FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

Din stresssmekanisme fungerer som en husalarm

Dansk Center for Neurocoaching

DIN STRESSMEKANISME FUNGERER SOM EN HUSALARM

På mange måder fungerer din stressmekanisme som et alarmsystem. Den opdager nemlig løbende mulige farer og vurderer dem. Og hvis din stressmekanisme vurderer, at faren – eller summen af dem – overstiger dine ressourcer, så sætter den gang i et eller flere actionpro-grammer. Som f.eks. angst eller vrede. Og actionprogrammerne sætter så gang i din ad-færd, dvs. hvad du rent fysisk gør – f.eks. flygte eller kæmpe.

 

 

Husalarm

 

Formålet er at passe på noget meget vigtigt, nemlig dig =)

Og det er jo en supergod funktion. For uden en indre alarm havde vores forfædre fungeret som stående buffet for savannens rovdyr. Men er din alarm for følsom, laver den fejlalarmer pga. f.eks. en flue – og så er resultatet giftig stress, angst, depression og en masse andre både psykiske og fysiske lidelser. I de to tegninger kan du se de overraskende ligheder mellem din stressmekanisme og en almindelig husalarm.

 

Men lad os tage alarmen trin for trin.

Din stressmekanisme

Din-stresssmekanisme-fungerer-som-en-husalarm

 

 

I ethvert byggemarked kan du købe dig fattig i sensorer: Rumsensorer, dørkontakter glassensorer, mikrobølgesensorer osv. osv.

Inde i dig fungerer dine 5 sanser som dine sensorer. Så du kan se og høre alt fra løver til lastbiler, der er på kollisionskurs med dig. Så du kan mærke faren fra f.eks. en sprængt blindtarm eller skorpionen, du kom til at træde på. Og så du kan smage og lugte, hvis yoghurten eller mangoen burde være spist for 3 uger siden.

 

PROGRAMMERINGEN AF ALARMBOKSEN

Har du selv en alarm derhjemme eller på arbejde, er programmeringen sikkert primært lavet på fabrikken. Men typisk har du også mulighed for selv at indstille følsomheden. Og måske har du endda en kæledyrsindstilling i din alarm, så Misser, Pipper eller Trofast ikke kommer til at sætteden i gang, når du ikke er hjemme.

I din indre alarm består programmeringen af de 3 typer information, der gør dig speciel. Nemlig dine gener, din epigenetik og din hukommelse. De afgør, om der skal en bazooka til at tænde for din stressmekanisme – eller om et knirkende bræt kan gøre det. Typisk er det negative tankemønstre

og traumer, der gør din indre alarm overfølsom. De negative tankemønstre har du enten kopieret fra andre – eller de er en reaktion på noget eller nogen.

SELVE ALARMBOKSEN

 

Alle alarmer laver en lille ligning: U > < T, dvs. er udfordringen, der lusker rundt i din spisestue større eller mindre end den tærskel, du eller fabrikken har programmet ind i boksen. Har du kæledyrsindstilling,

skal det f.eks. typisk være noget over 30 kg., der render rundt i din stue for at kunne trigge alarmen.

På samme måde i amygdala, som er din hjernes alarmboks. Her hedder ligningen bare S > < R. Dvs. er – den eller de – opfattede stressfaktorer større eller mindre end dine opfattede ressourcer.

Hvorfor skriver jeg ”opfattet”? Jo, for ingen af os reagerer nogensinde på verden, som den er, men kun som vores nervesystem opfatter den. F.eks. kan dårligt selvværd give dig et helt skævt billede af dine ressourcer. Og har du et traume fra en flytur eller en eksamen, kan du komme til at give amygdala et helt twistet billede af faren ved en Mallorca-tur eller en omgang ved det grønne bord.

ACTIONPROGRAMMERNE

Din-stresssmekanisme-fungerer-som-en-husalarm

 

Hvis din alarm derhjemme går i gang, er den programmeret til at sætte gang i noget, vi kalder et actionprogram. Det kan være at sende impulser ud til en sirene eller en røgkanon eller et sprinkleranlæg.

Eller sende en impuls til telefonen, så alarmcentralen eller din smartphone får besked. Valget af actionprogram foregår inde i alarmsystemet og er ikke umiddelbart noget, du lægger mærke til.

På samme måde sætter din stressmekanisme også gang i et eller flere actionprogrammer, en slags impulser i hjernen. Et actionprogram kan være en følelse som angst, sorg eller vrede. Eller det kan være en sikkerhedsimpuls – dvs.en impuls om, at du skal gøre noget bestemt som en reaktion på faren. Det er det, der hedder OCD, tvangshandlinger eller tvangstanker, når det går amok.

Actionprogrammerne (sirenen osv.) i din husalarm er selvfølgelig kun symptomer, hvis du oplever fejlalarmer. Det vigtige er naturligvis, om selve alarmen er for følsom.

På samme måde er actionprogrammer som angst, vrede, sikkerhedsadfærd og sorg i hjernen heller ikke så vigtige. Det vigtige er naturligvis, om selve din stressmekanisme er for følsom og derfor laver fejlalarmer eller ej. For fungerer din stressmekanisme som den skal, fungerer actionprogrammerne typisk også, som de skal.

Hvis din husalarm hele tiden laver fejlalarmer, ville du jo nok blive træt af det, hvis alarmteknikeren bare kom og kappede ledningen til sirenen. Og det er i princippet det, der sker, hvis en behandler vælger at fokusere på symptomer som angst, vrede, sorg og OCD. I stedet for at fokusere på det reelle problem, nemlig den overfølsomme stressmekanisme.

 

 

adfærden

Din-stresssmekanisme-fungerer-som-en-husalarm

 

”Adfærden” i din husalarm eller din firmaalarm er det, som du – og måske indbrudstyven – lægger mærke til. Det kan f.eks. være sirenen, røgkanonen, sprinkleranlægget eller opkaldet til alarmcentralen.

Stressmekanismen og dine actionprogrammer sætter også gang i adfærd. Det er typisk 

flugtadfærd

at du ”fryser”, dvs. er handlingslammet.

at du bliver aggressiv og  kæmper. 

eller sikkerhedsadfærd.  Som hvis du f.eks. vasker hænder 100 gange om dagen eller sulter dig selv.

De tre første kan du sikkert genkende som  FFF, dvs. ”flee, freeze, fight”, som vi har gennemgået.

 

DEN MANUELLE OVERRIDE

 

 

Ved mange alarmer får du en fjernbetjening med i kassen, så du manuelt kan slukke for alarmen, hvis den går amok over en flue. På samme måde har du også altid et valg, når din indre alarm går i gang. Du kan følge den primitive impuls – eller du kan ”override” den og vælge noget andet. F.eks. at bruge dine Neurocoaching-redskaber.

Det er det, vi kalder actionrolle.

 

Energien til det hele

 

For at en alarm kan skræmme en fuldfed indbrudstyv væk, skal der energi til. Er batteriet dødt eller har du glemt at koble alarmen til stikkontakten, så får indbrudstyven frit spil.

Når din menneske-alarm går i gang, er det det autonome nervesystem og HPA-aksen, der leverer energien. Det er dem, der flytter energien ud i muskler og hjerte, så du kan lave dit livs sprint – eller kæmpe som besat.

 

 

.

Stress

stress

Angst

angst

Praktisk information

praktisk

.

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!