7027 6100 – mail@neurocoaching.dk

VIDENSKABEN BAG NEUROCOACHING

Lige som alle andre, nyere retninger, er vi kun der, hvor vi er nu, fordi vi med et klassisk udtryk har stillet os på skuldrene af giganter: Pionerer indenfor både biologi og psykologi, hvis forskning, vi har integreret – og løbende integrerer – i de konkrete redskaber, som vi giver dig, så du kan nå dine mål.

 

Anvendt neuropsykologi

Traditionel neuropsykologi drejer sig om, hvordan de elektriske og kemiske processer i hjernen bliver til tanker, følelser og adfærd. Anvendt neuropsykologi – som neurocoaching tilhører – drejer sig derimod om, hvordan det også går den modsatte vej, dvs. hvordan du kan påvirke hjernens elektriske og kemiske processer ved at ændre på dine tanker, dine følelser og din adfærd.

Vigtigt i forståelsen af hjernen er, at vi normalt kun har kontrol med de 10% af hjernen, der sidder allerforrest. Den del kalder vi normalt for vores bevidsthed, mens vi normalt kalder resten af hjernen, som kører sit eget løb og har sine egne dagsordener for underbevidstheden.

Vigtige fokusområder i neurocoaching er hjernens fokussystem (hvad vi fokuserer på), frontal/parietalbalancen (balancen mellem opmærksomheden indadtil og udadtil) og samspillet mellem de forskellige dele af hjernen, primært mellem det limbiske system og det præfrontale cortex.

 

Evolutionsbiologi

For at kunne forstå tilstande som angst, stress og depression er det nødvendigt at forstå, hvordan både hjernen – og vi mennesker generelt – har udviklet sig.

teorien bag neurocoaching

Og nej, med udtrykket “Fra 2 til 70 billioner venner” henviser vi ikke til udviklingen i Obamas facebookprofil, men til den udvikling, der er sket med mennesket og vores forfædre i antallet af celler.

Der har eksisteret liv på jorden i ca. 3,8 mia. år. Men indtil for mellem 1 og 1,8 mia. år siden var livet kun encellet. Men så skete det, at nogle celler fandt på at slå sig sammen i faste flercellede organismer for bedre at kunne vokse sig stærkere og overleve. Og det satte fart i en rivende udvikling. Og efterhånden som organismerne blev større og større, var der brug for mere koordinering og kommunikation mellem cellerne. Det udviklede sig til først nerver, så nervebundter og til sidst til centrale styreenheder, dvs. hjerner. Et voksent gennemsnitsmenneske består af 50-70 billioner celler.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, for uanset hvor tåbelig eller unyttig en ting som depression, angst, jalousi eller ulykkelig kærlighed synes at være, fremkaldes den stadig af medlemmer af det cellesamfund, vi kalder mennesket. Og som medlemmer af samfundet “menneske” har alle cellerne en naturlig interesse i det fælles bedste – de har en såkaldt positiv intention. Problemet er bare, at mange af strukturerne er meget primitive og derfor på trods af den gode hensigt komme til at gøre tingene forkert og ofte giver lige det modsatte resultat af intentionen (vi kalder dem paradoksfølelser, som f.eks. eksamensangsten, der vil beskytte dig mod nederlag, men netop giver dig nederlag – eller jalousien, der vil beskytte dig mod at miste, men netop gør at du mister).

Vigtigt er også, at hjernen er dannet lag på lag. Og problemet er, at evolutionen ikke har ændret grundlæggende i det gamle lag, men bare har lagt nye lag på, der så kan modificere eller hæmme de gamle lag. Det giver en til tider besynderlig struktur i hjernen, som nærmest minder om en moderne supercomputer, der skal arbejde sammen med en primitiv commodore 64-computer fra 1980’erne.

Et eksempel på det, er vores pegefunktion. Hvis en af os skulle designe hjernen, ville vi nok bare lægge en “ledning” ud fra hjernen ud til f.eks. højre pegefinger, der siger “stræk ud”. Men det er ikke det, der sker. I stedet går der et (evolutionært gammelt) signal ud til alle fingre om at strække ud – og så kommer der et (evolutionært nyere) signal ud til finger 1+3+4+5, at de skal ignorere det andet signal. På samme måde har vi stadig en masse funktioner i os, som vi deler med f.eks. krokodiller. Og hele den del af hjernen, som styrer vores følelser, er ikke meget mere avanceret end i en hund eller en kat.

Der er også funktioner, som på et tidspunkt har haft en eksistensberettigelse, men som nu er forældede. Et godt eksempel er de muskler, der er knyttet til vores kropsbehåring. Når vi bliver forskrækkede, trækker hver af disse muskler, så hårene rejser sig . Det gav mening dengang vi havde (meget) mere hår på kroppen – så kunne vi virke større og farligere (ligesom en kat, når den laver det samme nummer). I dag er der nok ikke nogen af os, der ville kunne skræmme andre ved at rejse vores hår på armene – men funktionen er der stadig.
På samme måde har vi også en række psykiske funktioner, f.eks. stress eller angst, der måske gav mening for 2 mio. år siden på den afrikanske savanne, men nu kraftigt forringer vores livskvalitet.

 

Overordnet har hjernen udviklet sig i 3 trin.

Den inderste del af hjernen deler vi i store træk med krokodiller og andre reptiler. Den får os f.eks. bare til at geare op eller ned. Uanset om det er glæde eller sorg.
Den mellemste del af hjernen kalder vi for følehjernen eller pattedyrshjernen – eller ved festlige lejligheder ”Det limbiske system”. Den del af hjernen er i store træk magen til hjernen hos de fleste andre pattedyr. Her bliver alle de data, vi får ind, bearbejdet foreløbigt. Og her igangsættes vores følelser, dvs. vrede, glæde, angst og sorg. Denne del af hjernen er ca. 200 mio. år gammel.
Og så har vi mennesker – bl.a pga. ny og bedre kost – i de sidste 6-7 millioner år udviklet menneskehjernen. Og i denne sammenhæng er det forreste af hjernen det interessante, for her sidder de 10% af hjernen, som vi kalder vores bevidsthed. Det er her, hvor vi kan træffe bevidste beslutninger og ofte “overrule” de mere primitive impulser fra de gamle dele af hjernen.

teorien bag neurocoaching

Homo Sapiens (som det moderne menneske kaldes) har kun eksisteret i ca. 200.000 år, og det er ingenting i evolutionær sammenhæng. Og bortset fra en mikroskopisk overklasse er det måske kun 50-100 år siden, at mange af os begyndte at bekymre sig om noget så eksotisk som livskvalitet – indtil da var det bare et spørgsmål om at overleve. Og her var angst vigtigere end glæde.

Så du har naturligvis muligheden for at vente et par hundrede tusinde år, indtil evolutionen – måske – tilpasser psyken til det moderne liv.
Hvis du ikke har tid til at vente på det, kan vi hjælpe dig med at lave en opdatering, en slags “DIG 2,0″ ved at lære dig, hvordan du kan gå ind og kontrollere de primitive strukturer, der driller.

 

Cellebiologi og epigenetik

Hver af os voksne mennesker består som nævnt af typisk 50-70.000 milliarder celler. Inde i hver celle er der en cellekerne, og her ligger i hver eneste cellekerne 46 kromosomer, som enten er formet som et X eller et Y (måske kan du huske dem fra skolen). De her kromosomer består i princippet bare af DNA-strenge, der er rullet tæt sammen. DNA-strengen er den dobbelte spiral, som du sikkert også har set på tegninger eller i TV.

I “gamle” dage, dvs. før 1990 troede alle, at DNA’en udelukkende bestod af vores gener, som så bestemte, hvordan vi ville udvikle os. Forskerne kunne godt nok se, at der var en masse andet, men det kaldte de for “Junk DNA” og smed ud….

DNA

Især de seneste 10-15 år har cellebiologerne så fundet ud af, at deres kolleger faktisk smed det vigtigste ud. For kun 3-5% af vores spiralformede DNA-streng består af deciderede gener. “Junk DNA´et”- er faktisk en masse on-off-mekanismer, der kan tænde og slukke for vores gener. Nogle af de vigtige bliver tændt  i barndommen pga. f.eks. traumer eller vores forhold til vores forældre. Og de bestemmer, hvordan vi resten af vores liv reagerer på stressfaktorer – og det gør dig natuligvis voldsomt sårbar både privat og på arbejde.

Bl.a. vores forskning antyder dog, at du med den rigtige mentaltræning også kan slukke for genet igen, så du igen kan få din naturlige modstandskraft tilbage. Og udover at give dig din livskvalitet tilbage, mindsker det belastningen på bl.a. hjertekarsystemet, så du kan leve op til 7-8 år længere (1).

Note 1: Psykolog Becca Levis, Yale University, har i en række studier påvist, at mennesker med en positiv overbevisning om aldring lever op til 7,5 år ældre end deres mere pessimistiske medborgere . Positive overbevisninger ser man typisk som en indikator på mental modstandskraft.

 

 

 

Dvs. vores gener er faktisk bare en slags blueprints til at danne nye reservedele og celler – men det afgørende er ikke generne, men derimod om der er tændt eller slukket for dem. Så du kan sagtens fra dine forældre have gener for f.eks. at være følsom overfor stress, men det afgørende er, om der i “Junk DNA’et” er tændt eller slukket for generne.

Og nu kommer det spændende: For om generne er tændt eller slukket afgøres af signaler udenfor cellekernen, om det nu er fra andre dele af cellen, fra andre dele af kroppen (f.eks. som hormoner) eller helt udefra.

Og endnu mere spændende: Selvom tænd-sluk-mekanismer er mest påvirkelige i graviditeten og de første ca. 7 år af vores liv, kan vi faktisk påvirke dem gennem hele livet.
Det er derfor, det nye område hedder “Epigenetik”, som betyder “over generne”, fordi tænd-sluk-mekanismerne er vigtigere end, hvad der nu er af gener. For det er jo ligegyldigt, om du har et gen for at være verdens bedste cykelrytter eller statsminister, hvis der er slukket for genet.

Så nu kommer WOOW-budskabet: For bare 25 år siden troede alle, at vi var ofre for vores gener. I dag ved vi, at vi selv kan påvirke generne – både negativt gennem f.eks. negative overbevisninger, der giver angst, stress og depression – men også positivt gennem terapi, meditation og en sund livsstil.

Og her snakker vi ikke bare psyken. Vi snakker også sygdomme, som f.eks. kræftrisiko. I et berømt forsøg undersøgte amerikanske forskere, hvordan det var gået adoptivbørn, hvis rigtige forfædre ikke havde nogen kræfthistorie, men som blev adopteret ind i familier med høj kræftrisiko. Og det viste sig chokerende nok, at disse børn overtog den nye families kræftrisiko. Både pga. livsstil men også pga. negative overbevisninger som “I vores familie får vi kræft” eller “Vi er svage”. Cellebiologerne mener i dag, at kun omkring 10% af kræfttilfælde udelukkende skyldes gener.

Så i epigenetikken har vi også svaret på det gamle spørgsmål: Er det arv eller miljø? Arven er nemlig oftest bare et potentiale – men det er miljøet, der bestemmer om potentialet udfolder sig, uanset om det er noget negativt som en sygdom eller noget positivt som f.eks. en solid psyke.

SÅ…her er det at Neurocoaching komme ind. For vi går ind og hjælper dig med at fjerne de både bevidste og ubevidste, negative overbevisninger, der ligger under stort set alle former for stress, angst, depression og de deraf afledte sygdomme. Og her er det specielt overbevisningerne om dig selv, din omverden og din fremtid, der er fundamentet – og som bestemmer kvaliteten af dit liv.

NLP – Neuro Lingvistisk Psykologi

NLP blev oprindeligt skabt i halvfjerserne som en meget praktisk og intuitiv teori om, hvordan vi hurtigt kan skabe forandringer i mennesker og mellem mennesker. Af forskellige grunde er NLP dog stort set blevet ignoreret af det danske, offentlige system.

Skaberne af NLP var forud for deres tid med teorien om, hvordan den ubevidste del af hjernen arbejder: At vi trækker information ind gennem vores 5 sanser og så lagrer dem i præcis den form, dvs. som en slags “billedefiler”, “følelsesfiler” osv. Og at vi så linker “filerne” sammen, sådan at f.eks. billedet af et fly giver angst hos en, mens oplevelsen af at sidde i et fly hos en anden er linket sammen med en følelse af afslappethed. Hjernens måde at linke ting sammen på er siden blevet bekræftet af neurofysiologisk forskning, der viser, at de hjernecentre, der aktiveres samtidig, forbinder sig med hinanden.

NLP har også bidraget med bl.a. meget systematiske måder at identificere problemer og løsninger på, og en speciel måde at arbejde med hjernens organisering af tid.

I neurocoaching har vi dog meget mere fokus end i NLP på den vigtige 0-7-års periode i vores liv, da det pga. hjernens bølgefrekvens er her, at de grundlæggende “briller” dannes, som vi ser os selv og vores omverden igennem resten af vores liv – og dermed skaber grobunden for de problemer, der siden viser sig. Det er også i den alder, at en stor del af vores ubevidste mønstre dannes. Vi er også meget mere end NLP fokuseret på, at lære vores kunder at bruge teknikkerne selv. Og vi adskiller os fra NLP ved meget systematisk at følge op med øvelser, så forandringen bliver stabil og livsvarig.

 

Kognitiv terapi

Fra den kognitive terapi har vi ladet os inspirere af den meget lavpraktiske tilgang til tingene. Vi arbejder dog i modsætning til kognitiv terapi også direkte med de ubevidste dele af hjernen i stedet for kun indirekte. Og det giver en stor forskel i tidsforbrug og effektivitet.

 

Positiv psykologi

Vores hjernes fokussystem fungerer i høj grad som en google-søgemaskine: Det du søger på, er det, du får. Så søger/fokuserer du på negative ting, er det det, du får. Hjernens fokussystem er afgørende for de kemikalier i hjernen, der giver glæde og energi – og her har vi udbygget ideerne fra positiv psykologi, så du igen helt lavpraktisk og nemt får sat gang i produktionen af alle de gode stoffer. Helt uden medicin – og helt uden bivirkninger.

teorien bag neurocoaching

Kroppens ubevidste signaler

Neurocoaching omhandler ikke bare hjerneprocesserne men også kroppens ubevidste signaler (kropssproget og stemmen) og interaktionen med andre mennesker. Kropssproget, stemmen og interaktionen er ikke bare et resultat af hjerneprocesserne, men påvirker via en feedbackmekanisme også selv hjerneprocesserne, bl.a. produktionen af hjernens 5 vigtigste lykkestoffer. De ubevidste signaler udgør i visse situationer over 90% af vores samlede kommunikation – og i modsætning til sproget, har vi kun i meget begrænset grad et filter til at vurdere signalerne.

Stemmen og kropssproget går oftest direkte ind i underbevidstheden – modsat sproget, hvor vi alle har et filter. Står en bilsælger eller en politiker og lover både guld og grønne skove, tænker vi ”Ahr…kan det nu også passe?”. Men vi kan desværre ikke bevidst bestemme over, hvem vi synes er troværdige eller sympatiske – eller hvem vi er forelskede i. Det ligger simpelthen udenfor den bevidste del af hjernen

.

Brug hjernen bedre

brug-hjernen-bedre

Kan vi hjælpe dig

kan-vi-hjælpe

Hvordan adskiller vi os

hvordan-adskiller-vi-os-fra andre behandlere

Hvad siger Pressen

Se Neurocoaching i pressen

Hvad er Neurocoaching

hvad-er-neurocoaching

Praktisk information

praktisk

.

DK - 8543 Hornslet/Århus |(+45) 7027 6100 | mail@neurocoaching.dk
angst

VIL DU VÆRE KLOGERE PÅ DIN HJERNE?

Så tilmeld dig vores artikler. Så får du ganske gratis den nyeste viden samt mentalteknikker, du kan bruge i hverdagen .

Dine data bliver ikke delt med andre - og du kan altid framelde dig igen.

 

KOMMENDE ARTIKLER

 

DECEMBER: Virker Woodoo på dig?

 

 

(Husk at bekræfte din tilmeldning  i din mailboks )

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev!