7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

FORSKELLEN PÅ ANVENDT NEUROPSYKOLOGI OG KLASSISK PSYKOLOGI

 

Inden vi kommer ind på forskellene mellem Neurocoaching og almindelig psykologi er det vigtigt at understrege, at vi også selv bruger en del klassiske, psykologiske modeller – og at vi også alle har klassisk psykologi som en del af vores egen uddannelse. Vi har et simpelt princip, der hedder “Det, der virker, er godt”. Og når vi kan begrunde brugen af en klassisk, psykologisk model neurologisk – ja, så skal den da naturligvis også blive en del af din værktøjskasse.  Så selvom der er afgørende forskelle, vil du naturligvis også opleve ligheder.

 

FOR OS ER STRESS, ANGST OG DEPRESSION LIGE SÅ FYSISKE SOM ET BRÆKKET BEN
I modsætning til neuro-psykologien består almindelig, klassisk psykologi typisk af mere teoretiske og filosofiske konstruktioner (om f.eks. “sindet” eller “psyken”). Disse teorier stammer altovervejende fra den tid, hvor vi ikke havde teknologien til f.eks. at måle på de enkelte neuroner, synapser eller hjernecentre. For nogle kan disse teorier derfor virke mere “fluffy” end den biologiske indgangsvinkel.

FORSKELLEN PÅ ANVENDT NEUROPSYKOLOGI OG KLASSISK PSYKOLOGI

I Neurocoaching ser vi et uhensigtsmæssigt tankemønster som lige så fysisk som et brækket ben. For al relevant hjerneaktivitet ER fysisk: Elektriske impulser, kemi og fysiske ændringer i neuronerne og deres synapser. Og dybere nede fysiske mekanismer, der tænder og slukker for vores gener. Det fysiske udgangspunkt forstærkes af, at vi løbende ser, hvordan mange fysiske smerter – lige fra piskesmæld til migræne til kroniske smerter forskellige steder i kroppen – helt eller delvist forsvinder, når kunderne får afmonteret deres traumer og tankeuvaner. Det hele hænger sammen. Herbert Benson, professor ved Harvard Medical School anslår endda, at stress i en eller anden grad er involveret i 60-90% af alle lægebesøg.

 

NEUROCOACHING ADSKILLER SIG PRIMÆRT FRA KLASSISK PSYKOLOGI PÅ 4 OMRÅDER

A. Fokus på årsager frem for på symptomer.

B. Fokus på dine ressourcer

C. Terapi på 3 “sprog”, så alle dele af hjernen forstår det.

D. Intensitet og praktisk træning

 


A. FOKUS PÅ ÅRSAGER

 

Som du kan læse mere om på siden “4 simple principper”, ser vi i modsætning til de fleste andre behandlere kun angst, temperament, depression og en række andre lidelser som symptomer. Derfor lader vi dem i første omgang ligge – for det sparer tid og penge. I stedet går vi direkte til kernen – og det er typisk dit grundlæggende selvbillede og det grundlæggende billede af din omverden, som du har skabt i primært 0-6-års-alderen (allerede startende i 4-6 måned af graviditeten). Du kan kalde de to ubevidste konklusioner for “Kernen af hjernen”. For er de to billeder forvrængede, så vil hele dit stress- og alarmsystem være overaktivt – resten af livet. Og det giver så hele dit system en farlig sårbarhed overfor de udfordringer, livet nu engang byder på. Og de forvrængede billeder giver dig samtidig en række tankeuvaner, som yderligere stresser dit system og sætter gang i snebolden, der over årene kan udvikle sig til en lavine.
Ved de kunder, der insisterer på at tage fat i deres overfladesymptomer først (for det er naturligvis det eneste, de bevidst kan se), spørger vi med et glimt i øjet “Listen over symptomer er lang – listen over årsager er kort. Så hvilken af dem skal vi starte med?”
Du kan også se din problematik som et træ, hvor grenene er symptomerne, og roden er årsagerne. Skal vi tage fat i hver en gren, bliver det en lang og dyr proces. Går vi direkte til roden, kan vi behandle hele træet på én gang.

 

FORSKELLEN PÅ ANVENDT NEUROPSYKOLOGI OG KLASSISK PSYKOLOGI

 

Flere af os har selv tidligere i vores karrierer som terapeuter – før Neurocoaching – gjort det, vi på det tidspunkt  fik at vide, var det rigtige. Nemlig at tage fat i de symptomer, vores kunder kom med. Og vi fik da også dengang hurtigt symptomerne til at forsvinde. Problemet var bare, at kunderne stod der igen efter 3-6 måneder med enten de samme symptomer eller andre lignende symptom, fordi hele systemet jo stadig var overaktivt.  Det er det, vi gerne vil undgå med dig.

 

B. FOKUS PÅ DINE RESSOURCER


Din hjerne fungerer ligesom Google: Den er beregnet til at give dig det, du søger på. Læser du ordet “Giraf”, dukker der naturligvis et billede op for dit indre blik af en …….ja, af en giraf – og ikke af f.eks. Molslinien. Det samme gælder problemer og ressourcer – det du fokuserer på sammen med din behandler, er det hjernen giver dig. Så fastholder behandlingen fokus på problemerne,  fastholder behandlingen dig i problemerne. Derfor har vi indenfor Neurocoaching valgt at isolere alle problemer på en såkaldt “forsession”, hvorefter vi i resten af forløbet fokuserer på dine ressourcer. For så er det det, hjernen giver dig. Og det sparer vores allesammens tid – og dine penge.

 

Her skal det retfærdigvis siges, at psykologer naturligvis også beskæftiger sig med deres klienters ressourcer. Vi gør det bare – i vores egen optik – mere konsekvent. F.eks. er det for os langt vigtigere at vide, hvornår du ikke har angst, end hvornår du har angst. For lige præcis her bruger du jo dine ressourcer.

 

C. TERAPI PÅ 3 “SPROG”, SÅ ALLE DELE AF HJERNEN FORSTÅR DET

 

Der er i dag en rimelig konsensus om neurologen Paul D. Macleans teori om den 3-delte hjerne.  Den går ud på, at hjernen er vokset frem i 3 evolutionære spring: Reptilhjernen er ca 400 mio. år gammel. Pattedyrshjernen (det limbiske system) er ca 200 mio. år gammel. Og menneskehjernen (kortex) ca 5-7 mio. år gammel. Den store tidsforskel i deres dannelse ser ud til at gøre, at de forskellige dele af hjemen har forskellige måder at kommunikere på – eller med andre ord: De har forskellige sprog. Meget forenklet kommunikerer menneskehjernen mest med ord, mens pattedyrshjernen overvejende arbejder med følelser, billeder og symboler og reptilhjernen primært arbejder med kropslige fornemmelser.

Så hvis en behandling kun består af samtale, vil det – som vi ser det – kun være 10-20% af hjernen, der forstår behandlingen. Det er de 10-20% af hjernen, vi til daglig kalder bevidstheden. Resten af hjernen – den ubevidste del – sluger dog ca 80% af hele hjernens energiforbrug. Og den vil i bedste fald kun opleve en indirekte effekt.
Her er vi enige med den danske psykolog og forfatter til bøger om hjernens udvikling, Susan Hart, der siger, at problemer skal løses på det niveau, de ligger på. Eller med hendes egne ord: “Når en autonom (reptilhjernen) eller limbisk (pattedyrshjernen) forbindelse er etableret som et neuralt mønster, kræver det en autonom eller limbisk forbindelse at ændre på den igen”. Så ligger problemet i pattedyrshjernen eller reptilhjernen, skal de håndteres med f.eks. billeder, symboler og fysiske fornemmelser og ikke bare med samtale, som de dele af hjernen alligevel ikke forstår.
Derfor fungerer stort set al Neurocoaching på alle tre “sprog”, så alle de relevante dele af hjernen straks forstår processen.
Hvis du ser hjernen som en virksomhed, hvor den bevidste del af dig er direktøren, og resten af hjernen er dine medarbejdere, så tager klassisk psykologi – i vores optik –  kun en snak med direktøren, mens Neurocoaching også indddrager resten af medarbejderne og får både direktøren og medarbejderne til at trække i samme retning.  Du kan selv overveje, hvilken tilgang, du ville vælge, hvis det var din virksomhed, der var i krise.

 

HJERNENS BØLGEFREKVENS ER AFGØRENDE FOR, OM HJERNENS DELE KAN LÆRE AT SAMARBEJDE

Som du kan læse HER  skyldes angst, stress, depression og en lang række andre lidelser, at de forskellige dele af hjernen ikke kommunikerer ordentligt sammen. Løsningen er det, der indenfor neuropsykologien hedder en “integration” af de forskellige dele af hjernen. Dvs. at de forskellige dele lærer at forstå hinanden og arbejde sammen. Og den proces fungerer bedst ved en helt speciel bølgefrekvens i hjernen.

 

Hjernens aktivitet består i høj grad af elektriske impulser. Og de elektriske impulser bevæger sig med forskellig hastighed i forskellige netværk. Og det er den intensitet, vi kan måle som hjernebølger.

 

Forskellige hjernebølgefrekvenser passer til forskellige tilstande. Og kun en af dem ser ud til at kunne bruges effektivt til integration af de forskellige dele af hjernen. Her en simpel opstilling af frekvenserne.

 

GAMMA (Over 40 Hz): Hurtige bølger. Det er, når vi er voldsomt koncentrerede og fokuserede.
BETA (14-40 Hz): Et normalt vågent, bevidst aktivitetsniveau. F.eks. når vi fører en samtale – som i almindelig samtaleterapi,.
ALFA (7,5-15 Hz: En let afslappet tilstand. F.eks. når vi dagdrømmer, mediterer eller slapper af med lukkede øjne.
THETA (4-7,5 Hz): Let søvn, bla. REM-søvn, hypnose
DELTA (0-4 Hz), Dyb søvn, meget dyb hypnose

HVORFOR NEURO–PSYKOLOGI?

Når vi sidder med vågne øjne og samtaler, er beta-bølgerne dominerende. Men her kan vi primært kun få fat i den bevidste del af hjernen. Dvs. vi kan blive bevidste om vores problemer. I beta-tilstanden kan vi dog kun svært få fat i pattedyrshjernen, som producerer vores følelser eller i reptilhjernen, der producerer vores fysiske fornemmelser, f.eks. ubehag.  Vi kan altså ikke umiddelbart skabe ændringer i den dybere del af hjernen.

 

Det er forklaringen på, at mange af vores kunder har fortalt, at de efter psykologbesøg var blevet klogere på deres problem – men at problemet bare stadig var der. Samtaleterapi kan muligvis skabe en vis, indirekte forandring, der fødes af bevidste erkendelser – men det er selvfølgelig med neuropsykologiske briller væsentligt langsommere og mere usikkert end at sætte ind lige præcis der, hvor problemet er.

 

Mens klassisk psykologi består af samtaler i almindelig vågen tilstand (beta-bølger), er hovedvægten i Neurocoaching derfor lagt på træning i det såkaldte alfa-område.

 

HJERNEN GEMMER INFORMATIONEN SPREDT
Årsagen til, at der skal ske en integration mellem de forskellige dele af hjernen kan forklares ved at kigge på, hvordan vores hjerne gemmer information om f.eks. traumer eller uheldige mønstre. Det er nemlig vigtigt at huske på, at traumer og mønstre gemmes samtidig i mange forskelliige dele af hjernen, nemlig alle de dele, der var involveret i det oprindelige traume / den oprindelige situation. Så erindringer, mønstre og traumer lagres altså f.eks. både sensorisk (sanseindtryk og fysiske fornemmelser), motorisk (kropssprog og bevægelser) og emotionelt (vores følelser).

Eller på dansk: Husker du tilbage på en situation, hvor du spildte varm kaffe ned af dig, husker du både billedet, lydene, varmen af den varme kaffe, det forskrækkede spjæt i kroppen og følelsen af forskrækkelse eller ærgrelse. Så skal du ændre et traume, skal du have fat i alle delene igen, der ligger spredt udover hele hjernen – og det kan du kun effektivt i alfabølge-området.

 

D. INTENSITET OG FOKUS PÅ PRAKTISKE ØVELSER

 

Psykologsamtaler varer typisk 45 minutter og foregår med bestemte intervaller, typisk med en uges eller to ugers mellemrum. Og det er oftest rene samtaler uden praktiske øvelser (der er heldigvis undtagelser).
Neurocoaching indebærer derimod længere sessioner efter devisen “Når vi har processen oppe i fart, kræver det mindre energi at holde farten konstant end at stoppe og starte igen”. Neurocoaching indeholder også daglig træning, flere feedbacks pr. uge og korte intervaller mellem sessionerne.  Og med den helhedsorienterede træning  sikrer vi, at hele dit system bliver inddraget og dermed kan forandre sig.
Den hurtige og konstante genaktivering af de nye mønstre sikrer rent neurologisk en ændring af antallet af receptorer i synapserne, som forstærker de nye mønster og svækker de gamle. Stort set al indlæring og forandring i hjernen er nemlig en simpel, kemisk proces, der sikres gennem gentagelse. Bare husk alt det, du er blevet godt til, uanset om det er engelsk, fodbold eller at køre bil: Du har lærtnogle teknikker, og du har trænet dem.
Så hjernen er ligeglad med, om du skal lære at køre bil eller lære at tro på dig selv . Derfor er træning et af de bærende principper i Neurocoaching.
Og hvordan tror du, at du hurtigst lærer at køre bil? Ved at tage en 45-minutters samtale med en kørelærer en gang om ugen – eller ved at køre bil hver dag med en erfaren kørelærer ved din side?

 

LITTERATUR

DR-dokumentaren:  “Sjæl og Videnskab – Tankens Kraft”

Susan Hart: “Den Følsomme Hjerne”
Professor Martin Korte “Wir sind Gedächtnis”
Geist und Gehirn, 2017/7  pp14-19
Professor Peter Gøtzsche: “Dødelig Psykiatri og Organiseret Fornægtelse”
BBC-dokumentaren: “The Power of Placebo”  http://www.dailymotion.com/video/x3q4ale
12). Traumer

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

Oktober: Stress starter allerede i mors mave - DEL 2

November: Stress starter allerede i mors mave - DEL 3

December: De 4 Neurocoaching-principper

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!