STRESS STARTER ALLEREDE I MORS MAVE – DEL 1

Marie var i fyrrerne, da hun kom til os.  Hun var gået ned med stress. Hendes egen forklaring var arbejdspres og dødsfald i familien. Hun havde gået til psykolog, men det havde kun givet en kortvarig effekt. For det viste sig, at jobbet og dødsfaldet bare var de to dråber, der havde fået bægeret til at flyde over.  De virkelige årsager lå langt tidligere.

STRESSGLASSET

Vi har en god metafor, der hedder stressglasset. Forestil dig, at du har et glas vand, men hvor hver vanddråbe er en stressfaktor. Vi lægger ikke mærke til, at glasset langsomt fyldes op – det er først, når det flyder over, at det begynder at gøre ondt. Og det kan være som alvorlig, kronisk stress, angst, depression, ukontrollerbar vrede, spiseforstyrrelser eller fysiske smerter.

Og når glasset er fyldt, er det som at køre bilen i det røde felt: Bilen kan holde til det i en kort periode, men så begynder tingene at gå i stykker.

VI REAGERER PÅ SUMMEN AF STRESSFAKTORER NU OG I FORTIDEN

Så det vi reagerer på, er ikke bare nogle stressfaktorer i vores aktuelle omgivelser. Vi reagerer på SUMMEN af

• stressfaktorer omkring os,
• den måde vi stresser os selv på med vores tankeuvaner (meget vigtigt!!)
• al den stress, vi har samlet op igennem livet, den såkaldte ”gamle” stress

Så tager vi – som de fleste behandlere  desværre gør- kun fat i de aktuelle stressfaktorer som job, økonomi og familie, så får vi kun tømt glasset en smule  – og så er det hurtigt fyldt igen.

Vi skal have glasset godt tømt. Og her fylder alt det, vi har oplevet i de første 6 år af vores liv typisk voldsomt meget. Forklaringen er, at vi først i 6-års-alderen kan begynde at sortere i det, vi oplever. Så det er først her, vi kan begynde at se, at alt, hvad far og mor gør, måske ikke er lige fedt og noget, der skal kopieres.

Traumer går i 0-6-års-alderen også direkte ind. Dertil kommer, at vi misforstår rigtigt mange ting negativt, fordi vores hjerne fungerer anderledes i den alder.  Resultatet bliver ofte, at vi resten af livet kommer til at se både os selv og vores omverden helt forkert – og det får resten af livet vores indre stress- og alarmsystem til at lave fejlalarmer.

Som den berømte celleforsker, Bruce Lipton, så fint udtrykker det: ”Vores hjerne er som en ipod: Det vi INDspiller de første 6 år, Afspiller vi resten af livet”

UNDGÅ AT PROPPE MERE I STRESSGLASSET

Hvis du vælger at deltage i en Neurocoaching-proces lærer du naturligvis også, hvordan du undgår fremover at fylde mere i stressglasset. Men det er en historie for sig =)

I del 2 vil jeg fortælle mere om de misforståelser, vi som børn kommer til at lave, som resten af livet gør vores indre alarm overfølsom

I del 3 vil jeg fortælle om en opsigtsvækkende undersøgelse, der helt ændrede forskernes syn på, hvornår stress starter.