Stress gjort simpelt:
STRESSMEKANISMEN ER DIN INDRE HUSALARM
På mange måder fungerer din stressmekanisme som et alarmsystem. Den opdager mulige farer og vurderer dem. Og hvis du kommer til at fortælle din stressmekanisme, at stressfaktoren – eller summen af dem – overstiger dine ressourcer, så går din indre alarm gang. Og sætter samtidig gang i et eller flere actionprogrammer – som f.eks. angst, der giver dig lyst til at flygte.
Formålet er at passe på noget meget vigtigt, nemlig dig =)
Og det er jo en supergod funktion. For uden en indre alarm havde vores forfædre fungeret som stående buffet for savannens rovdyr. Men er din alarm for følsom, laver den fejlalarmer pga. f.eks. en flue – og så er resultatet giftig stress, angst, depression og en masse andre både psykiske og fysiske lidelser.
Lad os sammenligne en husalarm og din indre alarm trin for trin.
DIN HUSALARM
SENSOREN
Alarmens sensor registrerer noget bestemt – for eksempel bevægelse. Og så sender den et signal til alarmboksen. Et svagt signal, hvis det bare er en flue – og et kraftigt signal, hvis det er en fuldfed indbrudstyv.
ALARMBOKSEN
Alarmboksen beslutter, om signalet fra sensoren er kraftigt nok til at udløse alarmen. Det gør den ved at tjekke, om signalet overskrider den bagatelgrænse, der skal sikre at en flue – eller din kat – ikke kommer til at sætte alarmen i gang. Ved mange alarmer svarer bagatelgrænsen til en hund på ca. 30 kilo.
Så alarmen laver en vurdering: Er triggeren (f.eks. fluen) større eller mindre end den programmerede bagatelgrænse. Er den større, sætter den alarmen i gang. Er den mindre, holder den sig i ro.
Men er bagatelgrænsen af en eller anden grund programmeret for lavt, er en flue nok til at sætte alarmen i gang – og resultatet er irriterende fejlalarmer.
PROGRAMMERINGEN AF ALARMBOKSEN
Bagatelgrænsen er typisk bestemt af alarmens hardware og software – og afalarmteknikerens justering af alarmen.
DEN MANUELLE OVERRIDE
Laver alarmen en fejlalarm, kan du typisk selv slukke den igen med din fjernbetjening.
ACTIONPROGRAMMERNE
Når alarmen går i gang sætter den gang i et eller flere actionprogrammer, f.eks. en sirene, en sprinkler, en røgkanon eller en opringning til alarmcentralen.
DIN INDRE ALARM
SENSOREN
Ligesom husalarmen har du også sensorer, f.eks. din synssans, din hørelse, din følesans, din smagssans og din lugtesans. Så registrerer en af dine sanser noget relevant, går sanseindtrykket videre til din indre alarm, stressmekanismen.
ALARMBOKSEN
Din stressmekanisme beslutter, om den mulige stressfaktor – f.eks. synet af din tandlæge – er vigtigt nok til at udløse alarmen. Og det gør den på baggrund af,hvad du har fortalt den om hhv. stressfaktorens farlighed og om dine ressourcer.
Så har du med dine overbevisninger fortalt stressmekanismen, at stressfaktoren er farlig – og at du selv er svag – så går din indre alarm i gang.
Og det er supergodt, hvis det er en frådende løve, der er på vej mod dig. Men mindre heldigt, hvis det bare er din flinke tandlæge. For så er der tale om en irriterende fejlalarm.
PROGRAMMERINGEN AF ALARMBOKSEN
Dine overbevisninger, som danner grundlag for stressmekanismens beslutninger, er typisk et resultat af hjernens hardware og hjernens software, herunder din robusthed (læs mere om dem i Den Biologiske Stressmodel).Og det er supergodt, hvis det er en frådende løve, der er på vej mod dig. Men mindre heldigt, hvis det bare er din flinke tandlæge. For så er der tale om en irriterende fejlalarm.
DEN MANUELLE OVERRIDE
Hvis alarmen laver en fejlalarm, lærer du hos os teknikker, så du selv kan slukke den igen. Vi kalder din aktive indgriben for ”actionrollen”.
ACTIONPROGRAMMERNE
Din indre alarm sætter ligesom din husalarm gang i et eller flere actionprogrammer, der skal håndtere løven – eller din tandlæge. De 4 klassiske er
- Et signal om at du skal flygte fra f.eks. løven eller din tandlæge (oplever du som angst).
- Et frys-signal om, at du skal stå bomstille og ligne et træ eller en væg, så løven eller tandlægen ikke opdager dig (oplever du typisk som angst eller sorg).
- Et signal om, at du skal kæmpe mod løven eller tandlægen (oplever du som vrede).
- Et signal om at du skal gøre noget bestemt, for at undgå noget ubehageligt. F.eks. lige tjekke om du har husket at fylde patroner i dit jagtgevær, inden løven er for tæt på. Eller lige bede en stille bøn til din gud, så tandlægen måske ikke behøver bore. Det hedder sikkerhedsadfærd og er den mekanisme, der bliver til OCD, tankemylder eller spiseforstyrrelse, når den kommer ud af balance.
.
Stress
Angst
Praktisk information
.
