7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

HJÆLP MOD STRESS

STRESS STARTER ALLEREDE I MORS MAVE – DEL 2
For at du kan få effektiv hjælp mod stress, er det vigtigt, at vi inden sammen er detektiver på årsagerne til, at dit indre stress- og alarmsystem er overfølsomt. Og som jeg omtalte i del 1, kommer nogle af de tungeste årsager typisk fra 0-6 -årsalderen. For det er først, når vi er ca. 6 år gamle, at vi kan sortere i de informationer, vi suger ind. Indtil da er vi som en computer på uendelig download, som celleforskeren Bruce Lipton formulerer det. Og så kan alt fra en ubetænksom forælder til en enkelt uskyldig episode ændre på hele den måde, vores hjerne håndterer stress og angst på. Og effekten er livsvarig, hvis vi ikke får en effektiv hjælp mod stressen eller angsten.

Gener betyder ikke specielt meget, når vi snakker stress, angst og depression. Der findes f.eks. ikke noget gen for hverken stress, angst eller depression. Der finde kun gener for at kunne have stress, angst eller depression. Alt efter hvilke genvarianter, du har, har du derfor en større eller mindre robusthed – eller sårbarhed – i  forhold til det, der sker omkring dog. Men den udløsende faktor er altid noget, du oplever, som sætter sig i dig som små stykker hukommelse – eller software om du vil.

Og specielt tidligt i livet er vi ekstremt sårbare – også fordi vi ikke har de store erfaringer at trække på. Vi skabes, og er jo ret meget på bar bund. Så vi har fra dag 1 to afgørende spørgsmål, vi søger svar på:

  1. Hvem er jeg?”
  2. ”Er det et trygt eller et utrygt sted, jeg er landet.”

Og for at få svar på de 2 spørgsmål kigger vi efter fødslen på vores forældre. Viser de, at de elsker os ubetinget, må det jo betyde, at vi er gode nok – og så kan vi slappe af.  Og er de rolige og afslappede og tilregnelige, kan vi som små også slappe af. For så må verden jo være et trygt sted. Og lærer de os i trygge omgivelser at håndtere udfordringer selvstændigt, får vi trænet vores nervesystem til at håndtere det, livet byder os – også når det bliver grimt.

Men mangler vores forældre ressourcer og viden, så kan det gå helt galt. Og føre til, at vi udvikler misforståelser, der gør, at vi resten af livet ser os selv og vores omverden forkert. Vi kan ikke vælge vores forældre, men forældre kan vælge at forberede sig ordentligt. Gør de ikke det men springer ud i forældreskabet med en umoden ”happy, go lucky”-holdning, så risikerer de, at vi som børn danner en af flg. 5 alvorlige misforståelser, der bestemmer vores stress-, angst- og depressionsrisiko resten af livet. Og ikke bare det: Den negative, sociale arv går videre også til næste generation – og næste generation – indtil nogen siger stop og får effektiv hjælp mod stressen og de negative mønstre.

MISFORSTÅELSE 1: ”JEG ER IKKE GOD NOK”
Er vores forældre meget væk – eller hænger de bare fraværende på Facebook i stedet for at vise os opmærksomhed – kan vi som små hurtigt danne konklusionen: ”Når noget hele tiden er vigtigere end mig, så må det være fordi, jeg ikke er god nok” Og det gør vores alarmsystem overfølsomt, indtil vi på et senere tidspunkt  evt. får hjælp mod stress, angst eller depression.

Bare at det er en af forældrene, der er fraværende, kan være nok til, at vi som børn føler os fravalgt og skal hinke gennem livet med et såret selvværd

MISFORSTÅELSE 2: ”JEG ER IKKE GOD NOK”
Får vi som børn kun ros og anerkendelse, for det vi gør, og ikke så meget for den vi er ubetinget, så kan vi komme til at danne konklusionen: ”Så er jeg nødt til at GØRE noget for at være god nok” – og så vil vi resten af livet rende rundt i et hamsterhjul i en uendelig søgen efter at være gode nok – medmindre vi får hjælp. Vi ræser rundt for at gøre alle tilpas og være den perfekte medarbejder, forælder og ven – og i virkeligheden er det vores forældres omsorg, vi søger.

MISFORSTÅELSE 3: ”VERDEN ER FARLIG”
Er vores forældre stressede, angste eller depressive – og får de ikke hjælp til deres stress, angst eller depression – så sætter det også software inde i os, som på et tidspunkt gør, at vi får brug for hjælp til vores stress. For er vores forældre utrygge i stedet for at være klipperne i vores liv,  spejler vi den utryghed. Og så kommer vi til at lave konklusionen: ”Wow, hvis de mennesker, som BURDE sørge for min tryghed, selv er utrygge, så må verden være et VIRKELIGT farlig sted.”

Børnesangen ”Voksne kan også være bange…” og hele ideen om, at voksne gerne må vise deres sårbarhed , har ødelagt stresssystemet i mange børn, som i dag har brug for hjælp til deres stress, angst eller depression.

MISFORSTÅELSE 4: ”VERDEN ER FARLIG”
Endnu værre er det, hvis forældrene skændes foran børnene. Eller hvis de er utilregnelige pga. alkohol eller psykisk sygdom. For så danner vi som børn konklusionen: ”Hvis de mennesker, der burde gøre mig allermest tryg, faktisk gøre mig utrygge, så må det være et EKSTREMT farligt sted, jeg er landet” Og så går stressbarometret gennem loftet resten af livet, medmindre vi får hjælp til vores stress.

MISFORSTÅELSE 5: ”JEG BEHØVER IKKE AT BLIVE VOKSEN”
En sidste forældretype, der gør, at børn udvikler stress, som de skal have hjælp til, er curlingforældrene. For hvis forældrene ikke stiller krav til deres børn, men i stedet rydder små og store forhindringer af vejen for dem, får børnene ikke trænet deres stresssystem. De får opfattelsen af, at de kan være børn uden ansvar for altid. Og når børnene så på et tidspunkt i f.eks. skolen konfronteres med livets krav og udfordringer, kan de ikke håndtere dem. Og så går de i panik og ”offer-mode”. Og i stedet for at vokse op, risikerer de at forblive kæmpebabyer, der er afhængige af forældrene eller kommunen.

Vi ser bl.a. problemet tydeligt i meget mandsdominerede indvandrerkulturer, hvor forældrene holder pigebørnene i stram snor, mens drengebørnene stort set får frie tøjler. Som en konsekvens kan vi se, at pigerne klarer sig flot i uddannelsessystemet, mens drengene uden en konsekvent guidning fra forældrenes side ikke lærer at tilpasse sig – og derfor ender på samfundets bund. Eller i deres søgen på identitet lader sig lokke ind i syge fællesskaber som kriminelle bander eller rabiate, religiøse sekter, hvor de udgør en alvorlig trussel mod ikke bare sig selv men mod hele det omgivende samfund.

DEL 3: PRÆNATAL STRESS
Prænatal stress betyder den stress, vi som fostre oplever og danner, mens vi stadig ligger i mors mave.

Så i del 3 vil jeg fortælle om, hvordan nazisterne i 1944 kom til at skabe en situation, der helt ændrede vores syn på, hvordan – og hvornår – vores hjerne udvikler sig……(to be continued)

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

Oktober: Stress starter allerede i mors mave - DEL 2

November: Stress starter allerede i mors mave - DEL 3

December: De 4 Neurocoaching-principper

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!