7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

STRESS, ANGST, DEPRESSION, SELVBILLEDE

 

Robert (navnet er ændret) flyttede sig på 4 sessioner (+ en forsession) fra 25% til 100% om at elske og acceptere sig selv uanset hvad. Allerede på 1. session flyttede han sig fra 25% til 60%. 

 

Alt i alt tog det 17,5 timer incl. 1 års opfølgning og incl. referater og lydfiler, der sikrer den langsigtede effekt.

 

På den internationale trivselsskala WHO5 flyttede han sig i processen fra 16 til 80! Skalaen går fra 0-100, hvor depressionsgrænsen ligger på 35 og det danske gennemsnit er på 68.

 

3 uger efter starten af processen havde han allerede fundet et ny job, som han så småt startede på 2 uger senere.

 

Samtidig faldt hans smerteniveau som følge af et piskesmæld fra 6 til 3-4 på en 0-10-skala.

 

Du kan læse mere om WHO 5-skalaen på de sidste 3 sider af flg. link:

 https://flipflashpages.uniflip.com/2/11265/378341/pub/html5.html#page/20

 

”Med Neurocoaching havde jeg fundet noget, hvor jeg selv kunne gøre noget – altså handle, som jeg jo er vant til. ”   Robert

 

 

Her Roberts egen feedback:

STRESS, ANGST, DEPRESSION, SELVBILLEDE

 

MIT DÅRLIGE SELVVÆRD GJORDE MIG TIL EN PLEASER

Jeg havde i mange år haft dårligt selvværd. Det påvirkede mit liv så meget, at jeg begyndte at tilpasse mig alle andre mennesker og blev en pleaser. Selv folk, som jeg ikke kunne lide, var jeg meget flink overfor for at sikre, at de behandlede mig ordenligt.

 

Det var en overlevelses strategi jeg havde tilegnet mig lige siden folkeskolen, hvor jeg på et tidspunkt blev mobbet. Mobningen resulterede i, at jeg lærte at tilpasse mig.

 

JEG JAGTEDE ROS OG ANERKENDELS
Mit dårlige selvværd gjorde også, at hver gang nogen sagde noget positivt til mig, kunne jeg ikke tage imod det. For det stemte jo ikke overens med den måde, jeg så mig selv på. Dette mundede ud i min overlevelses strategi, hvor jeg nærmest jagtede ros og anerkendelse.

 

Jeg erkendte senere – i Neurocoaching-processen – at mønstret med at være overflink og overhjælpsom overfor andre var noget, som jeg havde tilegnet mig fra min mor. Jeg kom i processen frem til at jeg som barnfor det meste kun fik ros, når jeg havde ydet eller gjort noget godt. Og det førte til, at jeg helt glemte mig selv og i stedet rendte rundt og var mr. Nice Guy.

 

JEG FANDT MIG I ALT FOR MEGET
Mit dårlige selvværd gjorde, at jeg fandt mig i alt for meget og lod mig udnytte af alle andre mennesker. Jeg sagde simpelthen bare ja til alt uden at tænke mig om. Og med en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør kan man hurtigt få taget munden for fuld både på arbejde og i fritiden.

 

LÆRETIDEN
Min overlevelsesstrategi fra barndommentog jeg med videre ind i min læretid, hvor jeg heller ikke fik sagt fra grundet min egen usikkerhed. Dette resulterede i, at en gammel, ensom tømrersvend, som jeg desværre skulle køre med det meste af min læretid, fik lov til at opføre sig helt urimeligt over for mig. Jeg havde virkelig dårlig trivsel i den periode, til trods for, at han var tillidsrepræsentant i firmaet. Han var desværre også ven af mine forældre, hvor jeg gentagne gange havde forsøgt at forklare min utilfredshed. Så weekenderne blev mit frirum –hvis han altså ikke var på besøg. Så jeg lærte at tilpasse mig på alverdens forskellige måder.

 

Jeg havde tidligere skiftet læreplads efter 2 måneder fordi jeg det første sted blev behandlet dårligt af mester selv. Og jeg var ikke interesseret i at skifte igen for så måtte det jo være mig, den var gal med.

 

Overlevelsesstrategien fulgte mig også med ind i konstruktørfaget som jeg afsluttede med et flot 12 tal. Som den arbejdsomme unge mand, jeg var, holdt jeg bare på og syntes, det var superspændende.

 

MIN KOLLEGA VÆLTEDE
Jeg endte med at blive projektansat i samme kommunale virksomhed, som jeg havde taget min virksomhedsbachelor i. De skulle dog nu til at spare grundet et politisk oplæg, som var kørt i stilling. Dette væltede min kollega som var bygnings- og økonomiansvarlig.

 

Så nu skulle jeg også være bygnings og økonomiansvarlig for en meget stor bygningsportefølje. Sammen med alle de andre opgaver, jeg havde i forvejen. De opgaver blev vel at mærke ikke taget fra mig, på trods at jeg gjorde opmærksom på det. Cheferne lokkede blot med, at den forlængede projektansættelse skulle blive til en fast ansættelse. Som nu lige pludselig skulle være på bekostning af min syge kollega, hvilket ikke var tilfældet fra start af.

 

DE KØRTE MIG SIMPELTHEN NED
Mit ansvar og mine opgaver steg mere og mere, og selv om jeg gjorde opmærksom på det, skete der intet. Jeg havde i forvejen et utal af opgaver i gang for andre kollegaer. Jeg var ligeledes i gang med forskellige implementeringer, som der stadigvæk blev holdt fokus på fra ledelsens side, selvom jeg nu også var blevet bygnings- og økonomi ansvarlig. De kørte mig simpelthen ned, fordi jeg var for god af mig.

 

Og så knækkede filmen. Og jeg gik fra den ene dag til den andenfra en højt betroet stilling til at være i bunden af fødekæden – i sygedagpengesystemet. I en og samme kommune. Ikke ligefrem en glansbilledehistorie for kommunen, som iflg deres egen arbejdsmiljøpolitik kører efter værdierne: ”Tydelig, modig og kompetent for et sundt og godt arbejdsmiljø”…..Ja, det står der faktisk i deres håndbog!

 

JEG PRØVEDE FORSKELLIGE BEHANDLINGSFORMER
Jeg gik derefterhos 2 forskellige psykologer ogprøvedehealing, hvilket gik rigtigt langsomt og ikke var særligt effektivt. Men så prøvede jeg et stresscoachingforløb kombineret med noget body SDS, som hjalp mig med at få styr på stressen og symptomerne.

 

JEG KNÆKKEDE IGEN OG OVERVEJEDE AT TAGE MIG SELV AF DAGE
Jeg startede derfor på arbejde igen efter 3 måneder efter en optrapningsplan. Dette viste sig dog at gå i vasken, da jeg endnu ikke havde fået helt bugt med depressionen og alt det, der i virkeligheden foregik inde i mig.

 

Det skal så siges at jeg forinden havde rakt hånden ud et utal af gange for at få hjælp diverse steder uden held. Indtil jeg tilsidst knækkede fuldstændigt sammen. Jeg var helt derude, hvor man ikke kan forestille sig at komme ud. Jeg var enddabegyndt at overveje at tage mig selv af dage, hvis det ikke snart vendte (jeg har efterfølgende kæmpet meget med, at jeg har haft disse tanker).

 

PSYKIATRISK AKUTMODTAGELSE KUNNE IKKE HJÆLPE
Jeg endte til sidst på Psykiatrisk Akutmodtagelse og fik noget af en øjenåbner. Her var folk godt nok syge. Jeg blev heldigvis udskrevet igen efter én overnatning. De kunne ikke hjælpe mig, og det forstår jeg stadig ikke den dag i dag. Jeg fandt ud af, at psykiatrien er så hårdt ramt, at det kun er lægestuderende, der er at finde sådan et sted – skræmmende.

 

PRIVATPRAKTISERENDE PSYKIATER
Nå, men så fik jeg endelig fat i en privatpraktiserende psykiater, der godt kunne se, at den var helt gal med mig, og jeg kom til på et afbud. Endelig følte jeg mig taget seriøst – efter 6 måneders sygdom. Her startede jeg på kognitiv adfærdsterapi og medicin, som jeg skal trappes ud af igen i det nye år. Samtidigt fik min psykiater fortalt mig om forskellige former for mentaltræning, der måske kunne hjælpe mig fremadrettet.

 

NEUROCOACHING VAKTE MIN INTERESSE
Så da jeg kom hjem, søgte jeg på mentaltræning og faldt over Neurocoaching.

Jeg kiggede deres hjemmeside igennem og det vakte min interesse. Endelig havde jeg fundet noget, hvor jeg selv kunne gøre noget – altså handle, som jeg jo er vant til.

 

Jeg ringede op og fik fat i Jesper der kort fortalte mig sin egen historie, og hvordan han trods alt lever et normalt liv i dag. Han fortalte mig også  at han kunne formidle kontakten til nogle af deres ambassadører, så jeg kunne tale med dem om virkningen. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var noget skeptisk fordi jeg desværre på dette tidspunkt følte, at jeg havde prøvet alt. Samtidig syntes jeg også, at det var rigtig mange penge, da jeg allerede havde brugt mange på at forsøge at blive helbredt.

 

MIT FORSIKRINGSSELSKAB HJALP MIG
Jesper fortalte mig så, at nogle forsikringer giver tilskud til sådanne ting. Jeg kontaktede derfor xxxx (Roberts forsikringsselskab). Dem havde jeg i forvejen haft kontakt med i forbindelse med mit stressforløb. De havde i startenbl.a. hjulpet mig med Body SDS, hvilket var rigtig godt.

 

Senere i forløbet – da jeg for anden gang måtte opgive at vende tilbage til arbejde – snakkede jeg igen med min kontaktperson ved forsikringsselskabet, hvor hun drøftede muligheden for en depression og derfor henviste mig til den privat praktiserende psykiater.

 

Godt man har en forsikring, man selv har betalt til. For det offentlige har intet at byde på, når det gælder psykisk sygdom.

 

Da jeg så havde fundet Neurocoaching drøftede jeg også det med min kontaktperson ved forsikringsselskabet. Hun syntes, at det lød superinteressant, og ville vende tilbage når hun havde snakket med sin ledelse. Efter at forsikringsselskabet havde snakket med Michael fra Neurocoaching, endte det med, at jeg helt ekstraordinært fik tilkendt et forløb hos Neurocoaching

 

UENDELIGE SYMPTOMER
Symptomerne var uendelige: Svimmelhed, kvalme, kløe i hovedbunden, synsforstyrrelser, tinnitus, grådlabilitet,følelse afuoverskuelighed, dårlig samvittighed og selvbebrejdelser. Derudover koncentrationsbesvær, vægttab på 10 kg, spændinger i hele kroppen, manglende lyst, søvnproblemer. Ja listen var lang – og jeg kunne blive ved.

 

Men jeg blev tilkoblet Ole og Michael, hvor vi nu sammen fungerede som et team, hvor det hele handlede om mig. De styrede agendaen, og jeg skulle bare gøre alt, hvad de sagde. Og hold nu op, der kom mange ting frem.

 

 

NEUROCOACHING HAR LÆRT MIG AT TAGE HENSYN TIL MIG SELV
Neurocoaching har lært mig at acceptere og elske mig selv for den jeg er uanset hvad  – og tage hensyn til mig selv og mine egne behov. Jeg er nu begyndt at prioritere mig selv først. Jeg er begyndt at sige tak, men nej tak til de ting, jeg ikke vil.

Jeg har altid troet på det bedste i alle mennesker. Hvilket har betydet, at jeg har givet folk alt for mange chancer. Selv dem, som havde udnyttet og behandlet mig dårligt, fik ekstra chancer. Både fordi jeg troede på det bedste i dem. Men også fordi jeg brugte min overlevelsesstrategi.

 

Men nu har jeg kun med de personer at gøre, som elsker mig, for den jeg er, i stedet for det jeg kan og gør. Og bare fordi jeg kan, skaljeg nødvendigvis ikke.

 

Så tusind tak til Neurocoaching for at have fundet den rigtige Robert.  Jeg har nået mit mål meget hurtigt og var vildt overrasket. Mit mål var at hvile i mig selv, som jeg gør nu efter 4-5 sessioner.

 

 

JEG HAR I DAG EN HEL VÆRKTØJSKASSE
Det er helt sindssygt, så dygtige de er. Men her har vi også at gøre med to af de mest veluddannede på området. De ved om nogen, hvordan hjernen fungerer.

 

Jeg har i dag en helt værktøjskasse fuld af personlige værktøjer, som jeg anvender dagligt. Og med dem producerer jeg nu selv de forskellige stoffer, min hjerne har brug for rent neurologisk.

 

 

STATUS 1 UGE EFTER SIDSTE SESSION
Jeg ved nu 100 %, hvem jeg er. Og det var også på tide i en alder af 27 år. Jeg har med Ole og Michaels hjælp fundet hjem. Helt hjem til mig selv – og jeg vil aldrig svigte mig selv mere. Den forskelsbehandling mellem mig selv, og andre mennesker, som jeg praktiserede førhen, hører ingen steder hjemme.

 

Jeg har nu fået mod på at søge mig et nyt arbejde efter at være blevet afskediget fra mit gamle, der om nogen udnyttede mine små svagheder. Dårlig ledelse siger jeg bare. De var ikke interesseret i at arbejde sammen mere, efter at det var gået galt. Og det på trods af at jeg i et halvt år  havde arbejdet for 2, fordien anden syg kollega var gået ned med flaget.

 

Jeg har nu fundt et nyt job, som jeg skal starte på her i november efter en optrapningsplan. Dette er jeg blevet rådet til, da det er en god ide, når man har været væk fra arbejdsmarkedet så længe.

 

Jeg glæder mig til at føle mig noget værd igen og til at bidrage igen. Men denne gang med en arbejdsgiver, som har forståelse og sympati – og som ikke mindst værdsætter indsatsen. Jeg skal nemlig fremadrettet passe godt på mig selv, da jeg den næste årrække nok vil have lidt senfølger af sådan en omgang.

 

Selv min fantastiske kæreste gennem snart 8 år og mine gode kammerater siger, at jeg er blevet en bedre udgave af mig selv. Tak for det..

 

 

JEG HÅBER, AT MIN HISTORIE KAN HJÆLPE ANDRE
Jeg står frem med min historie, fordi jeg håber, jeg kan hjælpe andre, som er i samme uhyggelige, tabubelagte situation. Og fordi det hjalp mig at snakke med nogen af Neurocoachings ambassadører, som selv var stået frem. Så derfor min personlige beretning.

 

Mange tak til mit forsikringsselskab og ikke mindst til Ole og Michael fra Dansk Center for Neurocoaching.    

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

Oktober: Stress starter allerede i mors mave - DEL 2

November: Stress starter allerede i mors mave - DEL 3

December: De 4 Neurocoaching-principper

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!