7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

Af Michael Kjærsgaard, neurocoach

HVILKE BRILLER SER DU DIG SELV OG DIN OMVERDEN IGENNEM?
I vores første år danner vi to konklusioner, som følger os resten af livet:
1. Er jeg selv god nok eller ej?
2. Er verden tryg eller farlig?

De to konklusioner fungerer som et par briller, som vi ser alt andet igennem resten af livet. Så hvis brillerne er sorte, vil vi resten af livet se alt i et mørkt skær.  Og det er desværre den direkte vej til bl.a. angst, stress og depression.

“Brillerne” dannes specielt ud fra de erfaringer, vi har med vores forældre. Det er jo de mennesker, der fylder mest de første år.

Så det er de “briller”, vi lærer vores kunder i alle aldre at tage af, så de igen kan se både sig selv og verden realistisk.

HVORNÅR DANNES DE BRILLER?
Traditionelt har vi troet, at vi først begyndte at lave den slags konklusioner, når vi var født. Men den nyere forskning viser noget andet.

Som fostre svømmer vi rundt i vores mors hormoner. Og disse signalstoffer forbereder os på det liv, der venter os. Så hvis mor er stresset, så svømmer vi rundt i stresshormoner. Og det forbereder os på, at vi kommer ud til en farlig verden. I fagsproget kaldes det “prænatal stress”.

Evolutionens mening med den mekanisme er naturligvis at forberede os på krig, hungersnød og måske på, at vi bliver født et sted, der er fyldt med glubske sabeltigre, der elsker baby-tapas.

Men mekanismen er desværre den samme, selv hvis vi bor på en fredelig villavej i Husum, men mor bare er stresset pga. arbejde, skænderier med far, eller fordi hun stresser sig selv med urealistiske krav eller negative overbevisninger.

Så uanset hvad mors stress skyldes, fødes vi med en forventning om, at verden er farlig. Og med et indre alarmsystem, der er i max beredskab. Og når først alarmberedskabet er deroppe, kan det ikke længere afstilles uden professionel hjælp. Så det vil umiddelbart følge os resten af livet – med angst, stress og depression som faste følgesvende.

DEN HOLLANDSKE HUNGERVINTER
Det klassiske eksempel på mekanismen er de hollandske børn, der lå i deres mors mave i vinteren 1944/45. Her lukkede tyskerne for alle fødevarer til Holland for at straffe hollænderne for deres modstandskamp.

Men selvom børnene blev født efter at Holland var befriet, havde moderens stress allerede sat sig i deres system, og gennem hele resten af deres liv har de vist sig at være stærkt sårbare for stress, depression og sukkersyge. Og det ser ud som om, dårligdommene også forplanter sig til de næste generationer.

RÅD TIL VORDENDE FORÆLDRE
Så hvis du eller I overvejer at få børn, så vær sikre på, at der er ryddet op i stressfaktorerne. Både de ydre, men specielt de indre. For ellers bliver stressen jeres første gave til jeres barn.

NÅR SKADEN ER SKET
Heldigvis er hjernen meget fleksibel. Og med anvendt neuropsykologi har vi påvist, at vi kan korrigere selv de skader, der måtte være sket inden fødslen. Men jo tidligere i udviklingen, skaden er sket, jo mere indgroet er den, så kan vi hjælpe forældre med at forebygge, er det naturligvis det bedste.

Kilde: Professor Robert Sapolsky, Stanford University: “Why Zebras don´t get ulcers”.

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

Oktober: Stress starter allerede i mors mave - DEL 2

November: Stress starter allerede i mors mave - DEL 3

December: De 4 Neurocoaching-principper

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!