7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

EVOLUTIONSBIOLOGIEN

Vi kan afkode mange af hjernens funktioner ved at kigge på, hvilket fomål, de har haft evolutionært. Og det gør det igen nemmere at få overblik og skabe løsninger. Et godt eksempel til de mennesker, der stresser sig selv ved at blive hængende i fortiden, er vores hukommelse. Det evolutionære formål med hukommelsen er ikke at blive hængende i den men at forberede os på fremtiden. Eller som en neurobiolog udtrykte det: “En abe, der ikke kan huske, hvad en gren er, er snart en død abe”.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
EVOLUTIONEN UDSKIFTER IKKE – DEN HJEMMEFUSKER
De fleste tilfælde af angst, stress og depression skyldes kommunikationsproblemer mellem de forskellige dele af hjernen. Og de problemer skyldes, at evolutionen ikke udskifter gamle dele med nye, ligesom hvis vi udskifter en computer med en ny. Den bygger noget ovenpå – dvs. godt gammeldags hjemmefuskeri. Det var i hvert i fald – oversat til dansk – det udtryk nobelpristageren Francois Jacob brugte, da han skulle beskrive evolutionens mekanismer. Så i stedet for at erstatte f.eks. de gamle dele af hjernen med nye kredsløb, har evolutionen i de sidste 5-7 mio. år bygget menneskehjernen ovenpå alt det gamle, som vi deler med de andre pattedyr. Og det giver lige så store problemer, som hvis en superintelligent nobelprismodtager skal arbejde sammen med en flok grise – for så stor er forskellen mellem de forskellige dele af hjernen i fleksibilitet og intelligens.
 
 
 
evolutionsbiologien
 
 
 
BONUS-INFO: ET KLASSISK EKSEMPEL PÅ EVOLUTIONENS HJEMMEFUSKERI: Når du peger med din pegefinger, ville det umiddelbart være logisk at tro, at det skyldtes et “Stræk ud” -signal fra hjernen ned til pegefingeren. Men det er ikke det, der sker. Det er faktisk hele to signaler, der er på spil. Det første fortæller “Stræk alle fingre ud” og det andet fortæller “Undtagen lige finger 1,3,4 og 5”. Og hvorfor nu det? Det er fordi hændernes oprindelige funktion var at gribe…om en gren eller om noget mad. Pegefunktionen er først kommet til langt senere i evolutionen. Så i stedet for at lægge “kredsløbet” om, har evolutionen i stedet på ægte hjemmefuskermaner lagt et ekstra kredsløb oveni.
 
 
 
evolutionsbiologien
 
 
DE TRE HJERNER
Også i opbygningen af hjernen har evolutionen brugt “Hjemmefusker-strategien”. Der er nemlig i dag en rimelig konsensus om neurologen Paul D. Macleans teori om den 3-delte hjerne. Den går ud på, at hjernen er vokset frem i 3 evolutionære spring: Reptilhjernen, der er ca 400 mio. år gammel – og som ikke fungerer meget anderledes end i en krokodille. Pattedyrshjernen (det limbiske system), der er ca. 200 mio. år gammel – og ikke er væsensforskellig fra andre pattedyr. Og så menneskehjernen (cortex), der er dannet indenfor de seneste 5-7 mio. år. Den store tidsforskel ser ud til at gøre, at de forskellige dele af hjemen har forskellige måder at kommunikere på – eller med andre ord: Forskellige sprog. Meget forenklet kommunikerer menneskehjernen mest med ord, mens pattedyrshjernen overvejende arbejder med følelser, billeder og symboler og reptilhjernen primært arbejder med kropslige fornemmelser. Så det giver næsten uvægerligt en masse samarbejdsproblemer – og det er dem, som du registrerer som stress, angst, sorg, vrede eller depression.
 
 
evolutionsbiologien
 
 
 
I computerverdenen ville det svare til, at du som ingeniør fik til opgave at bygge en hypermoderne kvantecomputer. Eneste betingelse var bare, at den skulle kunne arbejde tæt sammen med en Windows 286 fra halvfemserne og en Commodore 64 fra 1980’erne. Enhver ingeniør med respekt for sig selv ville afvise en sådan opgave. Men det er den løsning, vi render rundt med til daglig – og det er hovedårsagen til, at du oplever, dine problemer.
 
 
videnskaben-bag-neurocoaching
 
 
BONUS-INFO: EVOLUTIONEN HOLDER FAST I FORÆLDEDE FUNKTIONER Vi har allesammen hår på armene – hos nogle har evolutionen bare været mere gavmild end hos andre. Til hvert af disse små hår er knyttet en muskel, der kan få håret til at stritte en smule. Formålet med disse små muskler var i “gamle dage”, at vi kunne rejse de dengang noget længere hår, så vi i konfliktsituationer kunne virke større og lidt mere skræmmende. Selvom den strategi nok ikke mere vil have den store effekt, når vi er oppe at diskutere med chefen eller den lokale gangsterbande, så er de små muskler et godt eksempel på, hvordan evolutionen “glemmer” at udfase overflødige funktioner. Og det er igen med til at fastholde det “hjemmefuskeri”, som Francois Jacob peger på.

 

 
 evolutionsbiologien
Billedetekst: Virker ikke så skræmmende, vel?
 
 
 
KAN VI SÅ IKKE BARE OPERERE PROBLEMET VÆK
Den tanke fik de to forskere Heinrich Klüver og Paul Bucy. De besluttede derfor ved en rhesusabe at bortoperere hjernecentret amygdala, som er ansvarlig for både angst og temperament. Problemet var, at kuren var værre end problemet. Aben blev hypersexuel, dvs. den begyndte at parre sig med alt omkring den (levende og dødt), og den fik også en ukontrolleret lyst til at smage på alting (både levende og døde ting). Af åbenlyse årsager gik man derfor væk fra den ide. Forskerne fik dog det ud af det, at lidelsen med en ikke-fungerende amygdala blev opkaldt efter dem: Klüver-Bucy-syndromet.
 
 
evolutionsbiologien

 

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

Oktober: Stress starter allerede i mors mave - DEL 2

November: Stress starter allerede i mors mave - DEL 3

December: De 4 Neurocoaching-principper

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!