7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

PLACEBO OG NOCEBO

 

VI ARBEJDER MED DET, DER VIRKER, NEMLIG PLACEBOEFFEKTEN
Placebo betyder “Positiv overbevisning eller forventning”. De fleste af os har fået placebo-effekten serveret af medicinalindustrien som den del af en pille, der ikke virker. F.eks. ved de såkaldte “lykkepiller”: Får 10 mennesker med depression pillerne, virker de på de 5 af dem. Får 10 mennesker med depression kalktabletter i stedet, men de bliver fortalt, at de virker, ja så virker de også på næsten 5 af dem – endda helt uden bivirkninger.  
 
Så en bedre definition af placebo er det, der virker uden bivirkninger!
placebo-og-nocebo
For at forstå placebo, er du også nødt til at kende til dens onde fætter, nocebo. Og som du måske allerede har gættet, betyder nocebo “Negativ overbevisning eller forventning”.  Nocebo udløser typisk en stressreaktion og kan f.eks. gøre hjernens alarmsystem, amygdala, overfølsom, så den reagerer med uhensigtsmæssig angst og/eller temperament. Nocebo-reaktionen er også den reaktion voodoo-troende oplever, når de føler sig ramt af en forbandelse. Læs mere om Harvard-forskernes undersøgelse af dokumenterede voodoo-dødsfald – og om du måske også selv er udsat HER. 
placebo-og-nocebo
Men nocebo er også, hvis du har en ubevidst, negativ overbevisning om, at du ikke er god nok. Eller at du ikke slår til. Eller at ingen kan lide dig. Eller at en midtjysk korsedderkop er farlig. Eller at verden er et utrygt sted at være. Så dine overbevisninger styrer altså i høj grad kemien i dit nervesystem. 
 
“Så hvorfor ikke nøjes med at arbejde med overbevisningerne i stedet for at blande potentielt skadelig medicin ind i det”, vil du sikkert spørge? Og det er faktisk lige præcis det, vi har valgt med anvendt neuropsykologi. For neurocoaching er kort fortalt at vende nocebo, dvs. negative overbevisninger, til placebo, altså positive overbevisninger.  
 
“Easy-piecy” tænker du så sikkert.  Problemet er bare, at de negative overbevisninger ikke bare ligger med ord, så du kan stille dig op foran spejlet og sige “Jeg er god nok uanset hvad”. Overbevisningerne ligger ofte i den ubevidste del af hjernen, som du ikke umiddelbart har adgang til: I pattedyrshjernen som symboler og billeder og i reptilhjernen som såkaldte sensoriske og motoriskemønstre. For det er sådan, hjernen gemmer tingene – den gemmer dem alle de steder, der var involveret, da den negative overbevisning blev dannet ved f.eks. et traume. Og jo før den negative overbevisning blev dannet i hjernens udkling (og indlejringen af overbevisninger starter allerede, når vi ligger i vores mors mave), jo mere ikke-sproglig ligger overbevisningen. Men det er her, vi kommer ind i billedet: For vi lærer dig at få tingene bevidstgjort, så du kan gøre noget ved dem  – i stedet for at de gør noget ved dig.
 
“Wow”, tænker du så måske. “Hvorfor forsker de så ikke mere i placebo-effekten?”. Den ikke særligt rare, men desværre mest sandsynlige årsag er, at der ikke er penge i det for medicinalindustrien. Du kan simpelthen ikke patentere en kalktablet.
BONUSINFO: I Schweiz er det tilladt lægerne at udlevere placebo-medicin, dvs. typisk kalk- eller sukkertabletter, hvis lægen skønner, at en patients problemer er psykiske. Dette er ikke officielt tilladt i Danmark. I stedet uddeles i Danmark kritikløst de såkaldte “Lykkepiller”, der kun virker marginalt bedre end kalktabletter, men til gengæld kan give afhængighed og voldsomme bivirkninger.
“Det er vigtigere, at man TROR på at man får en effektiv behandling, end at man rent faktisk får en effektiv behandling”.  Lene Vase, cand psyk, PH.D. fra Dansk Smerteforskningscenter ved Århus Universitet
“Vi ved, at vores tanker og vores følelser om os selv påvirker vores helbred” John Brodersen, forskningslektor, speciallæge, PH.D, Københavns Universitet
CASE: DEN INDBILDTE FORGIFTNING En 26-årig, depressiv mand deltog i starten af nullerne i et videnskabeligt forsøg, hvor halvdelen af forsøgsdeltagerne fik en ny slags antidepressiver mens den anden halvdel fik harmløse kalktabletter. Efter et skænderi med sin kæreste besluttede den unge mand sig for at tage livet af sig selv – og hvad var mere nærliggende end at tage for sig af det glas med forsøgspiller, han i forvejen havde stående. Som det så ofte sker, fortrød manden dog – men der havde han spist pillerne og havde allerede fået det meget dårligt. Så han hastede ned på skadestuen, hvor han besvimede. Vagtlægen kunne konstatere, at blodtrykket var meget lavt, og pulsen var stærkt forhøjet – noget der normalt indikerer en chokreaktion, indre blødninger eller en forgiftning. Og ikke engang 6 liter drop med saltvand over de følgende 4 timer virkede, som det normalt gør i den slags tilfælde. Tilsidst valgt vagtlægen at kontakte lægen, der havde udleveret pillerne, for at høre, hvad de indeholdt af aktive ingredienser. Lægen måtte selv åbne filerne, da forsøget var såkaldt “dobbelt-blindet”, dvs. hvor hverken patient eller læge vidste, hvem der fik medicin, og hvem der fik kalktabletter. Det viste sig til alles forbløffelse, at den unge mand var i placebo-gruppen. Med andre ord: Det eneste, han havde indtaget, var en masse ufarlig kalk. Da manden fik den melding, vendte blodtryk og puls i løbet af et kvarter tilbage til det normale. Så den eneste skade, manden led, var røde ører og måske en såret stolthed.
SPÆNDENDE BONUS-ARTIKLER OG TV-DOKUMENTARER OM PLACEBO
Placebo er både et af de mest kraftfulde, men samtidig også et af de mest oversete områder i sundhedsvidenskaben. Så vil du vide mere om, hvad dine overbevisninger gør ved dig – og hvad du kan gøre ved dem, så er her nogle gode links.
 
Når du har læst og set dem, vil det sikkert give meget bedre mening for dig, hvordan du er kommet til at påføre dig dine problemer – og hvordan du med de rigtige teknikker  kommer ud af dem igen.
 
 
 
Link til vores artikel om placebo og nocebo: “Dine overbevisninger bestemmer kemien i din krop”
 
 
Link til vores artikel om placebo og nocebo: “Negative overbevisninger øger din kræftrisiko
 
 
Her også 2 links til hhv. DR og BBC, hvor du kan se nogle af verdens førende placebo-forskere demonstrere, hvordan placebo virker på så forskellige lidelser og fænomener som Parkinson, rygsmerter, iltmangel og irriteret tyktarm
 
Link til DR-udsendelse om placebo : HER
 
Link til BBC-udsendelse om placebo : HER

 

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

Oktober: Stress starter allerede i mors mave - DEL 2

November: Stress starter allerede i mors mave - DEL 3

December: De 4 Neurocoaching-principper

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!