FORSKNING OG TRÆNING i ANVENDT NEUROPSYKOLOGI

70276100

Angstbehandling unge – forældrene er afgørende

Ny forskning dokumenterer

FORÆLDRENE ER AFGØRENDE I ANGSTBEHANDLING AF UNGE OG BØRN

 

EKSTREMT LAV SUCCESRATE I ANGSTBEHANDLING AF UNGE OG BØRN
I gennemsnit mislykkes cirka halvdelen af alle traditionelle angstbehandlinger til børn og unge. Det vil med andre ord sige, at hver anden ung og hvert andet barn med angst faktisk ikke får den hjælp, som han eller hun har behov for. Det viser aktuelle tal (1).

Og det er voldsomme tal. Specielt når vi husker på, hvor meget det påvirker hele familien, når bare ét familiemedlem lider af alvorlig angst.

Og endnu værre: Halvdelen af alle angstlidelser hos voksne starter inden 12-års-alderen. Så får den unge eller barnet ikke effektiv hjælp til angsten der, risikerer han eller hun at slæbe den med sig ind i voksenlivet. Og langvarig angst fører på sigt ofte til både depression og en lang række andre, fysiske sygdomme.

Vil du vide mere om angst og angstbehandling, så klik HER

Men et nyt studie giver måske forklaringen på den lave succesrate. Og viser vejen til større succes i angstbehandlingen af unge og børn.

 

NY FORSKNING VÆKKER OPSIGT
Eli Lebowitz, der er professor ved det amerikanske Yale-universitet, foretog i 2019 et interessant eksperiment. Han samlede 124 angstramte børn og unge i alderen 7-14 år og delte dem ind i 2 tilfældige grupper. De fleste led af generaliseret angst, separationsangst og socialfobi. (2)

I den ene gruppe fik børnene traditionel terapi. I den anden gruppe var det derimod kun forældrene der fik hjælp (enten moderen eller begge forældre). I denne gruppe lærte forældrene på den ene side at tage børnenes følelser alvorligt – men på den anden side samtidig udstråle, at de havde styr på det.

Det overraskende resultat var, at børnene klarede sig lige godt i begge grupper!!!!

Uanset om det var dem selv, der havde fået hjælp – eller om det udelukkende var deres forældre, der havde fået hjælp.

 

”DET PASSER MED VORES ERFARINGER”
”Undersøgelsen bekræfter, hvad vi også har bemærket. Det giver en meget hurtigere og mere effektiv angstbehandling, hvis vi samtidig med angstbehandlingen til den unge eller til barnet også giver forældrene redskaber til at støtte deres barn.” fortæller Michael Kjærsgaard, der er klinisk Neurocoach og leder af forskningen ved Dansk Center for Neurocoaching.

”Alle vi forældre vil naturligvis det bedste for vores børn, men ofte er løsningen helt modsat af, hvad vores forældreinstinkter prøver at få os til. Så i Neurocoaching lærer vi forældrene at støtte deres børn på den mest smarte og effektive måde”

 

DE TO STORE MISFORSTÅELSER
Iflg. Eli Lebowitz er den største misforståelse blandt forældre til angstramte unge, at familien skal tilpasse sig og tage hensyn til angsten. Men på den måde tillader forældrene angsten at fylde i familiens hverdag – og de gør dermed angsten reel for den unge.

Hvis vi som børn eller unge oplever, at vores forældre retter ind efter vores angst, så gør de den virkelig for os. Også selvom angsten bare er noget helt ulogisk, der foregår mellem vores ører.” fortæller Michael Kjærsgaard. ”Vi danner som børn vores billede af os selv og verden ved at kigge på vores forældre. Og behandler mor og far os som svage væsener, der skal tages hensyn til – så kommer vi hurtigt også selv til at se os selv som svage. Og det gør så vores stress- og alarmsystem endnu mere følsomt.”

 

BEKYMRING GIVER MERE ANGST
”Vi ser også en anden fejl, forældrene kommer til at begå” fortsætter Michael Kjærsgaard. ” De bekymrer sig. Og det er selvfølgelig helt naturligt, at vi som forældre bekymrer os, når vores børn ikke har det godt. Men det forstærker desværre bare problemet.

Som børn og unge har vi brug for, at vores forældre er klipperne i vores liv. Går vores forældre i selvsving, kan vi hurtigt danne den negative misforståelse “Wouw – hvis mine forældre er utrygge, så må verden godt nok være farlig”. Og det gør, at vi i værste fald ender med resten af livet at skulle trækkes med et alarmsystem, der er for følsomt.”

 

BØRNENE SPEJLER OS FORÆLDRE – OGSÅ VORES STRESS OG ANGST
Men hvorfor er vi som børn så sårbare og påvirkelige? Iflg. Michael Kjærsgaard er forklaringen menneskets evolutionære historie: ”I modsætning til alle andre dyr, betyder generne ikke særligt meget i forhold til, hvordan vores nervesystem udvikler sig. Den vigtigste faktor er, hvad vi lærer og oplever, specielt i barndommen. Det er primært det, der skaber vores tanker, følelser og adfærd. Som den tyske hukommelsesforsker Martin Korte siger ”Vi ER hukommelse”. (3)

Læringens og hukommelsens store betydning gør os enorm fleksible som art. Vi er ikke styret af nogle faste gener, der gør, at vi kun kan leve et bestemt sted ved en bestemt temperatur. Vi kan lære at leve i alt fra Amazonas jungle til en grønlandsk isørken. Fordi vi kopierer de gode overlevelsesstrategier fra vores forældre og husker dem og giver dem videre til næste generation.

Til gengæld gør det os også meget sårbare, at det er så afgørende, hvad vi oplever som børn. For har vores forældre selv negative mønstre med i baggagen fra deres barndom, så er der også en pæn sandsynlighed for, at vi kopierer dem. Eller ”spejler dem”, som vi kalder det i fagsproget. Specielt i 0-6-års-alderen, hvor vi endnu ikke er i stand til at forholde os kritisk til det, vi ser og oplever hos specielt vores forældre.

 

BØRN KAN BÅDE SE OG LUGTE FORÆLDRENES STRESS OG ANGST
I et spændende forsøg fra 2020 undersøgte canadiske forskere spejlingseffekten ved først at sætte forældrene foran en computerskærm, hvor de skulle iagttage forskellige lyseffekter dukke op (4). Ved røde og blå lys fik forældrene et lille strømstød, som de reagerede på i forskellig grad. Forskerne testede løbende forældrenes stressniveau ved at måle på hudens ledningsevne. Og de kunne måle, hvordan forældrene hurtigt begyndte at reagere med øget ledningsevne, når de så blå eller røde lys – de forventede simpelthen et strømstød. Fænomenet kaldes betinget refleks.

Anden del af forsøget gik ud på at vise børnene en video af deres forældre, der sad foran skærmen og fik stød. Og så satte man børnene foran den samme skærm. Og selvom børnene ikke fik stød,  reagerede de alligevel med samme, forhøjede stressrespons som forældrene, når de blå eller røde lys dukkede op. De spejlede simpelthen forældrenes stress og angst.

Spejlingseffekten er sandsynligvis endnu kraftigere end i eksperimentet, hvor børnene kun kunne se forældrene. Ny forskning viser nemlig at mennesker med angst eller stress også afgiver duftmolekyler, som helt ubevidst  opfanges af os andre (5). Så lider vi som forældre af stress eller angst, vil vores børn spejle os uanset hvor meget pokerfjæs, vi prøver at lægge ansigtsfolderne i. For børnene vil både spejle vores helt ubevidste kropssignaler og de duftmolekyler, vi udskiller ved stress og angst.

 

NØGLEN TIL VORES BØRNS SUNDHED LIGGER HOS OS FORÆLDRE
Så har vi som forældre stress, angst, temperament eller f.eks. store krav til os selv, er der som tommelfingerregel ca. 50% risiko for, at vores børn kopierer os. Eller at de påvirkes negativt af dem: Fars vrede eller mors depression kan f.eks. også sagtens sætte sig i dem som angst og utryghed.

En betingelse for, at vores børn kan komme videre, er derfor oftest, at vi kommer videre. Så ønsker vi som forældre af en eller anden grund ikke at kigge indad, smider vi desværre samtidig vores børn under bussen.

Læs mere om gener, hukommelse og epigenetik HER

angstbehandling unge

 

GEVINST
Iflg. Michael Kjærsgaard spiller forældrenes håndtering af børnene også ind på en anden måde:

”Ekstra kompliceret bliver det hele af, at mange børn og unge oplever, at angsten også giver dem en gevinst. Pludselig får de måske den omsorg, de ellers manglede. Eller måske behøver de nu ikke at gå i skole, men kan bare sidde derhjemme og spille computer, fordi forældrene synes, at det er så synd for dem. Og så mister børnene og de unge naturligvis motivationen til en forandring. Barnet eller den unge vil naturligvis gerne have det godt, men gevinsten ved at holde fast i angsten er bare for stor. Derfor spiller forældrene en nøglerolle i Neurocoaching-processen.

 

SØSKENDE KOPIERER OGSÅ
Og ikke nok med det. Vi ser ofte, at når det angstramte barn suger al forældrenes opmærksomhed, så begynder barnets søskende at kopiere strategien. For også at få opmærksomhed. Alt sammen ubevidst forstås.”

 

I DANSK CENTER FOR NEUROCOACHING HAR DE TAGET KONSEKVENSEN
På baggrund af både deres egne erfaringer og den nye forskning har de kliniske Neurocoaches ved Dansk Center for Neurocoaching nu taget konsekvensen og gjort forældrene til en central del af angstbehandlingen af unge og børn.

Birgitte Kjærsgaard, der ligeledes er klinisk Neurocoach uddyber:

”Forældrene ser ud til at være 50% af løsningen i angstbehandlngen af både unge og børn. Så vi går nu kun ind i sager, hvor forældrene er klar på selv at være en aktiv del af løsningen. Som bonus oplever mange forældre så dog samtidig, at de selv får redskaber til at afmontere gamle mønstre, som de har været trætte af. Og at kommunikationen i familien helt generelt bliver meget mere positiv og harmonisk.

Rent lavpraktisk lærer vi dem at støtte deres barn i stedet for at tage ansvaret fra det. Og vi lærer dem, hvordan de selv bliver opmærksomme på gamle familiemønstre – og afmontere dem. Vi lærerdem at se tingene fra barnets perspektiv. Og endelig kigger vi på, om der sker misforståelser i kommunikationen.

Michael Kjærsgaard supplerer: Som forældre vil vi jo altid det bedste for vores børn. Men vi har bare alle en blind vinkel i forhold til vores ubevidste mønstre. De mønstre hjælper vi Neurocoaches nu forældrene med at få frem i lyset. For så kan de selv vælge, om de vil beholde mønstrene eller erstatte dem med bedre mønstre.

 

IKKE ALLE BØRN OG UNGE ER KLAR TIL EN EFFEKTIV ANGSTBEHANDLING
Iflg. Birgitte Kjærsgaard er ikke alle børn og unge desværre modne nok til at indse, at de er nødt til at slippe offerrollen. I de tilfælde har hun og hendes kolleger derfor haft succes med udelukkende at lære forældrene, hvordan de kan coache barnet eller den unge til mere konstruktive tanker og adfærd.

”Efter lidt protest fra barnet eller den unge, der er bange for at miste den gevinst, angsten giver, kan forældrene typisk hurtigt se en klar forandring hos barnet eller den unge.”

Vil du læse mere om den livsfarlige offerrolle, så klik HER:

 

ALLE HJEMMEBOENDE HAR BRUG FOR FORÆLDRENES STØTTE – UANSET ALDER
Birgitte Kjærsgaard gør også opmærksom på, at mange af de mekanismer, der gør sig gældende mellem forældre og hjemmeboende børn, er de samme, uanset om barnet er 10 eller 30:

”Nogle unge har – selv langt oppe i tyverne – desværre svært ved at slippe barnets offerrolle i forhold til forældrene. Vi kalder det kæmpebabysyndromet. Så ved alle hjemmeboende uanset alder insisterer vi nu på forældrenes hjælp. Og langt de fleste forældre er naturligvis kun glade for at kunne hjælpe – og villige til hvad som helst for at hjælpe deres barn på fode igen.”

 angstbehandling unge

 

EFFEKTIV ANGSTBEHANDLING TIL UNGE KUNNE ÆNDRE MEGET I DANMARK
Et barn, der ikke har det godt, fylder naturligvis meget for selve familien. Men også på samfundsplan kan vi iflg. Michael Kjærsgaard hente rigtigt meget ved at satse på tidlig og effektiv angstbehandling af unge og børn.

”Iflg. tyske tal lider ca. 10% af alle børn og unge af angst. Kunne vi hjælpe den halvdel, der ikke bliver hjulpet i dag, ville vi ikke alene få lykkeligere mennesker og familier ud i den anden ende, men også store besparelser på de sygdomme, der er resultatet af lang tids angst.” fastslår Michael Kjærsgaard.”

 

HAR DU ELLER NOGEN I DIN FAMILIE BRUG FOR HJÆLP?
Dansk Center for Neurocoaching har specialiseret sig i de lidelser, hvor årsagen neurologisk er en overfølsom stressmekanisme. Det er lidelser som

· angst

· fobier

· stress

· OCD

· tvangstanker

· depression

· temperament og ukontrollerbar vrede

· alle former for spiseforstyrrelser.

 

Vil du se, hvordan alle lidelserne hænger sammen, så klik HER

 

RING 7027 6100
Hvis du ønsker angstbehandling til en ung eller et barn, så ring 7027 6100 eller mail på mail@neurocoaching.dk.

Drejer det sig om en ung over 12 år, så lad dog først ham eller hende studere hjemmesiden neurocoaching.dk. Kun hvis den unge selv viser interesse, er han eller hun modtagelig overfor en forandring.

Er det et voksent familiemedlem, der har brug for hjælp, er det vigtigt, at han eller hun selv kontakter Dansk Center for Neurocoaching.

Vil du vide mere om, hvordan en Neurocoaching-proces helt lavpraktisk foregår, så klik HER

 

NOTER
(1) Gehirn & Geist, 06/2020, p60

(2) Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 10/1016/j.jaac.2019.02.014, 2020 https://plu.mx/a?doi=10.1016/j.jaac.2019.02.014

(3) Professor Martin Korte: “Wir sind Gedächtnis”

4) Scientific Reports 10.1038/S41598-020-74170-1,2020

5) Gehirn & Geist, 03/2021, p50ff

VIL DU VÆRE KLOGERE?

Så få gratis inspiration til, hvordan du kan bruge din hjerne bedre.

 

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!