indre alarm, der er beregnet til at gå i gang, hvis vores liv eller sundhed er i fare – det er stressmekanismen. Den er f.eks. beregnet til at gå i gang, hvis en sulten løve er på vej henimod dig. 

 

Men laver din alarm fejlalarmer, har du et problem.

2. FEJLALARMER GIVER 3 SLAGS

UBEHAGELIGE SYMPTOMER

 

Konstante fejlalarmer giver 3 slags symptomer, som går ud over din livskvalitet:

 

2a  Selve stresssymptomerne. Feks. ubehag, svimmelhed, hjertebanken og søvnbesvær.

stressmodellen

 

2b  Følelser ude af balance. F.eks. angst, ukontrollabel vrede eller OCD.

stressmodellen

 

2c   Skader pga. kronisk stress. F.eks. depression og funktionelle lidelser.

stressmodellen

3. HJERNENS HARDWARE: 

TO MEKANISMER, DER KAN GIVE FEJLALARMER

 

Hjernens hardware er hjernens grundlæggende opbygning og funktion, der er ens for os alle. Her er der i løbet af evolutionen opstået to problemer:

3a  Forskellige interesser
Nogle dele af hjernen vil gerne føre dig fremad mod vækst, mens andre dele har fokus på at beskytte dig. Det giver konflikter, der kan give fejlalarmer.

stressmodellen

 

3b  Forskellige ”sprog”
De tre hoveddele af hjernen har forskellige ”sprog”. Det giver misforståelser, der også kan give fejlalarmer.

stressmodellen

4. HJERNENS SOFTWARE: 

TO MEKANISMER, DER KAN GIVE FEJLALARMER

Hjernens software er al den personlige læring og erfaring, du har samlet op gennem livet – og som er speciel for dig. Der er to typer af software, du bærer rundt på, der kan give fejlalarmer:

4a  Negative mønstre
F.eks. hvis du ser dig selv forkert, er perfektionist eller er hård ved dig selv.

stressmodellen

 

4b  Traumer
Helt specifikke episoder fra fortiden som f.eks. en skilsmisse eller et overgreb.

stressmodellen

5. TO FAKTORER, 

DER KAN FORHINDRE FEJLALARMERNE

Der er heldigvis 2 faktorer, der kan forhindre din  indre alarm i at lave fejlalarmer.

 

5a  Din robusthed.
Det er din ubevidste evne til at stoppe negative påvirkninger fra hardwaren og softwaren, så de ikke sætter gang i fejlalarmer.

stressmodellen

 

5b  Actionrollen.
Den er din bevidste handlingsstrategi, så du aktivt kan stoppe negative impulser fra hardware og softwaren – og dermed forhindre fejlalarmer.

stressmodellen

HER SÆTTER NEUROCOACHING IND

Hvad gør vi så ved det?

HER SÆTTER NEUROCOACHING IND…

ET OVERBLIK
For at få fat i årsagerne er vi nødt til at sætte ind i toppen af modellen – og ikke i bunden, som ellers er den traditionelle indgangsvinkel.

Nærmere bestemt skal vi sætte ind ved hjernens hardware, hjernens software, din robusthed og din actionrolle.

Tallene i teksten referer til tallene i tegningen.

stressmodellen

3. HJERNENS HARDWARE

3a  Foren de forskellige interesser  i hjernen
Vi lærer dig at få de dele af din hjerne, der gerne vil føre dig fremad mod vækst, til at samarbejde og indgå kompromiser med de dele af din hjerne, der gerne vil beskytte dig. Bare forestil dig al den energi, du får til rådighed, når alle dele af dig begynder at trække i samme retning.

 

stressmodellen

3b  Lær hjernens forskellige ”sprog”
Vi lærer dig at kommunikere med de ældre dele af hjernen, hvor der ikke er nogen sprogcentre – og som derfor ikke har forstået, hvad du gerne vil have dem til. Det er primært pattedyrshjernen, der primært kommunikerer med billeder, og reptilhjernen, der primært kommunikerer med kropslige fornemmelser, som vi skal have til at forstå, at du er god nok uanset hvad, at du har masser af ressourcer – og at verden omkring dig er tryg. Så du ikke alene ved det bevidst, men så du også kan mærke roen  og styrken i kroppen.

stressmodellen

 

Og du lærer at forstå, hvordan f.eks. angst og stress kun er signaler fra andre dele af dit nervesystem, der gerne vil gøre dig opmærksom på noget, som de mener, er vigtigt. Og vi lærer dig at forstå signalerne og handle på dem.

4. HJERNENS SOFTWARE

 

4a  Overskriv dine negative mønstre
Når du kan tage negative mønstre som lavt selvværd, urealistiske krav til dig selv, det at være hård ved dig selv, tage ansvar for alle andre end dig selv osv. ind, så kan du naturligvis også med de rigtige teknikker lære at ”overskrive” dem – lidt ligesom du kan overskrive fejl i en word-fil.

stressmodellen

 

4b  Overskriv dine traumer
Det samme gælder traumer, uanset hvor voldsomme du synes, de er. De er små stykker software, som du godt nok ikke kan afmontere, men derimod overskrive med de teknikker, du lærer hos os.

stressmodellen

 

Både de negative mønstre og traumerne gør, at du danner negative overbevisninger om dig selv og din omverden – og det giver fejlalarmer.

5. TO FAKTORER,

DER KAN FORHINDRE FEJLALARMERNE

 

5a  Styrk din robusthed.
Når vi sammen får din hardware til at køre korrekt igen, og vi får ryddet ud i den negative software, vil du automatisk opleve, at din robusthed bliver større overfor livets udfordringer.

stressmodellen

5b  Træn din actionrolle
Når du har været igennem forløbet, ved du præcis, hvonår og hvordan du skal tage action, så du kan holde stressmekanismen i ro. Du kan så flytte dit fokus fra, hvordan du har det, til hvad du kan gøre ved det.

stressmodellen

FORKLARING  –  DEN GRUNDIGE VERSION 

1. STRESSMEKANISMEN

Stressmekanismen er beregnet til at mobilisere alle din ressourcer til enten flugt eller kamp, hvis nogen vil spise dig. Så den er din indre alarm. Det er stort set samme mekanisme som i alle andre pattedyr.

stressmodellen

 

Desværre er der sket det i evolutionen, at vi mennesker med vores store, tænkende hjerner også kan sætte stressmekanismen i gang bare med vores tanker.

stressmodellen

 

Og lige så vigtig stressmekanismen er for din overlevelse, når du har en sulten løve i hælene, lige så farlig og ødelæggende er stressmekanismen for hele dit system, hvis specielt stresshormonet kortisol får lov at flyde uhindret over længere tid.

 

stressmodellen 

Ex: Du stresser over maden juleaften, selvom du kun er omgivet af mennesker, der holder af dig. Og selvom den nærmeste løve er godt buret inde i Københavns Zoo.

2. FEJLALARMER GIVER TRE SLAGS  UBEHAGELIGE SYMPTOMER

Årsagen til, at det traditionelle behandlerssystem har så store problemer med behandlingen af psykiske lidelser, er, at de falder i ”symptom-fælden”. For selv hvis det lykkes dem at lappe på et symptom, er det en lige så kortfristet fornøjelse, som hvis du plukker blomsten af en mælkebøtte, men ikke gør noget ved rodnettet. 

Måske oplever du kun den ene symptomgruppe – måske oplever du flere af dem.

 

2a. FØRSTE GRUPPE AF SYMPTOMER: SELVE STRESSSYMPTOMERNE
Du er sjældent i tvivl om det, når din indre alarm er i gang længere tid end den halve til hele time, den er beregnet til at være tændt ad gangen. Du har svært ved at koncentrere dig, hjertet banker derudad, samtidig med at du mangler energi  – og det føles bare generelt ubehageligt. Søvnen er dårlig – hvis du da overhovedet kan falde i søvn. Og har du ladet alarmen være tændt alt for længe, oplever du måske endda svimmelhed eller en uvirkelighedsfølelse.

stressmodellen

 

2b. ANDEN GRUPPE AF SYMPTOMER: NÅR DINE FØLELSER GÅR AMOK
Angst, vrede, sorg og sikkerhedsadfærd er alle vigtige actionprogrammer, der sikrer, at du tager action, når du skal (se artiklen om stressmekanismen som husalarm). Men kommer de ud af balance, bliver de til sygelig angst, OCD, tvangstanker, temperament og kompliceret, langvarig sorg. Og så forværrer de dine problemer.

De er dog kun symptomer på, at din stressmekanisme er for følsom – og er derfor ikke så vigtige i sig selv. Mange af dem forsvinder derfor automatisk, når du får styr på årsagerne, nemlig kommunikationen i hjernen og de negative traumer og mønstre. Og når du igen er robust og konsekvent vælger actionrollen.

stressmodellen

 

2c. TREDIE GRUPPE AF SYMPTOMER: SKADER PGA. LANGVARIG STRESS
Går du i længere tid rundt med kronisk stress, svarer det til at køre bilen i det røde felt. Du kan holde til det et stykke tid, men så begynder tingene at gå i stykker.

stressmodellen

 

Udsætter du f.eks. i længere tid din hjerne for stresshormonet kortisol, forgifter du vigtige dele af hjernen – og så har du oven i dine andre problemer også en depression.

Og er dit stresssystem ude af balance, ser det også ud til at vælte mange af kroppens andre systemer. Følgen kan være alt lige fra hjertekarsygdomme, diabetes 1 og 2 og fedme til mavesår og irriteret tyktarm.

Den kroniske alarmtilstand gør samtidig nervesystemet endnu mere følsomt  – og ødelægger mekanismen, der bremser stress. Derved øger du yderligere risikoen for f.eks. alvorlig angst, aggression, OCD, sorg og spiseforstyrrelser.

Samtidig kan den kroniske tilstand af ubehag friste nogle til selvmedicinering gennem misbrug – og det forværrer selvsagt bare problemet.

Endelig kan kronisk stress føre til en op til seks gange hurtigere ældning i cellerne. Det skyldes at stress nedbryder nogle små kapper for enden af DNA’et. De hedder telomorer og beskytter normalt DNA’et mod at gå i opløsning –  ligesom plastikket for enden af et snørebånd. Og deres længde afgør bl.a. kræftrisiko og levealder. Derfor ser kronisk stress også ud til i sig selv at forkorte livet med ca. 7,5 år.

 

stressmodellen

 

3. HARDWAREN

DVS. HJERNENS OPBYGNING – ER MED TIL AT BESTEMME OVER DIN INDRE ALARM

 

3a. DE FORSKELLIGE DELE AF HJERNEN HAR FORSKELLIGE INTERESSER

Hjernen er biologisk set en organisation. Alle dele af hjernen vil enten føre dig frem mod vækst og glæde eller beskytte dig. Altså enten træde på speederen eller bremsen. Og de forskellige særinteresser giver desværre en række interessekonflikter, der risikerer at tænde for din indre alarm.

Ex: En del af dig vil gerne både nå karriere, børn, sport og frivilligt arbejde i 2 lokale gymnastikforeninger. En anden del prøver at stoppe dig for at beskytte dig. Den konflikt mellem ”Jeg skal” og ”Jeg kan ikke” sætter stressmekanismen i gang.

stressmodellen

 

3b. DE FORSKELLIGE DELE AF HJERNEN HAR FORSKELLIGE ”SPROG”

Fordi evolutionen hele tiden har lagt nye hjernedele ovenpå de gamle i stedet for at ændre dem, er resultatet blevet 3 hjernedele, der kommunikerer ret forskelligt. I grove træk kommunikerer menneskehjernen med sprog, pattedyrshjernen med billeder og reptilhjernen med kropslige fornemmelser. Og de 3 sprog giver misforståelser, der risikerer at tænde for alarmen. Ligesom det ville gøre i en virksomhed, hvor medarbejderne ikke forstod hinanden.

Ex: Selvom du bevidst med din menneskehjerne ved, at det er ganske ufarligt at stille dig op og holde en tale på din arbejdsplads, er dit angstcenter i pattedyrshjernen overbevist om, at det er

megafarligt. Og det resulterer i, at pattedyrshjernen får reptilhjernen til at give dig et ubehag i kroppen, som giver dig lyst til at flygte.

Og de to gamle dele af hjernen, pattedyrshjernen og reptilhjernen, forstår desværre ikke dine beroligende ord, fordi de kun forstår billeder og symboler. Der sidder simpelthen ingen sprogcentre i de to dele af hjernen.

4. SOFTWAREN

DVS. DIN HUKOMMELSE ER OGSÅ MED TIL AT BESTEMME OVER DIN INDRE ALARM

Der er 3 typer af information, der gør dig til den, du er: Dine gener, din epigenetik (dvs. hvilke gener, der er hhv. tændte og slukkede) – og så din hukommelse. I nervesystemet er det primært din hukommelse, der er det vigtige.

Der er specielt 2 negative stykker hukommelse, der kan trigge din inde alarm: Det er negative tankemønstre og traumer.

stressmodellen

 

4a. NEGATIVE MØNSTRE
De negative overbevisninger, du enten kopierer eller påføres, sætter sig – specielt i 0-6-års-alderen – som negative mønstre, der tænder for din stressmekanisme. Klassiske, negative mønstre er lavt selvværd, store krav til dig selv, at du er hård ved dig selv, at du tager hensyn til andre før dig selv – eller at du har fokus på det negative. De negative mønstre giver dig et forvrænget billede af dig selv og din omverden – og tænder for stressmekanismen.

Ex: Hvis din mor har været meget angst for alting, kan du som lille have kopieret hende ud fra devisen: ”Hvad mor gør, må jo være rigtigt”. Og det, at du som barn kun fik ros, når du gjorde noget rigtigt, kan have sat sig i dig som en overbevisning om, at du kun er god nok, hvis du præsterer. Begge dele kan gøre din stressmekanisme overfølsom resten af livet, medmindre du gør noget ved det.

 

4b. TRAUMER
Når du oplever noget, der udløser en stærk følelsesmæssig reaktion, danner du et traume. Traumets formål er at beskytte dig mod igen at komme i samme situation. Problemet er, at traumet omfatter alle dele af den oprindelige situation – også de ufarlige dele. Det giver dig et forvrænget billede af din omverden – og giver en risiko for fejlalarmer resten af livet, medmindre du gøre noget ved det.

Ex: Da du som lille ganske kort uventet fik hovedet under vand, dannede du et trame, der siden da har gjort dig bange for vand – selv i brusebadet. Så hver gang du tænker på vand, risikerer du at tænde for stressmekanismen.

stressmodellen

5. TO FAKTORER KAN HOLDE DIN INDRE ALARM I RO

 

5a. DIN ROBUSTHED
Din robusthed dannes primært i 0-6-års-alderen og består af de 2 grundkonklusioner, som udgør de briller, du ser dig selv og din omverden gennem resten af livet:

           føler du dig god nok eller ej uanset hvad (selvværd)?

           oplever du verden som et grundlæggende trygt sted eller et grundlæggende farligt sted?

stressmodellen

 

For at sikre din robusthed, hjælper vi dig som Neurocoaches med at danne positive grundkonklusioner om dig selv og din omverden, så  alle de 3 hoveddele af hjernen forstår dem. For så holder de din stressmekanisme i ro.

Så din robusthed er primært en del af din software. Men der kan også være både genvarianter og epigenetiske varianter (dvs. hvilke gener der er tændte og slukkede), der giver dig mere eller mindre robusthed. Så robustheden kan også ligge i din ”hardware”. Robustheden er dog så væsentlig en mekanisme, så vi har valgt at tage den med som en særskilt faktor.

 

5b. Actionrollen
Det ser ud til at være ekstremt afgørende for din sundhed, om du vælger offerrollen eller actionrollen. Ved at vælge at handle – f.eks. ved at bruge dine Neurocoaching-værktøjer – beroliger du dit system. For så ved det, at du har styr på tingene – og derfor ikke behøver tænde for alamen.

I Neurocoaching-processen tager du action med din daglige træningsindsats. Og vi holder dig fast i actionrollen efter devisen ”Det er ligegyldigt, hvordan du har det – det interessante er, hvad du gør ved det.”

stressmodellen

DEN PSYKOLOGISKE STRESSMODEL

Neurocoaching er en gren indenfor anvendt neuropsykologi. Dvs. vi kigger på, hvordan de elektriske og kemiske processer i hjernen (neurologien)  bliver til det, du oplever (psykologien). Men vi kigger også på, hvordan du kan vælge ændringer i din psykologi, der går ned og ændrer i hjernens neurologi, dvs. de kemiske og elektriske processer i hjernen.

Så du kan betragte de elektriske og kemiske processer i hjernen som din PC’s kabinet: Der sker en masse nede i den sorte kasse, men du kan ikke se det. Og du kan vælge at se psykologien som skærmen, tastaturet og musen på din computer: Du kan registrere ting, men du kan også ændre på ting, der så skaber ændringer nede i selve computeren. Neurocoaching lærer dig, hvordan du bruger din skærm, dit tastatur og din mus korrekt, så det er dig, der styrer, hvad der sker i din indre computer.

Begge stressmodeller giver på hver deres måde et overblik over, hvordan stress, angst, depression og sygdom hænger sammen. Men mens den biologiske stressmodel fortæller, hvad der sker dybt nede i din indre computer, fortæller den psykologiske stressmodel primært om det, du oplever på din indre brugerflade – svarende til skærmen, tastaturet og musen på din computer. De fortæller altså det samme – bare fra 2 forskellige vinkler. Så måske giver de begge lige meget mening for dig – eller måske foretrækker du den ene fremfor den anden.

STRESSMODELLEN

 

 

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!