7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

stress behandling

STRESSBEHANDLING

 

Til kamp mod den undervurderede dræber 

Stress er en af de mest oversete lidelser i vores moderne samfund. Godt nok taler vi om den, men det er oftest mere i betydningen “Se hvor flittig og hårdtarbejdende, jeg er – jeg er stresset”. Hvis en person ikke er stresset og ikke har brug for behandling, har vi næsten en mistanke om, at vedkommende må være doven. Men stress er ikke bare en følelse, det er en række konkrete, fysiske processer, der nedbryder vores krop, gør os syge, tager vores livskvalitet fra os og får os til at dø tidligere. Derfor er professionel behandling så afgørende.

 

Stressens formål 

Som ved stort set alle uhensigtsmæssige tilstande inde i os (som f.eks. angst, sorg og vrede) har stress også en vigtig, evolutionær betydning.
For havde vi ikke haft stressen, havde vi måske ikke overlevet som art. For dengang, vi lå længere nede i fødekæden, sørgede stressen (med hormonerne adrenalin og kortisol) for at smide alle tilgængelige ressourcer ud i arme og ben, når vi havde brug for at kæmpe eller flygte. Og det er jo vældigt heldigt, hvis du skal flygte fra en sabeltiger, men mindre heldigt, hvis stressfaktorerne er arbejdsmængden, dine egne forventninger, ubearbejdede traumer, sorg, angst, negativt selvbillede, ulykkelig kærlighed eller andre ting, som du ikke kan flygte fra eller fysisk kæmpe imod.  Og det gør professionel behandling så vigtig for både os som enkeltpersoner og for hele samfundet.

Kræfterne tager stressen primært fra 5 områder, som vi ikke har brug for, når vi har en sabeltiger i hælene: Væksten i cellerne, immunforsvaret, vores lærings- og hukommelsescenter, vores frontallapper (som ellers styrer vores følelser) og vores seksualdrift. Og det er da også her stressbehandling primært gør en forskel.

 

Stressglasset

Et godt billede på, hvad der sker med os, når vi bliver stressede, er stressglasset. Se hver vanddråbe som en stressfaktor. Bevæger stressniveauet sig på et fornuftigt niveau i glasset, kan vi håndtere det, men er der så mange stressfaktorer, så glasset flyder over, så oplever vi problemer. Og ligger der en god stabil bund i glasset af ubearbejdede traumer, usunde overbevisninger og usunde forventninger, så skal der næsten ingenting til for at glasset flyder over. Så al behandling går ud på at få vandspejlet til at falde i stressglasset.

To amerikanske undersøgelser af hhv. bavianer og makakaber og en engelsk undersøgelse af britiske embedsmænd giver næsten ens resultater: Manglende kontrol og manglende forudsigelighed giver stress. Jo længere nede enten aben eller mennesket er i hierarkiet, jo mere stress. Det lyder umiddelbart vældigt deprimerende, for vi kan jo ikke alle være direktører, men det viste sig også i undersøgelserne, at kultur spillede en rolle – og at det hos mennesker også spillede ind, hvilke overbevisninger, personerne havde om sig selv og deres position. Havde de negative, begrænsende overbevisninger eller positive overbevisninger. Og det er da også bl.a. her, at vi som neurocoaches sætter ind med vores stressbehandling.

Også fobier kan give stress. Og er dit selvbillede, som dannes i 0-7-års-alderen, forkert, så er du meget mere sårbar overfor en belastning.

 

Stress : en mekanisme, der er gået amok

Meningen med stressmekanismen er som sagt, at den skal være kortvaring. Når jagten er slut (uanset om vi nu er jægeren eller den jagede), er det meningen, at vi igen slukker for stressresponsen – lige som en zebra, som er undsluppet løven og igen kan genoptage drøvtyggeriet. Problemet er, at i det samfund, vi har bygget op i dag, vælter det ind med “løver”, sådan at vi konstant kører i det røde felt. Og lige som ved en bil, kan vi holde til at køre i det røde felt et stykke tid, men på et tidspunkt går vi i stykker. Derfor er stressbehandling så vigtig – ikke bare for din trivsel, men for hele din sundhed.

 

Sådan går vi i stykker – og derfor er stressbehandling livsforlængende

Blodtryk og belastning af hjertet

Meningen med stress er jo oprindeligt, at vi skal kunne løbe fra farlige dyr. Så blodtrykket stiger og belastningen af hjertet tiltager. Igen: Det gør ikke noget i en kort periode, men over tid slider det på hjertet og øger risikoen for hjertekomplikationer.

 

Åreforkalkning

Stressen suger kraft ud af væksten i cellerne, så blodårerne ikke vedligeholdes ordentligt. Det giver grobund for åreforkalkning, som igen giver øget risiko for blodpropper. Billedet til højre viser billedet af en blodåre hos en stressfri makakabe. Billedet til venstre viser blodåren hos en makakabe, der har været udsat for længerevarende stres.

Stressbehandling

 

Mavesår

Stressen “stjæler” kraft fra immunforsvaret, og det giver frit spil for tarmbakterien helicobacter pylori, der giver mavesår. Det svækkede immunforsvar giver også plads til en lang række andre sygdomme.

 

Indlæring, hukommelse og stresstærskel

Stressen suger også kraft ud af hippocampus, der er hjernens center for indlæring og hukommelse. Bare tænk på, hvor dårligt du selv husker, når du er stresset. Ved længerevarende stress mindskes eller dør der ligefrem hjerneceller i hippocampus. Billedet til venstre viser en hjernecelle i hippocampus i en normal rotte.

stressbehandling

På billedet til højre, kan du se hjernecellen hos en rotte, der har været udsat for længerevarende stress. Skaderne på hippocampus forværrer også hele stresssituationen, da den mekanisme, der skal stoppe stressen efter at sabeltigeren er forsvundet, også sidder her. Så når hjernecellerne får det dårligt her, mindsker det din evne til slukke for stressen og slappe af – og så har vi pludselig gang i en negativ cirkel.

Efter en succesfuld behandling af din stress, kan hjernen heldigvis gendanne det tabte – men der skal en gennemgribende stressbehandling til.

 

Intelligens og evne til at styre følelser

Når vi skal løbe fra en sabeltiger, har vi ikke brug for nogle større, analytiske udregninger. Så blodet flyder fra den analytiske, tænkende del af hjernen ud til arme og ben. Og det gør både, at du har sværere ved at tænke klart og logisk – og at du har sværere ved at styre dine følelser. Så vores stressbehandling vil automatisk få dig til at tænke klarere og mere logisk – og dermed træffe bedre beslutninger.

 

Seksualdriften

Seksualdriften bliver der også droslet ned for ved stress, da den jo kan virke distraherende, når vi prøver at løbe fra sabeltigeren. Dette er for mange en meget effektiv motivationsfaktor for at gå ind i en stressbehandling.

 

Fedme

Der foregår i øjeblikket forskning i forbindelsen mellem stress og fedme. Meget tyder på, at stress får fedtet til at sætte sig “på midten”, dvs. på maven og i bughulen. Udover at det nok ikke er det sted, de fleste ønsker at bule ud, opfører fedtet midt på kroppen sig helt anderledes skadeligt end fedtdepoter andre steder på kroppen og har en negativ effekt på bl.a. hormonproduktionen.

 

Levealder 

stressbehandling

Den nyeste forskning har påvist, at langvarig stress også accelererer nedbrydningen af telomerer, der er en slags beskyttende kapper yderst på vores kromosomer (som igen består af DNA-strengene). Du kan sammenligne telomerernes funktion med de plasticstykker, du har yderst på dine snørebånd. Var de der ikke, ville dine snørebånd trevle op. Og på samme måde: Når en telomer er brugt op, så trevles kromosomen op, så cellen ikke mere kan producere reservedele eller dele sig – og så dør cellen. Vi fødes som mennesker med en telomerlængde på ca 10.000 basepar, og når længden er nede på 5.000, dør vi som organisme. Så telomererne markerer en slags udløbsdato for os. Målinger ved ekstremt stressede mennesker viser, at ældningsprocessen i telomererne helt op til 6-dobles ved stress. Dvs. på et år med ekstrem stress, kan vi miste op til 6 år af vores forventede levetid.

Så stressbehandling er i ikke bare et spørgsmål om, hvordan du vil leve, men også et spørgsmål om, hvor længe du vil leve.

 

Stress og depression 

Stort set al depression er resultatet af langvarig stress. Stress går nemlig også ind og påvirker antallet af dopaminreceptorer i hjernen .

stressbehandling

Dopamin er et af vores interne belønningsstoffer, og når vores evne til at registrere dopamin falder, falder vores evne til at nyde og se det positive i ting. Og vi kommer til at se alt gennem mørke solbriller. Nedgangen i dopaminregistreringen betyder også, at vi kommer til at fokusere mere på negative ting og bliver mere angste, og det forstærker bare den negative spiral, der i fagsproget hedder en ruminering, og som ofte ender i depression. Se mere om depressionsbehandling her.

 

Stressbehandling under graviditeten 

Undersøgelser viser, at stress hos den gravide kvinde også kan forplante sig til det ufødte barn ved hjælp af stresshormonet kortisol, og at dette kan give livsvarige mén i barnets hjernekemi. Dertil kommer naturligvis påvirkningen efter fødslen, hvor barnet vil kopiere forældrenes stresstærskel. Derfor er det en god ide at få ryddet op med en effektiv stressbehandling, hvis du planlægger en graviditet.

 

Hvordan virker stressbehandling med neurocoaching?

De fleste af de stressramte, vi får ind, har allerede prøvet stressbehandling hos psykologer og stresscoaches, hvor de er blevet checket for de dagligdags stressfaktorer (arbejde, økonomi, familie osv). Så vi fokuserer i vores stressbehandling oftest mere på de ubevidste faktorer, dvs. mønstre af usunde overbevisninger og forventninger og ubearbejdede traumer. Her gør vi det nemt for os selv og kunderne ved at lære dem at få svar på, hvad der stresser, fra selve de ubevidste dele i hjernen, der giver stressen. Så slipper vi alle for at famle i blinde efter årsagen – og det gør stressbehandlingen meget hurtigere og meget mere effektiv. For så kan vi hurtigt og effektivt sætte ind lige der, hvor skoen trykker.

Og når vi har styr på årsagerne går vi i processen med stressbehandling i gang med at rydde op i stressglasset, uanset om det er stressende overbevisninger, traumer eller noget andet, der er på spil.

Vi lærer også vores kunder at få gang i produktionen af humørstofferne dopamin og serotonin igen – de har en gavnlig effekt på kortisolniveauet.

Selvfølgelig kombinerer vi også de mere avancerede teknikker med en helt lavpraktisk stresssbehandling, nemlig en gennemgang af de daglige stressfaktorer. Bl.a. lærer vi både vores private kunder og vores erhvervskunder, hvordan de kan “Work smarter – not harder”.

 

Artiklen om stress og stressbehandling er baseret på forskning af bl.a.
Robert Sapolsky, professor i biologi og neurovidenskab ved Stanford University
Bruce Lipton, cellebiolog og tidligere professor ved American University of the Caribbean
Owen Wolkowitz, professor i psykiatri ved UCSF
Michael Marmot, professor i epidemologi og offentlig sundhed ved University College London
Carol Shively, professor i patologi ved Wake Forest University School of Medicine
Elizabeth Blackburn, dr. og nobelpristager
Elissa Epel, professori psykiatri ved UCSF
Catherine Harmer, professor i kognitiv neurovidenskab ved University of Oxford

 

 

 

 

 

 

CASE:

Smerte i armen fortalte om stressens årsag

Kenneth (navnet er ændret) var en jovial og smilende direktør, der dygtigt havde opbygget en meget succesfuld virksomhed. Men han havde gennem et stykke tid oplevet en tiltagende smerte i den ene arm, og lægerne kunne ikke hjælpe – og de havde ikke set, at det var stressbehandling, der var brug for.

Jeg valgte at starte lidt utraditionelt: Med udgangspunkt i, at smerter er kommunikation, bad jeg ham om i en let indadvendt tilstand simpelthen at spørge armen, hvad den prøvede at gøre ham opmærksom på. For selvom følelser og tanker manifesterer sig rundt omkring i kroppen som fysiske fornemmelser, styres de fra hjernen. Og efter en kort tænkepause, havde Kenneth svaret ”Den siger ”Slap af”.

Kenneth havde nemlig i en længere periode været meget stresset, og var ikke specielt god til at uddelegere opgaver, så hans ubevidste ville bare beskytte ham ved gennem smerterne i armen at fortælle ham, at noget var galt.

Efter første session var over halvdelen af smerten væk, og om aftenen var kun 25% af smerten tilbage.

Vi arbejdede i processen med de underliggende mønstre, der havde givet stress, men selv da vi var færdige med stressbehandlingsforløbet, kom smerten i armen engang imellem igen. Men nu vidste Kenneth, at det kun var en god beskyttelsesmekanisme, og han havde lært, at når smerten kom, var det et tegn på, at han skulle slappe af og uddelegere. Og når han sørgede for at slappe af og uddelegere, forsvandt smerten igen.

På de 6 sessioner med stressbehandling flyttede Kenneth sig fra 0-100% af sit mål om indre ro. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede han sig i processen med stressbehandling fra 20 til 84. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider af denne rapport.

Case:

Pigen, hvis underbevidsthed stillede urealistiske krav

Sanne (navnet er ændret) var en sød og charmerende pige i trediverne, der stillede alt for store krav til sig selv. Hun var lige startet som sælger et nyt sted, men forventede af sig selv, at hun på et presset marked efter få måneder skulle kunne præstere det samme som de erfarne sælgere, der allerede havde opbygget et netværk. Bevidst vidste hun selvfølgelig, at det var urealistisk, men hendes ubevidste insisterede alligevel, så det gav hende stress, tog hendes arbejdsglæde, gjorde hende træt om dagen og ødelagde hendes søvn om natten.  Stressen gik så meget ud over hendes dagligdag, at hun overvejede at sige sit job op.

Allerede efter 1. session af vores stressbehandling havde hun flyttet sig fra 30 til 70% af sit mål om – også ubevidst – at erkende, at den hurtigste vej henimod hendes mål var at splitte turen op i trin. Hun erkendte også, at hun skulle trække på andre menneskers hjælp, og hun gik med min hjælp tilbage og reparerede på de afsnit af hendes fortid, hvor de usunde forventninger til hende selv var grundlagt.

På de i alt 2 sessioner med stressbehandling flyttede Sanne sig fra 30 til 90% af sit mål. På den internationale WHO5-trivselsskala løftede hun sig i processen med stressbehandling fra 16 til 84. Skalaen går fra 0-100, hvor 35 er depressionsgrænsen og 68 det danske gennemsnit. Læs mere om WHO-skalaen på de sidste 3 sider af denne rapport.

 

Feedback, dagen efter 1. session med stressbehandling

“Hermed første feedback.

Jeg havde meget ro over mig i går og overskud til impulsivt at have en ven over til aftensmad.

I dag har været en blanding af ro og 2 meget store frustrationer på situationer jeg normalt slet ikke reagerer så kraftigt på. Øvelserne var lidt svære at udføre hjemme, men jeg fik roen fra i går genfremkaldt, så det har sikkert været ok alligevel.

Jeg var for første gang i en måned på løbebåndet …. Stress behandling hjælper mig til at få mere Energi.

I aften var vi til spisning hos vores bedste venner og de spurgte mig sjovt nok om ikke mine egne krav/mål var for høje. Vi havde en god og åben dialog omkring det og jeg havde ikke en fornemmelse af blottelse eller taber-agtig. Dejligt :-)

Feedback,  7 dage efter 1. session med stressbehandling

“Jeg har stadig mental bølgegang men føler, at jeg kan kontrollere det bedre med øvelserne. Generelt er jeg langt mere positiv og har mere energi. Jeg har også en bedre dialog med min chef og tro på fremtiden i dette firma for mig. Jeg føler også at han tager mere ansvar som er meget vigtig for mig, så det ikke kun er mig der skal skubbe og vende skuden.

Søvnen er blevet bedre de sidste nætter. Jeg vågner tidligst kl. 5.30 og jeg føler mig udhvilet. Sengetiden kan jeg skubbe om aftenen, så det vil fungere rigtig godt”

Feedback efter 3. session med stressbehandling

“Jeg havde endnu et godt kundemøde i går. Hvis billedet er en sti gennem skoven var min oprindelig sti den rigtige men perioden her i firmaet var ved at lave en ny sti med en forkert rute. Jeg tror, at den rigtige sti er genoprettet og hvis jeg reagerer negativt inden et møde har jeg nu redskabet til at bringe mig tilbage på rette vej. Det er rigtig fedt :-)

Dagen efter 4. session med stressbehandling

“Jeg føler en enorm lettelse og forhåbninger efter sessionen i onsdag. Særlig, at når jeg gør mit bedste kan jeg ikke gøre mere og at jeg har en mentor i xx (en speciel øvelse indenfor stressbehandling, hvor man giver sig selv en virtuel mentor og rollemodel).”

 

1 uge efter 4 session med stressbehandling

“Jeg sover næsten hver nat og har gjort det i 14 dage. Før var jeg næsten vågen hver nat. Det betyder alverden.

Jeg har mere energi/overskud til sociale aftaler end jeg har haft i flere år. En overbooket uge som i sidste uge var tidligere mentalt som en uge, der skulle overståes/ren overlevelse. Nu glæder jeg mig og nyder det.

Min mand siger at jeg er blevet mere rummeligt og en bedre “pyt-ter” (pyt med det)

Jeg tænker mindre på hvad andre tænker om mig og mere på bare at være mig. Mindre bekymret i det hele taget.

Jeg er god til at fastholde min trin plan. Jeg kan rokkes et kort øjeblik men vender tilbage og fastholder. Jeg kan mærke en stor tilfredshed når det sker.

Alt i alt store fremskridt og frigørelse af en masse energi, som jeg kan bruge bedre.”

 

Sidste feedback 7 dage efter 5. session med stressbehandling

!Nattesøvnen er tilbage – jeg har sovet fantastisk de sidste 2 nætter.

Jeg havde endnu en rigtig god dag i går :-)

Ren logisk vil det give flere success-historier for mig hvis jeg sænkede overlæggeren, som vi har gjort nu. Den var alt for høj.

Ja, jeg er meget flyveklar til at forlade din trygge rede. Nu skal jeg fastholde den rigtig gode vej, som du har vist mig og som vi har lagt sammen.!

Søren (navnet er ændret)  løftede sig på de i alt 4 sessioner (totalt 17,75 timer) fra 20% til 98% af sit mål, og på den internationale WHO-trivselsskala løftede hun sig fra 48 (lige under depressionsgrænsen) til 96 (det danske gennemsnit er 66). Se mere om WHO her

Her er Sørens egen feedback ca 2 måneder efter sidste session:

“JEG FIK STYRKEN, ENERGIEN OG OPTIMISMEN TILBAGE

I de 4 år op til min kontakt med Neurocoaching i foråret 2017 havde jeg været igennem mange krævende, udefrakommende begivenheder (herunder skilsmisse, sygdom og død i nærmeste familie), som i perioder havde påvirket mit humør, mit energiniveau og min livsglæde. 

Da jeg i foråret 2017 blev ramt af dødelig sygdom i nærmeste familie kombineret med et forlist parforhold mærkede jeg en dag fysiske symptomer på stress og begyndende depression. Hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, koncentrationsbesvær, hovedpine. Og jeg mistede fuldstændigt selvværdet. Det var som om, energien strømmede væk, og jeg blev handlingslammet. Pludselig havde jeg mistet troen på mig selv.

På den baggrund tog jeg fat i Neurocoaching, som jeg havde læst om i et stykke tid. Og allerede fra den første, indledende samtale gik det stærkt. Pludselig var det som om jeg fik en livline, der trak mig op ad kviksandet. Jeg kunne lige fra starten mærke håbet komme tilbage, og fra vi indledte den første session gik det stærkt. Via det meget intensive forløb med masser af øvelser, visualiseringer, værktøjer, lydfiler og læsestof flyttede jeg mig helt vildt på ganske kort tid. Mit håb kom tilbage, mit energiniveau og min optimisme steg markant. Jeg blev hurtigt topmotiveret, for jeg kunne mærke de kæmpe fremskridt på ganske få uger. 

Jeg knoklede løs med lydfilerne, dagbøgerne og øvelserne og pludselig begyndte min familie, venner og kolleger at bemærke, at jeg havde en kæmpe gejst, positivisme, humør og smittende energi. Gennem sessionerne og mit dedikerede arbejde fandt jeg et hav af ressourcer i mig selv, fik lagt vrede og frustrationer bag mig, fik troen på mig selv, og min ukuelige optimisme tilbage samt mit indre legebarn. Jeg begyndte at gøre en masse gode ting for mig selv og fik et stort overskud til at give noget positivt igen for andre mennesker. 

Mit selvværd steg eksplosivt, jeg mærkede positiv respons fra mange mennesker, jeg mødte, og jeg oplevede, at jeg fik en del positiv karma, ligesom jeg gav positiv karma tilbage. Her 3 måneder efter opstarten hos Neurocoaching og 2 måneder efter den afsluttende seance har jeg ikke haft nogen konflikter. Jeg får afmonteret potentielle konflikter, uden at jeg mister mig selv. Jeg har fået knyttet tættere bånd til min familie og venner. Jeg har fået livsglæden tilbage og er nu den bedste udgave af mig selv. Samtidig har jeg i forløbet med Neurocoaching fået værktøjer, som jeg bruger i dagligdagen, og som begynder at komme ind under huden. Jeg ved, at jeg altid kan tage dem frem, hvis eller når andre svære situationer måtte komme op i fremtiden. 

CASE:

Få svaret fra hestens egen mund 

Tom (navnet er ændret, pg.a. stress behandling processen) var en virkelig sympatisk fyr, der i mere end 2 år havde besøgt den ene behandler efter den anden for at få styr på sin stress med stress behandling. Stressen viste sig bl.a. som en ubehagelig svimmelhed. Tom havde en meget forstående arbejdsplads, og da både psykologer og coaches mente, at det måtte være arbejdspladsen, der gav ham stress, havde arbejdspladsen i løbet af de 2 år givet Tom både et mere skånsomt arbejde, og hans arbejdstid var sat ned – men lige lidt hjalp det. Stress behandling var ikke i mine tanker på daværende tidpunkt.
Da det på mig virkede underligt, at alle de fine tiltag ingen effekt havde, var det første jeg gjorde, at bede Tom lukke øjnene, definere stressens fysiske placering og så spørge stressen, hvad den ville fortælle ham. Og meget overraskende for ham selv, kom navnet på et nærtstående familiemedlem frem. Og det viste sig da også, at hans stress ikke havde det mindste med arbejdet at gøre, men med familiemedlemmets konstante krav og forventninger til Tom. Det at hans stress faktisk i de to år altid var blevet værre op til weekenden havde åbenbart ikke fået nogen af hans mange behandlere til at løfte brynene.
Da han nu havde forklaringen, kunne han handle på det ved hjælpe af stress behandling. Og jeg hjalp ham med en strategi til at løse sit problem på en for ham god måde, nemlig stress behandling.

Da han først havde truffet de for ham nødvendige beslutninger (stress behandling) og fik handlet på det, faldt kroppen gradvist til ro og han kunne vende tilbage til et normalt liv.

Stress behandling var hjælpen til et bedre liv.

Kortisol

er i udgangspunktet et rigtigt godt stof. Forestil dig, at vi lige går 100.000 år tilbage i tid – og vi spotter en kæmpe sabeltiger. Og da vi desværre er en ubehagelig del af dens kostpyramide, er vi nødt til at gøre en af to ting: Kæmpe eller flygte.

Så sender hypothalamus besked ned til hypofysen, som igen sender besked ned til binyrerne om at producere kortisol (kaldes i fagsproget for HPA-aksen efter de engelske betegnelser). Og kortisol går så som en budbringer gennem blodsystemet ud i hele kroppen og sætter den i alarmberedskab.

Og ligesom i et samfund i alarmberedskab kanaliseres alle ressourcer så lige præcis ud til de steder, der er brug for det i en livstruende krise. Så al tilgængelig energi ryger ud i arme og ben, så vi kan kæmpe eller flygte med maksimal kraft.

Og det er supergodt……hvis det er en sabeltiger, der er efter dig. Og det er godt, hvis det kun er for en kort stund.

Men det er skidt, hvis kroppen bliver sat i alarmberedskab, hver gang, du tænker på arbejde eller vasketøj eller hjemmeopgaver  – og det er mega-megaskidt, hvis stressen foregår i længere perioder eller måske endda konstant.

For alle de ressourcer, der ryger ud i arme og ben, bliver kroppen nødt til at tage fra alle de steder, som ikke er nødvendige, når vi skal løbe fra en sabeltiger. Og det er primært:

væksten i cellerne.

For vækst er ligegyldig, hvis du er endt som brunch i en sabeltigerfamilie


immunforsvaret
.

Når du skal undslippe en sabeltiger, er det ligemeget, om du bliver forkølet i morgen

hukommelsen.

Konfronteret med en sabeltiger, vil de færreste have brug for at huske moster Annas fødselsdag

hjernens kontrolcenter.

Konfronteret med 2 styk 50 centimers fortænder er der bare refleks, der er brug for.

sexlyst

Hvis du prøver at score samtidig med at du prøver at løbe fra en sabeltiger, så kan du være rimeligt sikker på, at det er det aboslut sidste, du gør i dit liv.

Så når stressen er konstant i stedet for kortvarig, forklarer det jo en del. For det forklarer, hvorfor vi er mere syge, når vi er stressede, hvorfor vores hukommelse svigter – og hvorfor vi har sværere ved at styre vores følelser og tænke klart, når vi er stressede. Og hvorfor vi ikke just er knaldperler, når stressen tager over.Kortisol går også ind og hæmmer produktionen af serotonin og det er afgørende for vores humør. Da stress er et alarmberedskab, går det ofte også ind over tid og giver angst og depression. Så stressbehandling ker afgørende.

Og det altafgørende at forstå, er  at ekstra kortisol ikke bare udskilles ved objektive, udefrakommende stressfaktorer. Det udskilles også, når vi føler os stressede. Så det er vores evne til at håndtere tingene – og vores følelse af kontrol med situationen – der er afgørende for, om vi udskiller for meget kortisol. Typisk opstår stressen, når vi føler, at vi ikke kan leve op til enten andres eller vores egne forventninger. Men også tab som skilsmisse, kærestesorger og en andens død kan give stress. Under alle omstændigheder er følelsen af magtesløshed og manglende kontrol afgørende for vores oplevelse af stress. Så det er en vigtig del af vores stressbehandling at tage fat i de faktorer.

Og det er summen af stressfaktorer, der gør udslaget. Vi kalder det også stressglasset, hvor hver vanddråbe repræsenterer en stressfaktor. Er glasset kun halvfyldt, går det, men løber det over, har vi balladen.

Og stress består ikke bare af udefra kommende, aktuelle faktorer som familie, økonomi og job/uddannelse. Det har lige så meget med dine egne forventninger og overbevisninger at gøre. Og også gamle, ubearbejdede traumer og følelser fylder i glasset. Og her kræver det oftest en professionel stressbehandling.

Dopamin og endorfiner reducerer kortisolniveauet. Et langt godt grin, moderat træning og fokus på positive ting (se afsnittet om positiv psykologi) er derfor gode midler i en stressbehandling til at holde kortisolniveauet nede. Det er også afgørende i en stressbehandling, at du lærer at opnå kontrol – eller bare følelsen af kontrol – med dit problem. Så lav en skriftlig plan for hvordan du får din tid til at hænge sammen, hvordan du finder en ny kæreste, eller hvad der nu er problemet. Så vil du næsten øjeblikkeligt mærke en ændring.

Er du i tvivl om den nøjagtige årsag til din stress, kan du med hjælp fra en uddannet neurocoach få kontakt med den ”medarbejder”, der giver dig følelsen af stress. Når du finder ud af, hvad dens budskab til din bevidsthed er, vil det også mindske stressniveauet. Dels fordi det igen giver dig kontrol – og dels fordi du så bevidst kan forholde dig til budskabet fra den del af din underbevidsthed, der gav dig stressen. Hvis det bliver gjort korrekt, er det ekstremt effektivt i stressbehandling.

.

Depression

depression

Angst

angst

Praktisk

praktisk

.

DK - 8543 Hornslet/Århus |(+45) 7027 6100 | mail@neurocoaching.dk
angst

VIL DU VÆRE KLOGERE PÅ DIN HJERNE?

Så tilmeld dig vores artikler. Så får du ganske gratis den nyeste viden samt mentalteknikker, du kan bruge i hverdagen .

Dine data bliver ikke delt med andre - og du kan altid framelde dig igen.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

DECEMBER: Virker Woodoo på dig?

 

 

(Husk at bekræfte din tilmeldning  i din mailboks )

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!